Tilskud 2024 - kom i gang med din ansøgning

Få et overblik over, hvad der er godt at vide, når du skal søge tilskud i 2024.

Du kan få et overblik over alle tilskudsordningerne i tilskudsguiden. Her kan du blandt andet se, hvornår de åbner for ansøgning, og hvornår der er frist. 

Du kan også finde en lang række vejledninger, som du kan bruge, når du skal søge tilskud. Vejledningerne giver dig et overblik over de enkelte tilskudsordninger, og du kan læse, hvilke regler du skal overholde.

Tilskudsguide - vejledning og overblik

Sådan finder du den vejledning, du skal bruge, når du er i tilskudsguiden:

  • Klik på en tilskudsordning.
  • Vælg "Vejledning" enten under fanen ”Om tilskuddet” eller under fanen "Skema og vejledning".

I denne oversigt kan du få et overblik over alle tilskud i 2024, og du kan se, hvornår de åbner. Oversigten indeholder både tilskud til dine arealer og projekttilskud. 

Oversigt over åbning af ansøgningsrunder i Landbrugsstyrelsen 2024

Du skal vide, at der kan komme ændringer til listen. Derfor kan det være en god idé, hvis du holder dig orienteret på vores hjemmeside og abonnerer på vores nyheder. På den måde får du også direkte besked om de præcise datoer for, hvornår ansøgningsrunderne åbner og lukker.

Abonnér på nyt fra Landbrugsstyrelsen

Vi har udviklet et vejledende værktøj, hvor du kan se, hvilke tilskud du potentielt kan kombinere på samme areal. Værktøjet giver et overblik over, hvilke ordninger der kunne være interessante for dig at læse mere om, når du tager udgangspunkt i de tilskud, du allerede har tænkt at søge.

Se, hvilke tilskud du kan kombinere på dit areal i 2024

Frem til 2025 vil der være en overgangsperiode, hvor det kan forekomme, at din ene mark får tilskud efter den gamle CAP, mens den anden mark får tilskud efter den nye. Her skal du være opmærksom på, at du kan opleve, at du skal efterleve forskellige regler på dine arealer. Du skal altså være ekstra opmærksom på, hvilke regler der gælder for dit tilskud. Vi sætter ekstra fokus på dette i vores information om ordningerne.

Se faktaark om overgangen til CAP2023

Find guides og svar på spørgsmål om Tast selv. Du kan blandt se en guide til din brev-indbakke, guide til Fællesskema, hvordan du opretter en fuldmagt mv. 

Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening

Log ind i Tast selv

Spørgsmål og svar om at søge tilskud i 2024

I februar 2024 besøgte vi en række konsulenthuse for at tale med landbrugskonsulenterne om ansøgningsrunden for arealtilskudsordningerne i fællesskemaet. Vi har samlet svarene på en række spørgsmål og temaer, som gik igen på tværs af vores besøg i konsulenthusene.

Landbrugsstyrelsen har stor fokus på at teste systemerne forud for åbning, så de fungerer efter hensigten. Det er dog ikke alle processer, der har fungeret efter hensigten – f.eks. koblingen mellem økologiskemaet og fællesskemaet. Det er derfor et fokuspunkt at forbedre frem mod ansøgningsrunden 2025, hvor vi vil sikre involvering af bl.a. økologikonsulenter.

Generelt vurderes performance og svartider på systemerne at være på et acceptabelt niveau i årets ansøgningsrunde. Landbrugsstyrelsen er dog opmærksom på, at svartiderne på de store ansøgninger i nogle tilfælde ligger over det ønskede niveau og arbejder derfor på en forbedring af disse aktuelt. 

Der har været for mange problemer med økologiskemaet i den første måned af dette års ansøgningsrunde. Det er beklageligt. Problemerne er nu løst, og frem mod runden i 2025 har det topprioritet, at økologerne og økologikonsulenterne får en bedre oplevelse. Økologerne og økologikonsulenterne vil blive inddraget i denne proces. 

Grundet udbetalingskørsler i slutningen af året er det ikke muligt at åbne fællesskemaet i december. Landbrugsstyrelsen undersøger mulighederne for at åbne fællesskemaet tidligere i løbet af januar.

Flere konsulenter har nævnt, at de i løbet af en arbejdsdag er nødsaget til at rydde cookies i browseren for at udføre deres arbejde. Problemer opstår især ved brug af fuldmagter. Landbrugsstyrelsen er opmærksom på problemet og arbejder på at bestille en ændring af systemet, som vil få effekt senest fra næste år.

Fristen 31. marts fastholdes. Der vil være øget driftsberedskab i alle påskedagene fra 8-16. 

For at kunne genkende afgrøder på marken med tilstrækkelig sikkerhed for landmanden, er det nødvendigt at inkludere satellitbilleder fra start maj og til slut juni, da det er her, afgrøden vokser frem. Afgrøden skal være på marken, før det er muligt at se den. For at kunne svare meningsfuldt på høringen med et billede gennem Landbrugsstyrelsens app, er det nødvendigt, at afgrøden stadig er på marken. Høringen er derfor nødt til at være placeret i juli. 

Det er væsentligt at understrege, hvor vigtig korrekt indtegning og korrekt valg af afgrødekode er for antallet af høringsbreve. Kvaliteten af ansøgningerne er derfor den væsentligste faktor for det samlede antal.

Landbrugsstyrelsen vil gerne se på mulighederne for at sende høringer vedr. permanente ikke-støtteberettigede elementer ud i juni. Antalsmæssigt udgør disse dog et ret begrænset omfang, og løsningen vil sandsynligvis medføre en forøgelse af det samlede antal høringsbreve.

Landbrugeren har to uger til at svare på høringen. Vi tager derfor ikke fat i sagen, før de to uger er gået – medmindre landbrugeren svarer på høringen inden. I så fald tager vi fat i sagen, når vi modtager høringssvaret. Dermed kan sagen komme hurtigere videre i flowet.

I forbindelse med arealanvendelseshøringen vedr. 2023 er det også en fordel at svare, selvom man er enig, fordi der i nogle tilfælde er afledte konsekvenser ved ikke at svare – landbrugeren kan f.eks. derefter få en endnu høring, f.eks. om opfyldelse af GLM8-kravet. 

Det vil være mere fyldestgørende beskrevet i høringsbrevet for 2024, end i brevet fra 2023, hvilke konsekvenser, der kan være ved ikke at svare på høringen. 

Det er desværre ikke muligt at have en senere ændringsfrist i forhold til ansøgningen, da denne er forordningsfastsat i forhold til ansøgningsfristen. Vores vurdering er, at landbruger oftest ved, hvad der dyrkes på langt størstedelen af markerne, da hovedparten af markerne allerede er tilsået på dette tidspunkt. I de få tilfælde, hvor landbruger har brug for at så hele marken om og først har mulighed for at vurdere det efter ændringsfristen 17. maj, findes der en mulighed for at indsende en bemærkning gennem Tast selv.  

Barjordspletter på marker, blandt andet pga. nedbørsmængder, medfører ikke et høringsbrev som følge af den satellitbaserede kontrol. Arealanvendelseshøringen i juli omhandler marker/delmarker med anden afgrøde end den anmeldte, ikke-støtteberettiget arealanvendelse og permanente ikke-støtteberettigede elementer. Det er væsentligt at understrege, hvor vigtig korrekt indtegning og korrekt valg af afgrødekode er for antallet af høringsbreve. Kvaliteten af ansøgningerne er derfor den væsentligste faktor for det samlede antal, hvorfor vi, på nuværende tidspunkt, ikke kan estimere antallet af høringer. Men vi forventer ikke flere end i 2023, hvor der var 2.900 høringer.

EU-Kommissionen har godkendt en mulighed for at udskyde fristen for etablering af blomster- og bestøverbrak, såfremt vejrforhold forhindrer rettidig såning. Udskydelse af fristen er en særlig undtagelsesmulighed og skal vurderes af Landbrugsstyrelsen i det enkelte år på baggrund af de konkrete vejrforhold. I grundbetalingsbekendtgørelsen er det derfor angivet, at Landbrugsstyrelsen kan udskyde denne frist med 14 dage. Hvis fristen udskydes, vil det medføre, at fristerne også udskydes for blomster- og bestøverbrak anvendt under GLM 8 og under biodiversitet & bæredygtighed. Det er ikke muligt at ændre fristen permanent, da det ifølge Kommissionen vil medføre, at Danmark slækker på miljøstandarderne (”Back-sliding”). Da det kræver en konkret vurdering i det enkelte år, er det ikke muligt allerede nu, medio marts, at udskyde fristen som følge af forventede udfordringer med etablering.

I GLM 8 er der mulighed for at bruge flere elementer og arealer til at opfylde kravet om mindst 4 pct. for at give større fleksibilitet til landbrugere, der ønsker at etablere forskellige typer af ikke-produktive elementer og arealer på deres bedrift. Småbiotoper er et element, der kan være til særlig gavn for landbrugere, der ønsker at udlægge mindre arealer på deres marker, der får lov til at vokse til, men som samtidigt kan fastholde støtteberettigelsen. Småbiotoper er et nyt begreb, og det forventes, at der vil være en læringsperiode, i modsætning til brak som landbrugere længe har været bekendt med. Hvis elementer som småbiotoper fjernes, vil det reducere fleksibiliteten i forhold til, hvad der kan bruges til at opfylde GLM 8 og bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed.

Det vil blive overvejet, om et inspirationskatalog om småbiotoper kan udarbejdes, og hvilken form der vil være mest hensigtsmæssig. Der henvises i mellemtiden til Landbrugsstyrelsens hjemmeside om småbiotoper, hvor der også er link til samarbejdspartnere, der har udviklet yderligere materiale vedr. småbiotoper.

Småbiotoper

Kravet om, at efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde, har til hensigt at modvirke effektoverlap mellem efterafgrødeordningerne og andre krav og dermed sikre, at der bliver leveret den kvælstof- og drivhusgaseffekt, som er forudsat. Landbrugsstyrelsen er opmærksom på, at reglen kan påvirke fleksibiliteten for landbruger og har noteret bemærkningen.

Der er tale om en forenkling af processen vedr. producentskifte, som fremover bliver håndteret via fællesskemaet, hvilket vil kunne gøre det nemmere og mere overskueligt for både erhverver og overdrager. Ved at både ansøgning og producentskifte vises i samme markplan, så fastholdes overblikket. Man slipper tilsvarende for at skulle benytte og indsende en særskilt producentskifteerklæring (skema). Tilsvarende skal man ikke vente på, at modparten har indsendt.

Fristen følger øvrige frister i fællesskemaet, hvilket også gør det mere overskueligt datomæssigt.

Den nye praksis for 2024 vedr. producentskifte på PLG er blevet beskrevet i begge PLG-vejledninger for 2024 (tilsagnstyper 66/67 og 68/69), ligesom det er formidlet på Landbrugsstyrelsens hjemmeside i november 2023 og igen i februar 2024.

Landbrugsstyrelsen noterer sig ønsket om at få en særskilt visning af producentskiftet på fællesskemaet 2025. I 2024 kan ønsket ikke imødekommes. Når de respektive producentskifter for 2024 er sagsbehandlet, vil disse også fremgå af afgørelsesbrevet senere på året.

Certificerede økologer har pligt til at indberette væsentlige afgrødeændringer i økologiskemaet. Dvs. at de skal ændre afgrøden, hvis det er en salgsafgrøde. Økologiskemaet er derfor åbent for ændring af afgrødekoder efter ændringsfristen.

Der er flere, der mangler deres udbetaling på nuværende tidspunkt, end på samme tidspunkt i de seneste år. 

Vi arbejder på højtryk for at få færdigbehandlet de sidste udbetalingssager fra 2023. 

2023 var første år i den nye reformperiode med mange nye regler til følge. Ansøgningerne fra 2023 er da også mere fejlbehæftede end ansøgningerne fra de sidste år af den tidligere reformperiode. Det betyder, at flere ansøgninger har skullet behandles manuelt end i f.eks. 2022. Udskydelsen af ansøgningsfristen 2023 medførte endvidere, at opstarten af sagsbehandlingen blev udskudt tilsvarende. 

Det øger sandsynligheden for manuel sagsbehandling, når der er skrevet en eller flere bemærkninger i fællesskemaet. Det er derfor vigtigt, at de bemærkninger, landbruger eller konsulent skriver, er relevante og saglige. Det er på den anden side også vigtigt, at man ikke undlader at skrive en bemærkning, der hvor det er relevant, da landbrugeren så i stedet vil modtage en høring fra os, hvis der er noget, der ikke stemmer. 

Tast selv er et sikkert, lukket system og inkluderer ikke muligheden for at sende krypterede breve. Det er derfor fastlagt i bekendtgørelsen, at Landbrugsstyrelsen sender i Tast selv. Husk, at landbrugeren kan få en notifikation på sin mail eller telefon om, at der er kommet et brev i Tast selv.

Kontakt

Direktionssekretariat & Kommunikation
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Direktionssekretariatet@lbst.dk