Salg af Landbrugsstyrelsens arealer

Landbrugsstyrelsen arealer sælges enten ved offentligt udbud eller i forbindelse med en jordfordeling. En meget stor del af styrelsens arealbeholdning er projektarealer i vådområde- og lavbundsprojekterne. De er erhvervet ved medfinansiering af EU gennem Landdistriktsprogrammet. De sælges ved offentligt udbud. Forud for salget tinglyses der en deklaration om opretholdelse som vådområde eller lavbundsprojekt.

En anden kategori i styrelsens arealbeholdning er erstatningsarealer. Det er arealer, der er erhvervet som bytte-jord for at kunne tilgodese de lodsejere, der bliver påvirket af projekterne. Når jordfordelingen er færdig, kan der være arealer i overskud. Disse arealer sælges enten i nye jordfordelinger eller ved offentligt udbud.

Vådområder er områder, som i store træk er våde, - enten vanddækkede, som f.eks. en sø, eller mere i form af sumpede områder, hvor jorden er vandmættet, mens randområderne er mere tørre. De områder, som Landbrugsstyrelsen ejer og sætter til salg, er typisk skabt for, at reducere udledningen af kvælstof, fosfor eller kulstof.

Områderne kan være skabt ved at stoppe dræn, slukke afvandingspumper eller genslyngning af vandløb og hævning af vandløbsbunden. Disse vådområder er permanente, men vandstanden kan afhænge af årstid og vejret.

Miljøstyrelsens hjemmeside - Kvælstof- og fosforvådområder

Landbrugsstyrelsen opererer med begreberne projekt- og erstatningsjord.

Projektjord er arealer, som ligger indenfor et projektområde. Disse projektarealer er typisk påvirket af ændret grundvandsstand eller ændring af vandløb, og er ofte mere våde, end de var tidligere. Nogle arealer er decideret oversvømmet og fx med permanent vandspejl i form af en sø. Andre kan kaldes tørre enge, som fx kan anvendes til høslæt eller afgræsning. For mange af disse arealer kan der fortsat søges landbrugsstøtte. 

Erstatningsjord er landbrugsjord, der er erhvervet som byttejord for at tilgodese de lodsejere, der bliver påvirket af projekter. Når jordfordelingen er færdig, kan der være arealer i overskud. Disse arealer sælges enten i nye jordfordelinger eller ved offentligt udbud.  

I forbindelse med erhvervelse af jord til realisering af projekterne, kan der opstå situationer, hvor styrelsen også erhverver de bygninger, som følger med jorden. Disse bygninger udbydes til salg igennem lokale ejendomsmæglere.

Både projektjorden og erstatningsjorden er omfattet af landbrugspligt, og erhvervelsen skal godkendes af Landbrugsstyrelsen/Jordfordeling og Landbrugslov. Betingelserne for at erhverve de forskellige arealer er dog ikke helt ens.

Projektjord (arealer indenfor projektgrænsen) kan oprettes som selvstændige ejendomme, og alle fysiske og juridiske personer kan erhverve disse arealer.

Fysiske og juridiske personer som kan erhverve projektjord:

• Offentlige myndigheder
• Private fysiske personer
• Private virksomheder, foreninger og fonde
• Private personer og virksomheder, der i forvejen ejer en landbrugsejendom 

Erstatningsjord (arealet udenfor projektgrænsen), skal enten sammenlægges med en eksisterende landbrugsejendom eller oprettes som en selvstændig landbrugsejendom uden bygninger med krav om samdrift med en eksisterende landbrugsejendom. Fysiske og juridiske personer, som opfylder disse krav, kan erhverve disse arealer.

Fysiske og juridiske personer som kan erhverve erstatningsjord:

• Offentlige myndigheder
• Private personer og virksomheder, der i forvejen ejer en landbrugsejendom 

Når arealer udbydes til salg som vådområder og lavbund, er der tinglyst en deklaration. Det er en deklaration (servitut), som beskriver de restriktioner, som er pålagt arealet i forbindelse med projektet. Restriktionerne betyder bl.a. at man skal opretholde arealerne som vådområde, og at man hverken må sprøjte, gøde eller omlægge arealerne. Man må gerne afgræsse eller tage høslæt. Der er heller ingen restriktioner om jagt eller fiskeri. Restriktionerne er varige.

Eksempel på vådområdedeklaration

Landbrugsstyrelsens arealer bortforpagtes på 1- årige kontrakter. Ved forpagtningen tager vi hensyn til arealernes landbrugsmæssige status, beliggenhed og naturindhold mm.

Hvis der er tale om kommende projektarealer, hvor der i løbet af forpagtningsperioden skal udføres anlægsarbejde, stilles der evt. krav til driften, så der tages højde for anlægsarbejdet og projektet bedst muligt. 

Hvor der allerede er gennemført et projekt, kan der blive tale om yderligere krav til driften.

Når der udbydes arealer til forpagtning, så vil udbudsmaterialet være at finde i venstre side.