Ejerformer og forskellige måder at etablere sig på som landbruger eller gartner

I det traditionelle selveje eller familieeje finansieres overdragelsen fra et familiemedlem til et andet eller overtages fra tidligere ejer med enten egenkapital eller lånekapital. Selveje er den traditionelle måde at etablere sig på og langt størstedelen af de danske bedrifter er personligt ejede. Etablering kan ske ved, at en bedrift går i arv fra generation til generation blandt familiemedlemmer, eller ved at en ny ejer erhverver en bedrift fra den tidligere ejer.

Etablering af selveje er godt til dig

Hvis du sætter pris på selv at træffe de store beslutninger for din virksomhed og i øvrigt føler dig tryg i at stå med de økonomiske risici selvejet kan medføre, så passer ejerformen godt til dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved selveje

Ejerformen har været den dominerende i dansk landbrug de seneste mange årtier. Men især blandt de store bedrifter, som står for en stor andel af den samlede produktion, ses i dag mere selskabseje og flere eksterne investorer. Selvejet vil dog formentlig stadig være den dominerende ejerform i mange år endnu. - Særligt for deltidslandbrugere er det den dominerende ejerform grundet bedrifternes størrelse og et mindre behov for en stor startkapital.

Oftest anvendes ejerformen interessentskab i forbindelse med generationsskifte. Den anvendes dog også i partnerskaber mellem to eller flere der driver virksomheden i fællesskab. På den måde kan partnerne købe eller leje aktiver og optage lån i I/S’et. Både overskud og underskud deles i henhold til ejeraftalen eller interessentskabskontrakten, der er indgået mellem parterne. De senere år er andelen af interessentskaber (I/S) i landbruget steget.

Etablering af interessentskab (I/S) er godt til dig:

Hvis du vil gennemføre et glidende generationsskifte med et familiemedlem eller indgå partnerskab med nogen, der kan tilføre ekstra kapital og forretningsmæssig sparring, er interessentskab godt for dig.

Et anpartsselskab (ApS) er en selskabsform, der ligesom et interessentskab (I/S), muliggør at have flere med i ejerkredsen. I et ApS er ejerskabet opdelt i anparter, hvor hver anpart repræsenterer en ejerandel. ApS bidrager til mere fleksibilitet i ejerkredsen end for eksempel et I/S. Opdelingen af anparter gør det desuden muligt at adskille ejerskab af bygninger, maskineri og anlæg fra driften. På den måde kan ansvarsområderne på bedriften opdeles mellem anpartshaverne. Hver anpartshaver hæfter for gælden svarende til det beløb, de har investeret i bedriften. Det adskiller ApS fra I/S, hvor alle parter hæfter personligt og solidarisk.

Etablering via anpartsselskab (ApS) er godt til dig:

Hvis I er flere med i ejerkredsen og ønsker en højere grad af fleksibilitet, så er etablering via ApS godt for dig. Hvis du på sigt ønsker at tiltrække enten ekstern kapital eller en anden partner i virksomheden, er ApS også godt for dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved anpartsselskab (ApS)

Der er ofte mere administration forbundet med ApS sammenlignet med enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S). Et ApS har flere formelle krav til administration, herunder kapitalforhold, offentliggørelse af årsregnskab og ledelse og regler og love for selskabsformen er også mere kompleks end ved ejerformen I/S.

I en selskabskonstruktion, hvor etablering foregår med ekstern investorkapital, indgår en privat eller institutionel investor en kontraktlig ejeraftale om en bedrift. Ejeraftalen indgås oftest for at opnå en langsigtet investering med et højt afkast.

Etablering med ekstern investorkapital er godt til dig:

Hvis du ønsker et likviditetsmæssigt løft til at etablere dig og har mod på at skulle indgå et kontraktligt samarbejde med en ekstern investor, så er etablering med ekstern investorkapital godt til dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved opstart med ekstern investorkapital

Med den eksterne investorkapital står ejerlederen ikke alene med risikoen. Det vil sige, at de år hvor virksomheden giver overskud, deles overskuddet i henhold til ejeraftalen og de år, hvor virksomheden giver underskud, har investoren normalt ikke krav på udbytte. Det betyder, at bedriften tilføres kapital, der under konjunkturudsving kan bidrage til en større økonomisk sikkerhed. Ejeraftalens udformning og parternes hæftelse er vigtig for parternes videre samarbejde. Virksomheden kan stiftes enten ved selveje eller i en selskabskonstruktion, herunder I/S eller ApS, hvor der er forskel på hvordan parterne hæfter i økonomisk nedgang.

I en selskabskonstruktion, hvor der oprettes et driftsfællesskab, indgås der et længerevarende, ofte kontraktligt samarbejde mellem to eller flere bedrifter, enten med eller uden fælles ejerskab af selskabernes aktiver.

Etablering af et driftsfællesskab er godt for dig:

Hvis du allerede har etableret din egen bedrift, men ønsker at forbedre den langsigtede konkurrenceevne gennem blandt andet strategisk planlægning, udnyttelse af stordriftsfordele samt øget teknologianvendelse, så er etablering af et driftsfællesskab godt for dig.

Vigtige opmærksomhedspunkter ved driftsfællesskabet

Driftsfællesskabet har ofte til formål at skabe stordrifts- og/eller kombinationsfordele. Ved stordriftsfordele forstås, at to eller flere bedrifter opnår en større fællesmængde inden for det forretningsområde, de har specialiseret sig inden for. Ved kombinationsfordele forstås derimod, at to eller flere bedrifter gennem hver deres specialisering i kombination opnår en produktionsmæssig fordel. Driftsfællesskabet kan dermed både omfatte en fælles samlet produktion eller udvalgte funktioner i selskabet, såsom investeringer i maskineri, bygninger eller andet produktionsanlæg.

Der er sjældent tale om en sammenlægning af bedrifternes aktiver, men derimod et samarbejde mellem flere juridiske enheder. Samarbejdet organiseres derfor oftest som en selvstændig økonomisk og juridisk enhed. Formålet er ofte at udnytte den eksisterende kapital i driftsfællesskabets samarbejdspartnere både bedre og mere effektivt.