Dyrkningsrelaterede tiltag

Dyrkningsrelaterede tiltag opstiller regler for, hvornår på året du må foretage jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder og i forbindelse med omlægning af fodergræsmarker.

Hvis du det kommende år planlægger at så vårsæd på en mark, skal du på den mark udskyde pløjning, harvning og anden jordbearbejdning fra høst 2024 til senere på året eller det følgende år afhængig af jordtypen.

På denne side kan du læse mere om reglerne for forbud mod jordbearbejdning og omlægning af fodergræs. 

Du er omfattet reglerne om dyrkningsrelaterede tiltag, hvis du har

  • planteavl, husdyravl eller en kombination af de to og
  • dyrker et samlet areal på mindst 10 ha.

Hvis du er økolog, er du undtaget fra reglerne om forbud mod jordbearbejdning forud for vårsæd.

Hvis du det kommende år planlægger at så vårsæd på en mark, skal du på den mark udskyde pløjning, harvning og anden jordbearbejdning fra høst 2024 til senere på året eller det følgende år afhængig af jordtypen.

Forbud mod jordbearbejdning 

Fra høst  Forbud mod jordbearbejdning før forårssåede afgrøde
1. oktober  Slut på forbud mod jordbearbejdning på lerjord med JB 7-9 og nedvisning af ukrudt og spildfrø må finde sted, hvor der er forbud mod jordbearbejdning
1. november Slut på forbud mod jordbearbejdning på ler- og humus jord med JB 5-6 og JB 10-11 og slut på forbud mod jordbearbejdning på arealer, hvor der har været dyrket kartofler samt på arealer, der skal anvendes til lægge- eller spisekartofler i den kommende sæson 
1. februar (efterfølgende kalenderår) Slut på forbud mod jordbearbejdning på sandjord (JB 1-4)

Det er dog tilladt at foretage følgende aktiviteter på arealer, hvor forbuddet er gældende:

  • Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd
  • Høst, presning og indsamling af halm
  • Kalkning
  • Tromling
  • Etablering og vedligeholdelse af dræn
  • Overfladisk halmstrigling, der har til formål at fordele halmen jævnt på arealet.

Du skal være opmærksom på, at der er en række undtagelser til forbuddet mod jord-bearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Nogle arealer er helt fritaget fra forbud-det, mens der for enkelte arealer er lempet i reglerne i forhold til de generelle restriktioner.

Nedenstående arealer er fritaget fra reglerne om forbud mod jordbearbejdning:

  • Arealer, hvor der er etableret pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, eller obligatoriske målrettede efterafgrøder samt alternativer til disse efterafgrøder
  • Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.
  • Arealer, hvorpå der samme år har været dyrket roer.
  • Arealer, hvorpå der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik.
  • Arealer, som drives af virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion.
  • Arealer, hvorpå der samme år har været dyrket gartneriafgrøder
  • Arealer, hvorpå der det kommende forår skal dyrkes gartneriafgrøder
  • Arealer, hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler.
  • Arealer, hvorpå der samme år har været dyrket flerårige vedplanter.
  • Arealer, hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.
  • Arealer, hvorpå der samme år har været dyrket kolbe- og kernemajs.
  • Arealer, der benyttes i forskningsprojekter, som indsamler landbrugsfaglige data, hvorpå der er meddelt dispensation fra reglerne om forbud mod jordbearbejdning

Det er tilladt at foretage jordbearbejdning fra 1. oktober på arealer, der har fået pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen som følge af angreb af kartoffelbrok og/eller kartoffelcystenematoder.

Denne tilladelse øger muligheden for en effektiv bekæmpelse af planteskadegørerne henover efteråret/vinteren.

Alle arealer, der har fået pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen, er automatisk dækket af undtagelsen. Du skal altså ikke indsende en dispensationsansøgning for at foretage jordbearbejdning fra 1. oktober. Arealerne fremgår af Internet Markkort (IMK) i Tast selv under fanen ”Kartofler”.

Undtagelsen er gældende i de år, arealet er pålagt restriktioner af Landbrugsstyrelsen. Når restriktionerne ophæves, skal de generelle regler følges igen.

Hvis du har arealer med majshelsæd, der er angrebet af majshalvmøl, kan du søge om dispensation til at foretage jordbearbejdning fra 1. november på sandjord (JB 1-4). Med dispensationen er der på alle jordtyper mulighed for at foretage mekanisk bekæmpelse af møllets larver henover vinteren.

For at opnå dispensation for jordbearbejdningstidspunktet kræver det, at du kan fremvise dokumentation for angrebet i form af en konsulenterklæring. Erklæringen skal indeholde information om, hvilken bedrift/landmand erklæringen omfatter (CVR-nummer, navn, adresse), en beskrivelse af angrebet (hvad er der observeret, på hvilke marknumre, hvor mange ha) samt dato for besigtigelse og konsulentens underskrift. Dokumentationen skal ligge på din bedrift og skal kunne fremvises ved eventuel kontrol.

Inden du foretager jordbearbejdningen, skal du indsende en anmeldelse af angrebet til Landbrugsstyrelsen. Link til blanketten finder du nedenfor. Når du har downloadet blanketten og udfyldt alle felter, skal du gemme blanketten på din computer og sende den til majshalvmoel@lbst.dk.

Du vil blive kvitteret med en automatisk besked om modtagelse af anmeldelsen.

Du skal desuden opbevare følgende dokumentation, der skal kunne fremvises ved en kontrol:

  • En kopi af den sendte anmeldelsesblanket
  • Landbrugsstyrelsens kvitteringsmail for modtagelse af anmeldelsen
  • Konsulenterklæring om angreb af majshalvmøl på det berørte areal

Når ovenstående punkter er opfyldt, har du fået dispensation til at jordbearbejde det anmeldte areal fra 1. november. Dispensationen er gældende i indeværende planperiode.

Blanket til dispensationsansøgningen for jordbearbejdning på grund af angreb af majshalvmøl

På lerjord er det allerede muligt at foretage jordbearbejdning fra 1. november (JB 5-6 og 10-11) eller 1. oktober (JB 7-9). Jordbearbejdning på disse arealer efter 1. november kræver derfor ikke forudgående anmeldelse.

Aksløberen (Zabrus tenebrioides) er en løbebille, der angriber græsser, herunder hvede, rug og byg, og især larven kan medføre alvorlige skader på afgrøderne.

Hvis du har arealer dyrket med korn eller frøgræs, der er angrebet af aksløberens larve, kan du på alle jordtyper søge om dispensation til at foretage jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder. Med dispensationen er der mulighed for at foretage mekanisk bekæmpelse af aksløberens larver fra høst, henover vinteren og frem til foråret.

For at opnå dispensation for jordbearbejdningsforbuddet kræver det, at du indsender en anmeldelse af angrebet til Landbrugsstyrelsen, inden du foretager jordbearbejdningen. Du skal endvidere indsende dokumentation for angrebet i form af en konsulenterklæring.

Ansøgningen skal indeholde navn, adresse, CVR-nr., marknr. og arealstørrelse på det berørte areal.

Blanket til dispensationsansøgningen for jordbearbejdningen på grund af angreb af aksløberens larve

Når du har downloadet blanketten, skal du udfylde den, gemme den på din computer og sende den til aksloberlarven@lbst.dk. Du vil blive kvitteret med en automatisk besked om modtagelse af ansøgningen.

Du skal desuden opbevare følgende dokumentation, der skal kunne fremvises ved en kontrol:

  • En kopi af den sendte anmeldelsesblanket.
  • Landbrugsstyrelsens kvittering for modtagelse af anmeldelsen.
  • Konsulenterklæring om angreb af aksløberens larve på det berørte areal.

Når ovenstående punkter er opfyldt, har du fået dispensation til at jordbearbejde det anmeldte areal fra høst af hovedafgrøden. Vær opmærksom på, at dispensationen kun er gældende i én planperiode. Hvis du tidligere har fået dispensation til at foretage jordbearbejdning pga. aksløberens larve, og du stadig har problemer med aksløberens larve i år, skal du derfor anmelde de angrebne arealer på ny.

Forbuddet mod jordbearbejdning bunder i, at pløjning og anden jordbearbejdning løsner jorden og derved øger frigivelsen af organisk kvælstof til vandmiljøet.

Udskydningen af tidspunktet for jordbearbejdning medfører en lavere temperatur. Den lavere temperatur fører til en langsommere kvælstofudvaskning.

Du er omfattet reglerne om dyrkningsrelaterede tiltag, hvis du har

  • planteavl, husdyravl eller en kombination af de to
  • og dyrker et samlet areal på mindst 10 ha.

Hvis du er økolog, er du undtaget fra reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs.

Der gælder følgende for omlægning af fodergræsmarker:

  • Fodergræsmarker på lerjord (JB 7-9) må du ompløje fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår.
  • Fodergræsmarker kan omlægges til fodergræs, grønkørn med græsudlæg og vinterraps senest 15. august. 
  • Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs.

Tidslinje for forbud mod

omlægning af fodergræs

1.juni Start på forbud mod omlægning af fodergræs
15. august Senest omlægning af fodergræs til fodergræs, til grønkorn med græsudlæg eller til vinterraps.
1. november  Slut på forbud mod omlægning af fodergræs på lerjord (JB 7-9)
1. februar (efterfølgende kalenderår) Slut på forbud mod omlægning af fodergræs

 

Følgende afgrødetyper betragtes som fodergræs og er derfor omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs:

  • 173 - Kløver til slæt
  • 255 - Permanent græs, under 50% kløver/lucerne
  • 257 - Permanent græs, uden kløver
  • 260 - Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift)
  • 261 - Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift)
  • 262 - Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift)
  • 263 - Græs uden kløver (omdrift)

Kontakt

Miljø & Erhvervsregulering
Tlf: 33 95 80 00
Mail: miljo-erhvervsregulering@lbst.dk