Ejerformer og forskellige måder at etablere sig på som landbruger eller gartner

Hvis du overvejer at etablere dig som ung landbruger eller gartner, kan du her blive inspireret. Læs om fordele, ulemper og udfordringer ved fem forskellige ejerformer og måder at etablere sig.

Et kort historisk rids

Dansk landbrug og gartneri har udviklet sig markant siden midten af det forrige århundrede. Den gennemsnitlige bedriftsejer er i dag omkring 60 år, hvilket skaber behov for generationsskifte. Selvejet og familieejet har domineret i mange årtier, men er i dag under pres. Det har blandt andet ført til at etablering via Aps, interessentskab (I/S), ekstern investor og driftsfællesskab i stedet vinder frem. Det skyldes især strukturudviklingen i retning af færre, større og mere specialiserede bedrifter, men også væsentligt dyrere bedrifter, hvilket øger de økonomiske risici.

Udviklingen i dansk landbrug og gartneri har altså gjort det sværere for mange unge selv at overtage bedrifterne. De dyrere bedrifter vanskeliggør de unges mulighed for at rejse den nødvendige startkapital, og derfor kigger de mod nye og alternative måder at etablere sig på.

Ejerformer

I det traditionelle selveje eller familieeje finansieres overdragelsen fra et familiemedlem til et andet eller overtages fra tidligere ejer med enten egenkapital eller lånekapital. Selveje er den traditionelle måde at etablere sig på og langt størstedelen af de danske bedrifter er personligt ejede. Etablering kan ske ved, at en bedrift går i arv fra generation til generation blandt familiemedlemmer, eller ved at en ny ejer erhverver en bedrift fra den tidligere ejer.

Etablering af selveje er godt til dig

Hvis du sætter pris på selv at træffe de store beslutninger for din virksomhed og i øvrigt føler dig tryg i at stå med de økonomiske risici selvejet kan medføre, så passer ejerformen godt til dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved selveje

Ejerformen har været den dominerende i dansk landbrug de seneste mange årtier. Men især blandt de store bedrifter, som står for en stor andel af den samlede produktion, ses i dag mere selskabseje og flere eksterne investorer. Selvejet vil dog formentlig stadig være den dominerende ejerform i mange år endnu. - Særligt for deltidslandbrugere er det den dominerende ejerform grundet bedrifternes størrelse og et mindre behov for en stor startkapital.

  • En af fordelene ved selveje er, at ejerlederen i høj grad har et personligt incitament, der øger indsatsen overfor alle dele af bedriften. Og også et væsentligt incitament til at foretage langsigtede investeringer samt fastholde og/eller udvide værdien af aktiverne i virksomheden. Af mere samfundsmæssige fordele medfører selvejet også en mindre grad af affolkning i landdistrikterne og forhindrer samtidig en koncentration af ejerskabet på færre hænder.
  • Dog eksisterer der også en del ulemper inden for selvejet. Det kræver en god opsparing at skabe en robust økonomi under etablering. Desuden kan mulighederne for at vækste bedriften ofte være mere begrænset og mulighederne for at opnå stordriftsfordele mindre. Derudover står man alene med de økonomiske risici, der medfølger, hvilket kan gøre, at man er mindre robust over for økonomiske udsving end ved andre måder at etablere sig på.
  • Den overordnede udfordring ved selveje er at fremskaffe den nødvendige startkapital til etablering. Strukturudviklingen vil medføre stadigt større udfordringer med at rejse startkapital grundet de større og mere specialiserede bedrifter.

Oftest anvendes ejerformen interessentskab i forbindelse med generationsskifte. Den anvendes dog også i partnerskaber mellem to eller flere der driver virksomheden i fællesskab. På den måde kan partnerne købe eller leje aktiver og optage lån i I/S’et. Både overskud og underskud deles i henhold til ejeraftalen eller interessentskabskontrakten, der er indgået mellem parterne. De senere år er andelen af interessentskaber (I/S) i landbruget steget.

Etablering af interessentskab (I/S) er godt til dig:

Hvis du vil gennemføre et glidende generationsskifte med et familiemedlem eller indgå partnerskab med nogen, der kan tilføre ekstra kapital og forretningsmæssig sparring, er interessentskab godt for dig.

  • En fordel ved et interessentskab er, at man kan indgå partnerskab og dermed overtage en større bedrift i fællesskab. Ved at indgå i et forretningsmæssigt samarbejde er man også flere til at træffe de strategiske beslutninger. Eftersom der er flere partnere, vil der også være en mindre økonomisk risiko forbundet med et I/S. Derudover kan det være en god måde at lave et glidende generationsskifte på.
  • Dog eksisterer der også ulemper inden for interessentskaber. En af dem er, at det kan være svært at håndtere hæftelsesforholdene blandt interessenterne. Oftest hæfter alle parter både personligt og solidarisk. Det kan derfor medføre udfordringer i forhold til at beskytte sin formue. Det er derfor vigtigt at lave en klar forventningsafstemning og at have gennemtænkt udgangsscenarier for virksomhedens parter.
  • Der kan være udfordringer med at ændre ejerkredsen i et interessentskab. Det kan både gøre det vanskeligere at tiltrække ekstern kapital eller for en interessent at træde ud af ejerkredsen.

Et anpartsselskab (ApS) er en selskabsform, der ligesom et interessentskab (I/S), muliggør at have flere med i ejerkredsen. I et ApS er ejerskabet opdelt i anparter, hvor hver anpart repræsenterer en ejerandel. ApS bidrager til mere fleksibilitet i ejerkredsen end for eksempel et I/S. Opdelingen af anparter gør det desuden muligt at adskille ejerskab af bygninger, maskineri og anlæg fra driften. På den måde kan ansvarsområderne på bedriften opdeles mellem anpartshaverne. Hver anpartshaver hæfter for gælden svarende til det beløb, de har investeret i bedriften. Det adskiller ApS fra I/S, hvor alle parter hæfter personligt og solidarisk.

Etablering via anpartsselskab (ApS) er godt til dig:

Hvis I er flere med i ejerkredsen og ønsker en højere grad af fleksibilitet, så er etablering via ApS godt for dig. Hvis du på sigt ønsker at tiltrække enten ekstern kapital eller en anden partner i virksomheden, er ApS også godt for dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved anpartsselskab (ApS)

Der er ofte mere administration forbundet med ApS sammenlignet med enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S). Et ApS har flere formelle krav til administration, herunder kapitalforhold, offentliggørelse af årsregnskab og ledelse og regler og love for selskabsformen er også mere kompleks end ved ejerformen I/S.

  • At vælge et ApS som selskabsform har den fordel, at det bliver lettere at tiltrække ekstern investorkapital eller inddrage flere i ejerkredsen. Især som ung iværksætter kan det være udfordrende at skaffe tilstrækkelig lånekapital til at overtage større bedrifter. Med et ApS kan man starte med at købe en mindre del af virksomheden og senere tiltrække investorer, familie eller en anden partner, der kan bidrage til at øge virksomhedens størrelse og kapital. En yderligere fordel ved ApS er, at der normalt praktiseres begrænset hæftelse. Det betyder, at anpartshaverne har en mindre gensidig økonomisk afhængighed af hinanden.
  • Dog eksisterer der også ulemper, hvis du etablerer dig ved ApS. Flere personer er ofte involveret i at drive virksomheden, hvilket kan føre til uenigheder. Derudover skal økonomien i selskabet holdes adskilt fra anpartshavernes personlige økonomi. Det betyder, at løn udbetales til anpartshaverne som ansatte i virksomheden. Det kan f.eks. betyde at, hvis virksomheden har negativ skattepligtig indkomst, beskattes ejeren alligevel, fordi der ikke er sambeskatning mellem anpartshaver og selskab.
  • En udfordring ved oprettelse af et ApS er behovet for at klargøre forventningerne blandt anpartshaverne inden etableringen. Det er afgørende at have en fælles forståelse for, hvordan virksomheden skal drives og ledes, da uenigheder forbundet hermed kan opstå undervejs.

I en selskabskonstruktion, hvor etablering foregår med ekstern investorkapital, indgår en privat eller institutionel investor en kontraktlig ejeraftale om en bedrift. Ejeraftalen indgås oftest for at opnå en langsigtet investering med et højt afkast.

Etablering med ekstern investorkapital er godt til dig:

Hvis du ønsker et likviditetsmæssigt løft til at etablere dig og har mod på at skulle indgå et kontraktligt samarbejde med en ekstern investor, så er etablering med ekstern investorkapital godt til dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved opstart med ekstern investorkapital

Med den eksterne investorkapital står ejerlederen ikke alene med risikoen. Det vil sige, at de år hvor virksomheden giver overskud, deles overskuddet i henhold til ejeraftalen og de år, hvor virksomheden giver underskud, har investoren normalt ikke krav på udbytte. Det betyder, at bedriften tilføres kapital, der under konjunkturudsving kan bidrage til en større økonomisk sikkerhed. Ejeraftalens udformning og parternes hæftelse er vigtig for parternes videre samarbejde. Virksomheden kan stiftes enten ved selveje eller i en selskabskonstruktion, herunder I/S eller ApS, hvor der er forskel på hvordan parterne hæfter i økonomisk nedgang.

  • En fordel ved at etablere sig med ekstern investorkapital er, at man kan opnå lavere finansieringsomkostninger. Derudover bidrager den eksterne investorkapital ofte til et både likviditetsmæssigt og resultatmæssigt løft. Det kan bidrage positivt til bedriften gennem stordriftsfordele, yderligere investeringer, øget afdrag på gæld eller øget overskud til de tilknyttede selskaber.
  • Dog eksisterer der også ulemper, hvis du etablerer dig med ekstern investor. Det kan være en udfordring at skabe den nødvendige tillid og afstemme forventningerne mellem parterne. Begge dele er grundlaget for den langsigtede kontraktindgåelse. Derudover kan investoren og landbrugeren/gartneren have modstridende interesser, som kan føre til uenigheder. Uenigheder som kan bunde i forskellige forventninger til indtjening og afkast, der blandt andet kan skyldes udsving i priser, svingende markudbytter eller staldeffektivitet.
  • Udfordringer: En af udfordringerne ved at etablere sig med ekstern investeringskapital er, at der skal være fastlagt en forretningsplan med fokus på afkast. Det kan udfordre både den unge landbrugers/gartners værdisæt, der ikke nødvendigvis kun handler om at generere det højeste afkast for enhver pris, og virksomhedens fleksibilitet. Det er derfor vigtigt at afstemme sine forventninger med investoren på forhånd. Desuden kan der være udfordringer med, hvordan selskaberne hæfter, hvis en af parterne går konkurs. I flere selskabskonstruktioner hæfter man solidarisk, mens der findes alternativer, hvor I hæfter usolidarisk.

I en selskabskonstruktion, hvor der oprettes et driftsfællesskab, indgås der et længerevarende, ofte kontraktligt samarbejde mellem to eller flere bedrifter, enten med eller uden fælles ejerskab af selskabernes aktiver.

Etablering af et driftsfællesskab er godt for dig:

Hvis du allerede har etableret din egen bedrift, men ønsker at forbedre den langsigtede konkurrenceevne gennem blandt andet strategisk planlægning, udnyttelse af stordriftsfordele samt øget teknologianvendelse, så er etablering af et driftsfællesskab godt for dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved driftsfællesskabet

Driftsfællesskabet har ofte til formål at skabe stordrifts- og/eller kombinationsfordele. Ved stordriftsfordele forstås, at to eller flere bedrifter opnår en større fællesmængde inden for det forretningsområde, de har specialiseret sig inden for. Ved kombinationsfordele forstås derimod, at to eller flere bedrifter gennem hver deres specialisering i kombination opnår en produktionsmæssig fordel. Driftsfællesskabet kan dermed både omfatte en fælles samlet produktion eller udvalgte funktioner i selskabet, såsom investeringer i maskineri, bygninger eller andet produktionsanlæg.

Der er sjældent tale om en sammenlægning af bedrifternes aktiver, men derimod et samarbejde mellem flere juridiske enheder. Samarbejdet organiseres derfor oftest som en selvstændig økonomisk og juridisk enhed. Formålet er ofte at udnytte den eksisterende kapital i driftsfællesskabets samarbejdspartnere både bedre og mere effektivt.

  • En fordel ved driftsfællesskabet er de stordriftsfordele, der kan opnås gennem samarbejdet og som gør det muligt i højere grad at investere i nyeste teknologi og udvikling. Derudover er der ofte en mindre grad af økonomisk risiko i driftsfællesskabets investeringer, da der er flere om at dele risikoen. Det er også ofte muligt at optimere, organisere og strukturere udviklingen af forretningen i højere grad, end der er ressourcer til for bedrifter med få medarbejdere.
  • Dog eksisterer der også ulemper inden for driftsfællesskaber. Eftersom der er flere med til at tage de store beslutninger, kræver det enighed blandt driftsfællesskabets samarbejdspartnere. Det stiller derfor i højere grad krav til det gode samarbejde end når ejerlederen er alene om de strategiske beslutninger.
  • Udfordringer: En udfordring ved driftsfællesskaber er, at der kan opstå uenighed mellem driftsfællesskabets samarbejdspartnere.

Videoen giver en kort introduktion til forskellige måder at etablere sig på