Drivhusgasser fra landbruget

Landbrugsproduktionen medvirker til klimaforandringer ved at udlede klimagasserne metan, lattergas og CO2. De største bidrag er fra metan og lattergas.

Produktion og forbrug af varer er forbundet med udledning af drivhusgasser og dermed en medvirkende årsag til klimaforandringer. Det gælder også landbrugsproduktionen, som bidrager til den globale opvarmning ved at udlede klimagasserne metan, lattergas og kuldioxid. Landbrugets energiforbrug udleder kuldioxid, men de største bidrag til drivhusgasudledningen stammer fra metan og lattergas.

Udledningen af drivhusgasser fra landbruget 

Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet opgør i deres årlige rapport en oversigt over Danmarks samlede drivhusgasudledninger.

Den nyeste rapport kan ses her

Rapporten viser landbrugssektorens bidrag til Danmarks samlede drivhusgasemission. Landbrugssektoren er næst efter energisektoren den største kilde til drivhusgasudledninger i Danmark. Størstedelen af udledningerne fra landbruget er relateret til husdyrproduktion.

Rapporten viser, at drivhusgasemissionen fra landbruget været faldende siden 1990, hvilket hovedsageligt skyldes et fald i emissionen af lattergas. Dette fald skyldes en lang række virkemidler med det formål at begrænse tabet af kvælstof til vandmiljøet. Det har medført et fald i udskillelsen af kvælstof fra husdyr, bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen samt et fald i anvendelsen af handelsgødning.

Rapporten viser også, at emissionen af metan fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet siden 1990 grundet et faldende antal kvæg. Emissionen fra gødningshåndtering er dog i samme periode steget. Dette skyldes, at der er sket en overgang fra traditionelle staldsystemer med fast gødning til flere gyllebaserede staldsystemer med højere emissioner.

Danmarks klimamål

Danmark er igennem EU blevet tildelt et reduktionsmål på 50 procent i 2030 i forhold til 2005 for de ikke-kvoteomfattede udledninger, dvs. sektorer uden for ETS1. Disse sektorer omfatter transport, landbrug, dele af individuel bygningsopvarmning, dele af virksomheders procesenergiforbrug, maskiner og andre småkilder.

Et bredt flertal i Folketinget har endvidere indgået en aftale om en bindende klimalov. Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 ift. 1990 og mod klimaneutralitet i 2045.

Klimaloven indeholder ikke et specifikt mål for, hvor meget landbrugets udledninger skal reduceres. I 2021 indgik politikerne en Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der fastsætter et reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 procent i 2030 ift. udledningen i 1990.

Du kan læse mere om den danske klimaindsats, klimamål og klimapolitik på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside

Fremskrivning af drivhusgasser

Energistyrelsen udarbejder hvert år en klimafremskrivning, der viser den forventede udvikling af drivhusgasser frem mod 2030. Fremskrivningen udarbejdes under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie – det vil sige et scenarie, hvor der ikke iværksættes nye tiltag udover vedtagne politikker.

Du kan finde fremskrivningen af drivhusgasser her

Klimaforandringer og landbrug

Landbruget er afhængig af vejret, og klimaforandringer påvirker derfor landbruget. På klimatilpasning.dk kan du læse mere om nogle af de muligheder og udfordringer, der opstår som følge af klimaforandringerne i landbruget i Danmark.

Se mere på klimatilpasning.dk

Hvad kan du gøre for at spise klimavenligt?

Klimaaftrykket fra danskernes mad er omkring tre tons CO2 per person om året. Som borger kan man spise sundt og samtidig bidrage til den grønne omstilling ved at følge de nye, officielle kostråd, der giver klimaet en håndsrækning.

Læs de officielle kostråd her

Kontakt

Grøn Udvikling & Ny Viden
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Gron-udvikling-Ny-viden@lbst.dk