Kontrolbesøg

Når vi tager ud på den enkelte virksomhed eller bedrift kalder vi kontrollen for et kontrolbesøg. Formålet med kontrollen er at sikre, at:

• reglerne omkring produktion og handel med jordbrugsprodukter bliver overholdt
• anvendelse af hjælpestoffer og deres evt. påvirkning af miljøet foregår efter reglerne
• kravene for at modtage EU-støtte er opfyldt

Landbrugsstyrelsen kontrollerer om virksomheder og landbrug overholder reglerne inden for områderne:

• Frø: for at sikre gode rammer for dansk produktion af frø, herunder græsfrø
• Foder: for at undgå, at foder giver problemer for fødevaresikkerheden
• Planter: for at sikre sundhed, kvalitet og oprindelse i planter og handel med planter
• Miljø: for at sikre en bæredygtig anvendelse af landbrugsjorden
• Økologi: for at sikre forbrugertillid til økologiske produkter
• EU-støtte: for at sikre grundlaget for korrekte udbetalinger af EU-støtte

Udtagning af  prøver

Som en del af kontrollen udtager vi prøver til analyse på laboratorium. Det kan f.eks. være prøver af planter, foder og gødning.

Landbrugsstyrelsen kører primært på kontrolbesøg hos landbrug, gartnerier, virksomheder, der forsyner landbruget, f.eks. foderstofvirksomheder, samt planteimportører og -eksportører. Landbrugsstyrelsen udvælger et udsnit af virksomheder til kontrolbesøg. Antallet af kontroller, følger lovgivningen for det område eller de tilskudsordninger, som skal kontrolleres.  Typisk drejer det sig om mellem 1 % og 15 %. På enkelte områder – f.eks. økologi - skal 100 % af virksomhederne kontrolleres årligt.

Vi bruger data til at undgå unødvendige kontrolbesøg

Vi ønsker at minimere antallet af kontroller hos landbrug og virksomheder, som har sagerne i orden. Når vi skal udvælge virksomheder til kontrolbesøg, bruger vi data til at målrette kontrollen af virksomheder efter, hvor risikoen for manglende overholdelse af regler og støttebetingelser er størst - vi kalder det risikobaseret kontrol. Sideløbende udvælger vi en mindre andel af virksomheder til kontrol ved tilfældig stikprøve.

Kontrol for andre myndigheder

Landbrugsstyrelsen udfører bl.a. kontrol for Fødevarestyrelsen af mærknings- og registreringsregler for kvæg, får og geder. I de tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen udfører kontrollen for en anden myndighed, er det den pågældende myndighed, der træffer beslutning om det endelige kontrolresultat og eventuelle konsekvenser.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrolstrategi skal sikre tillid til danskproducerede fødevarer i såvel Danmark som på vores eksportmarkeder. Risikobaseret kontrol sikrer bedre vejledning og regelefterlevelse på de områder eller hos de virksomheder, hvor behovet er størst - til gavn for danske forbrugere og fødevareproducenter.

I Landbrugsstyrelsen bruger vi data til at målrette kontrollen de virksomheder, hvor effekten af kontrollen og behovet for vejledning er størst. Samtidig mindsker vi antallet af kontroller af landmænd og virksomheder, som har sagerne i orden.

Udvælgelse til kontrol ved brug af data

Vi gennemfører statistiske analyser, som kan vise, på hvilke områder der oftest konstateres overtrædelser i forbindelse med kontrol. Desuden undersøger vi, om der er særlige faktorer, der øger risikoen for overtrædelser.

Eksempler på data vi bruger: Historiske resultater fra den kontrolbesøg og administrativ kontrol, geografiske forhold, virksomhedskarakteristika, oplysninger fra ansøgninger om støtte, indberetninger, satellitdata, samt data fra offentligt tilgængelige registre.

Landbrugsstyrelsen udvikler løbende analyser og udvælgelsesmetoder ved brug af data, der kan underbygge en objektiv og risikobaseret kontroludvælgelse. Desuden supplerer vi den risikobaserede udvælgelse med tilfældige stikprøver for løbende at sikre, at vi udvælger rigtigt.

Anvendelse af satellitdata til risikobaseret kontrol af støttebetingelser på markerne

Data skal hjælpe landbrugere med at efterleve reglerne

Udover at målrette kontrolbesøgene og forbedre den vejledning, vi giver på selve kontrolbesøgene, bruger vi resultaterne fra vores analyser til at forbedre vores skriftlige vejledninger og informere om, hvad landbrugere skal være opmærksomme på for at få et godt resultat ved et kontrolbesøg.

Vi drøfter løbende vores kontrolindsats og vejledning med erhvervet. I vores kontrolstatistikker, som vi løbende offentliggør, kan landbrugere se de hyppigst forekommende overtrædelser.

Landbrugsstyrelsens fysiske kontrol kan enten være anmeldt på forhånd eller foregå som et uanmeldt kontrolbesøg. I nogle  tilfælde kan kontrollen være rekvireret af virksomheden selv.

Anmeldt kontrol

Ved anmeldt kontrol får du besked om kontrollen - som regel 2 uger før. Du får oftest et brev  med dato og formålet med den fysiske kontrol. I nogle tilfælde kan vi også ringe til dig og varsle kontrollen. Ofte bliver du bedt om at gøre dokumenter mv. klar til den fysiske kontrol.

Uanmeldt kontrol

Uanmeldt kontrol er et krav fra EU. F.eks. ved arealkontrollen i forbindelse med EU-støtte. Landbrugsstyrelsen kan foretage en uanmeldt kontrol, hvis vi vurderer, at det har betydning for kontrollen, hvis vi anmelder den.

Kontrollens start

Kontrolløren starter kontrolbesøget med at legitimere sig og oplyse om kontrollens formål og skønsmæssige varighed. Desuden informerer kontrolløren om, hvilke oplysninger der er brug for, og hvilke fysiske forhold, kontrolløren ønsker at besigtige.

Kontrollens længde

Kontrollens længde varierer meget afhængig af formål og virksomhedens forhold. En foderstofkontrol hos en landbruger vil normalt tage en 2-3 timer, mens en arealkontrol på en stor bedrift kan tage flere dage, hvis der skal ske opmåling af mange marker. Ved kontrolstarten aftaler virksomheden med kontrolløren hvilke forhold, der kan kontrolleres uden ejerens eller evt. ansattes tilstedeværelse.

Kontrollens afslutning

Ved afslutning af en fysisk kontrol oplyser kontrolløren resultatet af kontrollen. Resultatet kan være foreløbigt og afhænge af om virksomheden evt. er blevet bedt om at sende yderligere materiale og/eller kontrollørens behov for yderligere beregninger mv. Kontrolløren oplyser i disse tilfælde om det videre forløb.

Vejledning om reglerne

Kontrolløren har pligt til at vejlede virksomheden om reglerne, men må ikke rådgive virksomheden om hvilke konkrete forretningsmæssige skridt, der bør tages.

Virksomhedens rettigheder

Du har ret til at få oplyst formålet med kontrollen og den lovmæssige hjemmel. Du har også ret til at lade dig repræsentere og/eller bistå af en repræsentant eller sagkyndig mens Landbrugsstyrelsen gennemfører kontrolbesøget.

Du har ret til at få et skriftligt kontrolresultat og til at udtale dig om eventuelle overtrædelser inden Landbrugsstyrelsen færdiggør sit kontrolresultat.

Landbrugsstyrelsens rettigheder

Landbrugsstyrelsen har ret til at komme overalt i virksomheden og til at give de nødvendige indskærpelser, påbud, forbud, bødeforlæg og politianmeldelser. 

Virksomhedens pligter

En virksomhed, der modtager kontrolbesøg af Landbrugsstyrelsen, har pligt til at medvirke til at kontrollen kan gennemføres. Det betyder, at virksomheden skal give de nødvendige oplysninger og give adgang til marker, stalde, produktionslokaler, lagerfaciliteter, bogholderioplysninger og lignende.

Landbrugsstyrelsens pligter

Landbrugsstyrelsens kontrollører har pligt til at legitimere sig inden kontrollen begynder. Kontrolløren har også pligt til at gennemføre kontrollen professionelt og med mindst mulig gene for virksomheden.

Landbrugsstyrelsen har ca. 100 jordbrugskontrollører, som foretager kontrolbesøgene hos landbrugere, virksomheder, gartnerier og planteskoler.

Lokale jordbrugsafdelinger

Kontrollørerne er organiseret i fem lokale jordbrugsafdelinger i henholdsvis Ringsted, Odense, Kolding, Herning og Randers.

Kontrollørernes uddannelse

Langt de fleste kontrollører er uddannet som jordbrugsteknikere. Fra år 2000 blev uddannelsen ændret til jordbrugsteknolog, som er en videregående erhvervsfaglig uddannelse, der typisk bygges oven på en faglært uddannelse som landmand, gartner eller jordbrugsassistent. Uddannelsen som jordbrugsteknolog varer 2 år og indebærer en specialisering i for eksempel husdyr eller planteavl.

Efteruddannelse af kontrollørerne

Efter ansættelse i Landbrugsstyrelsen modtager jordbrugsteknologen en supplerende efteruddannelse. Efteruddannelsen indeholder blandt andet offentlig forvaltning, kommunikation og fagspecifikke kurser inden for de områder, hvor kontrolløren skal på kontrolbesøg.

Landbrugsstyrelsen har etableret et kompetenceudvalg for kontrollørerne, hvor vi løbende følger kompetencekravene og iværksætter aktiviteter med henblik på den nødvendige ajourføring af kontrollørernes kompetencer.

Kontrollørernes fagområder

De fleste kontrollører udfører fysisk kontrol inden for afgrænsede fagområder, som for eksempel:

• arealkontrol
• plantekontrol
• jordbrugskontrol

Kontrollørerne anvender i videst muligt omfang moderne og digitalt udstyr i form af elektroniske indberetninger, herunder ansøgningsdata og markkort, elektroniske kontrolrapporter samt GPS-udstyr til opmåling af marker. Desuden kan kontrollørerne anvende digitalt foto i særlige tilfælde, hvor der er behov for supplerende dokumentation til kontrolrapporten.

Selvom kontrol er nødvendigt, for at vi f.eks. kan udbetale tilskud, støtte og give økologi-certificering, kan det virke overvældende, når vores kontrollører pludselig banker på din dør og vil rundt på din ejendom. Derfor har vi lavet en folder, hvor du kan læse om, hvordan et kontrolbesøg forløber, og hvad du kan gøre for at få en bedre oplevelse, når du får kontrolbesøg.

Vi tager folderen med når vi besøger landboforeninger, landbrugsskoler og kongresser nær dig.

Det gode kontrolbesøg.pdf