Sådan bliver GMO'er reguleret i Danmark, i EU og internationalt

Anvendelse af genteknologi reguleres i Danmark efter lov om miljø og genteknologi.

Den danske lov om miljø og genteknologi er den nationale gennemførsel af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og EUs direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer.

Loven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal desuden medvirke til at beskytte menneskers sundhed i forbindelse med genteknologi.

Regulering af GMO’er i Danmark er således harmoniseret i forhold til de øvrige EU-landes lovgivning. Dog er den danske lov bredere i sit anvendelsesområde, idet loven også indeholder bestemmelser om transport og import, samt om indesluttet anvendelse af planter og dyr.

For at sikre sameksistens mellem de tre produktionstyper (GM-dyrkning, konventionelt og økologisk), har Danmark, som et af de første lande i verden, fastsat regler, der regulerer dette (sameksistensreglerne).

Formål med reglerne

Reglerne skal sikre, at dyrkning af GM-afgrøder, konventionelle - og økologiske afgrøder kan ske uden, at konventionelle og økologiske nabolandmænd lider et økonomisk tab på grund af GMO-iblanding i deres afgrøde.

Også håndteringen i forbindelse med såning, høst, transport af frø og høstprodukter samt køb af GM-frø er omfattet af reglerne.

Målgruppe for reglerne

Reglerne er detaljerede og henvender sig til fem forskellige erhvervsgrupper:

• Dyrkere af GM-afgrøder,
• Leverandører af GM-frø og vegetativt formeringsmateriale,
• Maskinstationer, transportvirksomheder og lagre der håndterer GM-afgrøder,
• Udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM-afgrøder,
• Konventionelle og økologiske landmænd, der har lidt et økonomisk tab pga. GMO-materiale i deres afgrøder.

Landbrugsstyrelsen har udarbejdet vejledninger om reglerne om sameksistens til de erhvervsgrupper, som bliver involveret i forbindelse med dyrkning af GM-afgrøderne.

Kursus i dyrkning, håndtering og transport af GM-afgrøder

Landbrugere og landbrugsmedhjælpere, der vil dyrke GM-afgrøder, skal først på et 2-dages kursus, inden de må dyrke GM-afgrøder. På kurset gennemgås sameksistensreglerne, samt hvordan GM-afgrøder skal dyrkes i praksis, så der ikke sker spredning af GM-afgrøden til nabomarker. Medarbejdere på maskinstationer, i transportvirksomheder og lagre skal ligeledes på et kursus, om end dette kun varer en dag. På dette kursus gennemgås sameksistensreglerne, samt hvordan GM-frø og andet formeringsmateriale håndteres og transporteres, så der ikke sker spredning af GM-afgrøden fx via maskiner mv..

De kursussteder, der udbyder kurserne, skal godkendes af Landbrugsstyrelsen. Kursusstederne godkendes for et år ad gangen. Personer, der ønsker at komme på kursus, skal kontakte kursusstederne direkte.  

Kompensation til landbrugere, som har lidt et tab ved iblanding af GMO i deres konventionelle eller økologiske produkter

Hvis der, på trods af reglerne, alligevel skulle ske en spredning af GMO-materiale til konventionelle eller økologiske nabomarker, kan landmanden få kompensation, hvis han lider et økonomisk tab. Den pengekasse, der skal bruges til kompensationer, finansieres ved, at dyrkerne af GM-afgrøder skal indbetale 100 kr. til pengekassen for hver dyrket hektar.

Her henvises til udsætning i miljøet eller markedsføring af GMO’er, hvor produktet ikke er som foder eller fødevare. Eksempler herpå er juletræer, prydplanter og mikroorganismer (non-food), fx til rensning af jord. Udsætning og markedsføring reguleres efter EU direktiv 2001/18/EF, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressortområde og administreres af Landbrugsstyrelsen.

EU fik sin første GMO-lovgivning i 1990, hvor definitionen af en GMO stammer fra. Siden da er loven blevet revideret i 2001, hvor direktiv 2001/18/EF trådte i kraft. Direktivet skelner mellem, hvilke teknikker der er anvendt til modificering af en organisme. Hvis der er anvendt traditionel mutagenese (kemiske og fysiske mutagener) falder produkterne ind under bilag 1B og er undtaget for direktivets regulering. Hvis der er anvendt gensplejsning eller præcisions-mutagenese falder produktet ind under bilag 1A og reguleres efter direktivets regler.

EU's stramme regler foreskriver, at en GM-afgrøde kan godkendes til dyrkning i EU, hvis den lever op til reguleringens krav. Reguleringen stiller krav om, at anmelder, af en GM-afgrøde, gennemfører en risikovurdering af afgrøden, udarbejder en plan for overvågning, og at produkterne mærkes med GMO-mærke gennem hele fødekæden. Endvidere stilles der krav om, at den, der dyrker og håndterer GM-afgrøder, har kompetencer til at dyrke og håndtere GM-afgrøder for at mindske spredning af GM-afgrøden til det øvrige landbrug og til naturen. Den der dyrker en GM-afgrøde skal endvidere informere sine naboer, indbetale et arealgebyr for dyrkning og overholde afgrødespecifikke regler for dyrkningen mht. afstande til konventionelle og økologiske afgrøder samt dyrkningsintervaller (læs mere herom under afsnittet dyrkningsbestemmelser). Den virksomhed, der har opnået godkendelse til dyrkningen, har endvidere pligt til at registrere, hvem der dyrker GM-afgrøden og overvåge dyrkningen, hvilket samles i en overvågningsrapport.

Her henvises til enhver dyrkning, salg og markedsføring af produkter fra GMO’er, hvor produktet anvendes til foder eller som fødevare. Eksempler herpå er GM-afgrøder eller mere eller mindre forarbejdede produkter, som enten anvendes som foder til dyr eller som fødevare til mennesker. GM foder og fødevarer reguleres efter forordning 1829/2003, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressortområde og administreres af Fødevarestyrelsen.

Lovgivning om GM foder og fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Genetisk modificerede organismer på EU-Kommissionens hjemmeside.

Her henvises til produktion af proteiner m.m. i mikroorganismer i store industritanke eller produktioner i væksthuse, fx produktion af enzymer eller dyrkning af fx forsøgsplanter i et drivhus. Indesluttet anvendelse reguleres efter EU direktiv 2009/41/EF, som hører under Miljøministeriets ressortområde og administreres af Miljøstyrelsen.

Læs om produktion med GMO’er på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Her henvises til enhver dyrkning, salg og markedsføring af produkter fra GMO’er, hvor produktet anvendes til foder eller som fødevare. Eksempler herpå er GM-afgrøder eller mere eller mindre forarbejdede produkter, som enten anvendes som foder til dyr eller som fødevare til mennesker. GM foder og fødevarer reguleres efter forordning 1829/2003, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressortområde og administreres af Fødevarestyrelsen.

Læs mere om lovgivning om GM foder og fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Læs mere om genetisk modificerede organismer på EU-Kommissionens hjemmeside

Her henvises til produktion af proteiner m.m. i mikroorganismer i store industritanke eller produktioner i væksthuse, fx produktion af enzymer eller dyrkning af fx forsøgsplanter i et drivhus. Indesluttet anvendelse reguleres efter EU direktiv 2009/41/EF, som hører under Miljøministeriets ressortområde og administreres af Miljøstyrelsen.

Læs mere om produktion med GMO’er på Miljøstyrelsens hjemmeside

Arbejdstilsynet er den ansvarlige myndighed vedrørende de arbejdsmiljømæssige forhold af indesluttet anvendelse af GMO’er samt godkendelse af laboratorier og dyrkningsfaciliteter til indesluttet anvendelse.

Læs mere om Arbejdstilsynets klassificering af faciliteter, hvor der arbejdes med GMO på Arbejdstilsynets hjemmeside