Definitionen af "planter"
En plante er defineret som:
- Levende planter
- Frugter i botanisk forstand
- Grøntsager
- Frø
- Rod- og stængelknolde, løg, jordstængler, rødder, grundstammer og stoloner
- Skud, stængler og udløbere
- Afskårne blomster
- Grene med eller uden løv
- Fældede træer med løv
- Blade, løv
- Plantevævskulturer, herunder cellekulturer, kimplasma, meristemer, kimæriske kloner og materiale produceret ved mikroformering
- Levende pollen og sporer
- Knopper, okuleringsmateriale, stiklinger, podekviste og podninger
Definitionen af "planteprodukter"
Produkter af uforarbejdet materiale af vegetabilsk oprindelse og de forarbejdede produkter, der i kraft af deres natur eller deres forarbejdning kan udgøre en risiko for spredning af karantæneskadegørere, fx trækævler og træflis.
Definitionen af "visse frø"
Nogle af de mest almindelige frø, som handles over internettet og hvor der er krav om plantepas, er følgende: skalotteløg (Allium ascalonicum L.), kepaløg, (Allium cepa L.), purløg (Allium schoenoprasum L.), og porre (Allium porrum L.), , frø af almindelig solsikke (Helianthus annuus L.), tomat (Solanum lycopersicum L.), havebønne (Phaseolus vulgaris L.), Pralbønne (Phaseolus coccineus) samt almindelig ært (Pisum sativum),.
Krav til brug af plantepas på visse frøarter
Definitionen af "træ"
Medmindre andet angives i henhold til artikel 28, 30 og 41 i vedtagne gennemførelsesretsakter, betragtes træ som et planteprodukt (se ovenstående definition), hvis det opfylder mindst en af følgende betingelser:
- Det har helt eller delvis bevaret sin naturlige runde form med eller uden bark
- Det har ikke bevaret sin naturlige runde form som følge af savning, skæring eller kløvning
- Det har form af flis, spåner, savsmuld, træaffald, høvlspåner eller skrot af træ og har ikke undergået en behandling, som indebærer anvendelse af lim, varme eller tryk eller en kombination heraf til at producere pellets, briketter, krydsfiner eller spånplader.
- Det anvendes eller er bestemt til anvendelse som emballagemateriale, uanset om det faktisk anvendes til transport af varer.
De ordrette definitioner findes i artikel 2 stk. 1+2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.