Udpegning af virksomheder til afprøvning, prøvetagning og avlskontrol af planteformeringsmateriale

En virksomhed kan blive udpeget af Landbrugsstyrelsen til at udføre afprøvning, prøvetagning og avlskontrol, når visse kriterier er opfyldt.

Landbrugsstyrelsen har udpeget TystofteFonden til at foretage afprøvning af sorter til brug for plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteregistrering samt certificering af planteformeringsmateriale, herunder frø, officiel prøvetagning og officiel avlskontrol.

Hvis din virksomhed vil ansøge om at blive udpeget til at foretage afprøvning, prøvetagning og avlskontrol, kan I indsende jeres ansøgning elektronisk til Planter & Biosikkerhed.

Ansøgninger kan indsendes løbende.

Ansøgning skal indeholde følgende oplysninger:

  • Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer, CVR-nummer, selskabsform og kontaktoplysninger
  • Dokumentation for at kriterier for udpegningen er opfyldt
  • Oplysning om samtlige afprøvningssteder
  • Redegørelse om at virksomheden har tilstrækkeligt personale med de relevante kvalifikationer til at udføre opgaverne på et højt fagligt og teknisk niveau
  • Kopi af virksomhedens CPVO-akkreditering
  • Kopi af virksomhedens ISTA-akkreditering
  • Kopi af virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Virksomheder kan blive udpeget af Landbrugsstyrelsen til at udføre: 

  • Afprøvning af sorter til brug for plantenyhedsbeskyttelse, sortslistegodkendelse (SES- og værdiafprøvning) og certificering af planteformeringsmateriale m.v. (kontroldyrkning),
  • officiel avlskontrol af grøntsagsfrø, og 
  • officiel prøvetagning.
  • Udpegningen sker som en samlet udpegning, og der kan derfor ikke ske udpegning til enkeltstående opgaver. Virksomheden skal således kunne udføre alle ovenstående opgaver.

Kriterierne for at blive udpeget, skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet.

  • Virksomheden skal være uafhængig af anden virksomhed eller person, som har direkte eller indirekte økonomisk fordel af resultatet af de opgaver, som virksomheden er udpeget til
  • Virksomheden skal have én teknisk ansvarlig person, som kan dokumentere relevante kompetencer
  • Virksomheden skal have den fornødne faglige og tekniske ekspertise og de nødvendige kompetencer til at kunne udføre opgaverne på et højt niveau
  • Virksomheden skal være CPVO akkrediteret indenfor SES-afprøvning
  • Virksomheden skal være ISTA akkrediteret indenfor prøvetagning
  • Virksomheden skal have kvalitetsstyring og beskrevne retningslinjer for de relevante opgaver
  • Virksomheden skal have fuld rådighed over det udstyr of de arealer, der er nødvendige for at kunne udføre opgaverne
  • Virksomheden skal have et fast forretningssted og faste afprøvningssteder her i landet.
  • Virksomheden skal overholde vilkårene for udpegning under hele udpegningsperioden
  • Virksomheden skal snarest muligt indberette ændringer af betydning for udpegningen
  • Virksomheden skal sikre sig, at eventuelle underleverandører lever op til de standarder af betydning for opgaveløsningen
  • Virksomheden skal efter endt SES- og værdiafprøvning sende en standardprøve af sorten til TystofteFonden.
  • Den udpegede virksomhed skal sikre afprøvningsforhold tilpasset til behov inden for økologisk landbrug, og så vidt muligt afprøve specifikke egenskaber og kendetegn
  • Virksomheden skal senest den 10. december hvert år indsende oplysninger til Landbrugsstyrelsen om antallet af ansøgninger samt resultater af SES- og værdiafprøvning af økologiske sorter til økologisk brug

Kontakt

Planter & Biosikkerhed
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Planter&Biosikkerhed-@lbst.dk