Dialog og samarbejde om ny reguleringsmodel for kvælstof

Landbrugsstyrelsen holder bl.a. dialogmøder, hvor vi fortæller om ny reguleringsmodel for kvælstof og henter input og viden til projektet fra forskellige interessenter. Vi deltager også i et fagligt ”laboratorie”.

Da projektet begyndte i 2022 holdt vi det første dialogmøde, hvor interessenter, myndigheder mv. blev orienteret om projektet, og de kunne give input til det videre arbejde, der var i sin begyndende fase.

Det faglige laboratorie

I arbejdet med den nye reguleringsmodel for kvælstof har vi  etableret et såkaldt fagligt ”laboratorie” med fagpersoner fra Landbrugsstyrelsen, SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Her bliver både faglige og tekniske problemstillinger drøftet mere indgående. Formålet er at indhente landbrugsfaglig ekspertviden og perspektiver, så den nye regulering kan indrettes så hensigtsmæssigt som muligt.

Følgegruppen

Formålet med følgegruppen er, at relevante interessenter kan følge udviklingen af den nye reguleringsmodel for kvælstof, og drøfte faglige problemstillinger undervejs.

Indtil nu har der været følgegruppemøde en gang om året. På møderne i april 2023 og i marts 2024, fik deltagerne en status på arbejdet fra Landbrugsstyrelsen, og forskere fra Aarhus Universitet, SEGES Innovation og Københavns Universitet præsenterede hovedprincipperne og status for projektet om udviklingen af en ny udvaskningsberegner, som du kan læse mere om på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 

Sådan beregner vi kvælstofudledningen fra den enkelte bedrift

I følgegruppen indgår følgende organisationer:

  • Aarhus Universitet
  • Bæredygtigt Landbrug
  • Danmarks grønne tænketank CONCITO
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • GEUS
  • Innovationscenter for Økologisk Landbrug
  • Klimarådet
  • Kommunernes Landsforening
  • Københavns Universitet, IFRO
  • Landbrug & Fødevarer
  • SEGES Innovation
  • Tænketanken Frej
  • Økologisk Landsforening

På følgegruppemøder deltager også repræsentanter fra en række ministerier:

  • Finansministeriets departement
  • Fødevarer, Landbrug og Fiskeriministeriets departement
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement
  • Miljøministeriets departement
  • Miljøstyrelsen
  • Skatteministeriets departement

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
CAP
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: cap@lbst.dk