Alle professionelle operatører, der importerer sendinger fra lande uden for EU, der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, skal være registreret som importør hos Landbrugsstyrelsen.
Bliv registreret som importør
Kravet gælder for alle offentligretlige eller privatretlige personer, der er erhvervsmæssigt involveret i og juridisk ansvarlig for import. Professionelle operatører, der ikke er registreret som importør hos Landbrugsstyrelsen, må ikke importere sendinger, der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat.
Privatpersoner, der importerer sendinger, der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, skal ikke være registreret som importør hos Landbrugsstyrelsen.
Læs mere om registreringspligten i afsnit 3.2 i vejledningen om import af planter og planteprodukter.