Planteskadegørere, der ikke må findes på dine planter

Karantæneskadegørere er særligt alvorlige planteskadegørere, der ikke må besiddes, indføres eller spredes i EU. Dette skyldes, at de vurderes at have uacceptabelt store økonomiske, miljømæssige eller sociale konsekvenser mod produktionen af planter, naturen eller landskabet og kulturværdier mv. generelt. Derfor er der anmelde- og udryddelsespligt, hvis disse skadegørere findes i Danmark eller EU, og de må heller ikke findes på planter, der flyttes indenfor eller importeres til EU. 

Visse karantæneskadegørere findes ikke i EU, mens andre findes i begrænset omfang i dele af EU, hvor de er under udryddelse. Hvis dette ikke er muligt, skal medlemsstaten som minimum inddæmme skadegøreren, så den ikke spredes yderligere.

Listen over EU-karantæneskadegører er meget lang og i nogle tilfælde listes en hel slægt eller større gruppe af organismer, med mange arter omfattet. I bilag 2 til EU Kommissionens gennemførelsesforordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere er der listet over 350 skadegørere eller skadegørergrupper.

Denne gruppe af skadegørere kan typisk også være listet som karantæneskadegørere, eller det kan alternativt være nogle alvorlige skadegørere, der endnu ikke er listet som karantæneskadegørere (se beskrivelsen under "Karantæneskadegørere”).

For at sikre en hurtig og effektiv udryddelsesindsats ved fund af disse skadegørere, har EU-medlemslandene i fællesskab besluttet og beskrevet de foranstaltninger, der skal gennemføres for at udrydde eller inddæmme angrebet, og forhindre spredning indenfor EU. Foranstaltningerne er beskrevet i retsakter, som er målrettet den enkelte skadegører. Enkelte skadegørere er endnu ikke listet som karantæneskadegørere og er indtil videre kun beskrevet i hasteforordninger.

De særlige krav beskrevet i bilag 2 til Bekendtgørelse om plantesundhed

Den samlede liste over skadegørere omfattet af hasteforanstaltninger findes på siden EU Plant Health

Denne gruppe af skadegørere er regulerede i forhold til planter til plantning af specifikke værtsplanter, samt visse frø og planteprodukter, der skal omsættes i EU's indre marked. Målet er at forhindre, at de spredes med plantemateriale for at sikre produktionen af sunde planter.

Der er som udgangspunkt nul-tolerance for RNQP´er på værtsplanterne i planteproduktionen, men for enkelte afgrøder tillades et lille angreb.  Det er blandt andet tilfældet for læggekartoffelproduktionen, hvor det eksempelvis er tilladt at omsætte partier angrebet af sortbensyge, så længe angrebsprocenten ikke overstiger 5%.

Gruppen af RNQP’er er alvorligt kvalitetsforringende skadegørere på planter til plantning, som forekommer i EU og som kan medføre store økonomiske konsekvenser i produktionen.
Der er ikke krav om udryddelse eller andre indsatser, hvis en værtsplante findes angrebet af en RNQP´er andre steder end hos planteproducenter, så som i naturen eller i en have.

Udover at være dækket af de fælles EU-bestemmelser for karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere (RNQP) kan et EU-medlemsland opnå en særlig, supplerende beskyttelse mod indslæbning og spredning af en skadegører i hele eller dele af landet, hvis de vælger at blive beskyttet zone for den. Det forudsætter, at skadegøreren ikke i forvejen forekommer i det område, der ønskes omfattet af denne særlige beskyttelse. Dette skal dokumenteres og bekræftes ved årlige undersøgelser.