Dokumenter din virksomheds viden om plantesundhed

PhytoDok er Landbrugsstyrelsens portal, som henvender sig til virksomheder, der skal overholde reglerne om udstedelse af plantepas. Portalen indeholder vores e-Dokumentation.

For at kunne bruge PhytoDok, skal du oprette dig som bruger.

Phytodok

For at blive godkendt til at udstede plantepas skal din virksomhed kunne dokumentere deres plantesundhedsfaglige kompetencer. Disse kompetencer omfatter viden om særligt alvorlige planteskadegørere. Derudover skal din virksomhed udarbejde en handlingsplan til brug ved fund eller mistanke om fund af særligt alvorlige planteskadegørere i produktionen.

Plantesundhedskompetencerne kan f.eks. dokumenteres ved at gennemgå Landbrugsstyrelsens e-Dokumentation om plantepas. 

e-Dokumentationen om plantepas er en række multiple-choice spørgsmål om plantesundhed fordelt over 5 moduler: 

  • Modul 1 - Plantepas
  • Modul 2 - God praksis i planteproduktion
  • Modul 3 - Skadegørere og symptomer 
  • Modul 4 - Særligt alvorlige planteskadegørere 
  • Modul 5 - Anmeldepligt og handlingsplaner 

Du kan læse mere om de enkelte moduler på denne side. Vi opfordrer til, at materialet til alle modulerne er gennemgået, før e-Dokumentationen påbegyndes.

Der stilles krav om, at mindst én central nøgleperson i din virksomhed skal have styr på de plantesundhedsfaglige kompetencer vedrørende særligt alvorlige planteskadegørere.

Selvom e-Dokumentationen om plantepas består af spørgsmål med korrekte og forkerte svarmuligheder, så kan: 

  • man ikke dumpe
  • der være flere rigtige svarmuligheder til hvert spørgsmål

Virksomhedens svar fra e-Dokumentationen vil efterfølgende blive benyttet som udgangspunkt for en faglig samtale mellem vores kontrollør og medarbejderen, der har gennemgået e-Dokumentationen.

Kontrolløren vil benytte resultatet til at forberede besøget hos jer. Den faglige samtale benyttes til at vurdere virksomhedens plantesundhedskompetencer i relation til at udstede plantepas. Hvis kontrolløren vurderer, at der er mangler i den faglige viden om særligt alvorlige planteskadegørere i forhold til at kunne udstede plantepas, kan det udløse et ekstra kontrolbesøg.

Det første modul omhandler spørgsmål til din viden om plantepas. Det er vigtigt at kende til formålet med plantepasset, hvordan det skal bruges, udfyldes og udstedes, så du undgår at få problemer med din sending.

Landbrugsstyrelsen har lavet en vejledning om brugen af plantepas, som beskriver alt hvad du bør vide om plantepassets format, hvor det skal placeres m.m.

Vejledning om brugen af plantepas

I Plantesundhedsforordningen kan du bl.a. læse lovkravene til plantepasset, hvordan formatet skal se ud, hvilke farverestriktioner der er til plantepasset, hvordan det skal mærkes, hvis sendingen skal til en beskyttet zone, og meget, meget mere.

Som led i at udstede plantepas, er det vigtigt at have kendskab til god praksis i planteproduktionen og at kunne identificere de kritiske punkter i en produktion. God praksis i planteproduktionen er vigtig for at sikre en sund produktion og så vidt muligt forebygge skadegørerangreb og opdage eventuelle angreb på et tidligt tidspunkt, så der er bedre mulighed for at bekæmpe skadegøreren.

Principperne i god praksis er de samme, uanset om du ønsker at undgå særligt alvorlige planteskadegørere eller almindeligt forekommende skadegørere, som også kan gøre stor skade i produktionen.

Vær opmærksom på spredningsveje og risici

God praksis handler i det store og hele om at skærpe opmærksomheden på spredningsveje for planteskadegørere og hele tiden være opmærksom på risici. På mange måder kan den gode praksis for at undgå skadegørere i planteproduktionen sammenlignes med god praksis for at undgå at blive smittet med sygdomme mellem mennesker.

Yderligere information om god praksis i planteproduktionen og sund fornuft

Hvis du er tilknyttet en konsulent eller et rådgivningscenter, vil du ofte kunne få information om god praksis i planteproduktionen der. Du kan også finde informationer om emnet forskellige steder på nettet. Nedenfor kan du finde forskellige links til sider som omhandler emnet. Der er desværre ikke meget information om god praksis i planteproduktionen på dansk.

God praksis i planteproduktionen handler langt hen ad vejen om sund fornuft, og det er også din sunde fornuft, du har brug for, når du skal besvare spørgsmålene i modul 2.

Find flere information om god praksis

Hvis du søger på nettet er følgende ord nyttige: Best practice, good practice in plant production, avoid plant pests, plant diseases, pest free plant nursery, EPPO standards.

Integrated Pest Management (se særligt under "Prevention and suppression of harmful organisms")

Production Practice

Best Management Practices - Control pests without pesticides

Prevent plant diseases in your garden

Der er mange mulige skadegørere, som kan angribe planter, bl.a. svampe, virus, bakterier, nematoder, insekter og snegle. Nogle er hjemmehørende og helt almindelige, mens andre er karantæneskadegørere, som ikke må findes i Danmark. Disse er der pligt til at anmelde og bekæmpe ved fund. Begge kan medføre alvorlige skader på din produktion.

Heldigvis er der ikke stor sandsynlighed for at finde karantæneskadegørere i din produktion. Skulle der ske fund af en karantæneskadegører, kan din produktion blive underlagt handelsrestriktioner og andre restriktioner i en periode, for at undgå at skadegøreren spredes.

Vær opmærksom på symptomer 

Det er vigtigt løbende at holde øje med dine planter og være opmærksom, når du ser symptomer på skadegørerangreb. Særligt symptomer, som du ikke tidligere har set i din kultur, da der kan være tale om angreb af særligt alvorlige planteskadegørere. Når du ser nye symptomer, som du ikke kender, er det altid vigtigt at reagere hurtigt og undersøge hvad dine planter fejler, så der ikke sker spredning og etablering med store tab til følge.

Når du skal indkredse hvilken skadegører din produktion er angrebet af, er det vigtigt at se nøje på symptomerne og skadegøreren, hvis det er muligt. Skadegørerne har forskellige stadier, som kan gøre det svært at identificere, hvilken der er tale om.

Har du mistanke om at dine planter er angrebet af en karantæneskadegører, bør du koncentrere dig om de karantæneskadegørere, som dine planter kan være værter for. Derudover er det vigtigt også at være opmærksom på de bredspektrede skadegørere, som kan angribe et bredt spektrum af plantearter.

Information om skadegørere og symptomer

Hvis du er tilknyttet en konsulent eller et rådgivningscenter, vil du ofte kunne få information om skadegørere og symptomer dér. Du kan også finde en lang række skadegørerinformationer og symptomer, samt nøgler til at identificere skadegøreren, i bøger og på nettet. Du bør være opmærksom på, at informationerne kan være forældede, så det ikke altid er angivet om en skadegører er en karantæneskadegører. Det skyldes at karantæneskadegørerlisten løbende opdateres. Nogle skadegørere kommer på listen, andre ryger af.

Find flere informationer om planteskadegørere

Faktaarkene om planteskadegørere

EPPOs hjemmeside har information om bestemte skadegørere

Ofte beskriver EPPO skadegørernes biologi, udbredelse, kendetegn, og symptomer på angreb.

I bilagene til EU's beskyttelsesforanstaltninger mod skadegørere kan du finde en liste over alle EU karantæneskadegørere (bilag 2), en liste over beskyttede zoner i EU og beskyttet zone-karantæneskadegørere (bilag 3), en liste over regulerede ikke karantæneskadegørere (RNQP'ere) og omfattede værtplanter (bilag 4), samt måder til at undgå RNQP'ere på specifikke planter (bilag 5). 

Det fjerde modul omhandler særligt alvorlige planteskadegørere, som er EU karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere, og skadegørere underlagt hasteforanstaltninger. Dertil er der EU regulerede ikke-karantæneskadegørere, også kaldet "RNQP'er”

Det er vigtigt, at man kender forskellen på de forskellige skadegører-grupper, og hvilke regler grupperne er underlagt. Dertil er det vigtigt at vide, hvor man kan finde relevant information om grupperne.

Find flere informationer om planteskadeskadegørere

Faktaarkene om planteskadegørere

EPPOs hjemmeside har information om bestemte skadegørere

Ofte beskriver EPPO skadegørernes biologi, udbredelse, kendetegn, og symptomer på angreb.

I bilagene til EU's beskyttelsesforanstaltninger mod skadegørere kan du finde en liste over alle EU karantæneskadegørere (bilag 2), en liste over beskyttede zoner i EU og beskyttet zone-karantæneskadegørere (bilag 3), en liste over regulerede ikke karantæneskadegørere (RNQP'ere) og omfattede værtplanter (bilag 4), samt måder til at undgå RNQP'ere på specifikke planter (bilag 5).

Det femte modul omhandler din pligt til at anmelde fund eller mistanke om fund af særligt alvorlige planteskadegørere, samt hvordan en handlingsplan kan se ud, og hvad den bør indeholde.

Anmeldepligt

Det er vigtigt at vide, hvad man virksomhed har pligt til at anmelde til Landbrugsstyrelsen i forbindelse med fund eller mistanke om fund af særligt alvorlige planteskadegørere.

Anmeld fund eller mistanke om fund af karantæneskadegører

Handlingsplan

Foruden viden om plantepas, god praksis i planteproduktionen, skadegørere og symptomer, særligt alvorlige planteskadegørere og anmeldepligten, skal virksomheden også udarbejde en handlingsplan. Denne skal bruges i tilfælde, hvor I har mistanke om fund eller gør fund af særligt alvorlige planteskadegørere.

En handlingsplan er en plan, som trin-for-trin beskriver, hvad virksomheden skal gøre, hvis der er fund eller mistanke om fund af en særlig alvorlig planteskadegører. Det er et krav, at virksomheder har udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen skal være tilgængelig for alle virksomhedens medarbejdere. Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med brancheorganisationer og rådgivningstjenester udarbejdet en skabelon til en handlingsplan, der bl.a. indeholder punkter, som minimum skal inkluderes i virksomhedens handlingsplan.

Skabelon til handlingsplanen ved mistanke om fund eller gør fund af særligt alvorlige planteskadegørere

Anmeld fund af skadegørere til Landbrugsstyrelsen

Du har pligt til at anmelde det til Landbrugsstyrelsen, hvis du har mistanke om at have fundet en karantæne-skadegører.

Kontakt

Planter & Biosikkerhed
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Planter&Biosikkerhed-@lbst.dk