For at blive godkendt til at udstede plantepas, skal du kunne dokumentere, at du har den nødvendige og relevante viden om plantesundhed i forhold til din produktion eller omsætning og du skal dokumentere, at du fører tilsyn med de kritiske punkter i din produktion eller omsætning.
Ansøg om at blive godkendt til at udstede plantepas
Sådan bliver du godkendt
Du skal ansøge Landbrugsstyrelsen om at blive godkendt til at udstede plantepas.
Ansøgningen skal være vedhæftet følgende dokumenter:
- Dokumentation for viden om plantesundhed eksempelvis via e-Dokumentation
- Udkast til den/de plantepas-layout(s), du vil anvende. Hvis du også skal godkendes til at udstede plantepas til beskyttet zone, så skal dette layout også godkendes
For at blive godkendt til at udstede plantepas, skal du kunne dokumentere, at du har den nødvendige og relevante viden om plantesundhed i forhold til din produktion eller omsætning og du skal dokumentere, at du fører tilsyn med de kritiske punkter i din produktion eller omsætning
Dokumentér din viden om plantesundhed
Modeller for plantepas layout
Efter du er blevet godkendt
Når du er godkendt til at udstede plantepas, vil Landbrugsstyrelsen årligt udføre kontrol med godkendelsen
Ved kontrolbesøg for godkendelse skal du kunne:
- Fremvise hvordan plantepas påføres på handelsenheder
- Besvare spørgsmål i relation til plantepas og plantesundhed
- Fremvise liste over, hvad der er identificeret som kritiske punkter i din virksomhed i forhold til plantesundheden
- Redegøre for hvordan eget tilsyn i virksomheden vil blive dokumenteret
- Fremvise handlingsplan, der dokumenterer, hvordan du vil håndtere fund af skadegørere
- Redegøre for hvordan sporbarheden sikres.
Krav til brugen af plantepas i EU