Landbrugsstyrelsen administrerer lovgivningen om sortslisteoptagelse og plante-nyhedsbeskyttelse i Danmark. I praksis udfører TystofteFonden sortsafprøvningen sammen med Landskontoret for Planteavl samt forædlingsvirksomheder.
Vi fastsætter desuden de årlige gebyrer for den sortsafprøvning (værdiafprøvning og SES-afprøvning), som ligger til grund for sortslisteoptagelse og eventuel nyhedsbeskyttelse.
Derudover repræsenterer Landbrugsstyrelsen Danmark i internationalt samarbejde om sortsafprøvning og plantenyhedsbeskyttelse.
TystofteFondens hjemmeside
Særligt for sorter af frugtplanter
Alle frugtplantesorter, der produceres og omsættes i EU, skal være listet på sortslisten over frugttræer, enten med en officiel beskrivelse eller en officielt anerkendt beskrivelse.
Sorter med en officielt anerkendt beskrivelse
Sorterne med officiel beskrivelse findes på TystofteFondens hjemmeside
Samtlige sorter findes på EUs database for registrerede plantesorter, FRUMATIS
Krav om at frugttræssorter skal være på sortslisten finder du i bekendtgørelse om plantesundhed
En frugtplantesort der søges optaget på listen over frugtsorter med officielt anerkendt beskrivelse kræver en sortsbeskrivelse. Sortbeskrivelsen skal udføres på grundlag af sortens kendetegn og udtryk efter retningslinjer fastsat af Landbrugsstyrelsen.
Retningslinjerne der skal benyttes til sortsbeskrivelse
Har du spørgsmål til sortslistning, bedes du rette dem til TystofteFonden på info@tystofte.dk. Ønsker du at benytte en sort du ikke finder på listen, skal du henvende dig til Landbrugsstyrelsen på planterogbiosikkerhed@lbst.dk
Fagudvalget for sortsafprøvning
Udvalget består af 9 medlemmer, der er udnævnt af Landbrugsstyrelsen for en 3-årig periode.
Fagudvalget afgiver udtalelser til Plantenyhedsnævnet i forelagte sager om sorter, der anmeldes til optagelse i Plantenyhedsregistret. TystofteFonden meddeler udtalelserne til alle anmeldere af behandlede sorter. Eventuelle indsigelser, der modtages inden en given tidsfrist, forelægges for fagudvalget, før endelige udtalelser afgives til nævnet.
Fagudvalget afgiver endvidere udtalelse til TystofteFonden om sorter, der anmeldes til optagelse, forlængelse eller sletning på sortsliste, samt bistår TystofteFonden og Landbrugsstyrelsen med rådgivning om tilrettelæggelse og udførelse af sortsprøvning.
Forretningsorden for fagudvalget for sortsafprøvning
Liste over medlemmer i fagudvalget for sortsafprøvning