Forkøbsret for staten betyder, at staten kan indtræde som køber i en indgået handel på de vilkår, som sælger og køber har aftalt i en købsaftale eller et skøde.
Hvilke arealer har staten forkøbsret til?
Alle landbrugsejendomme, landbrugsarealer og udyrkede arealer kan være pålagt forkøbsret. Statens forkøbsret i relation til landbrugsejendomme kan være pålagt af forskellige årsager gennem tiden. Typisk er det sket ved oprettelsen af statshusmandsbrug, optagelsen af statshusmandslån eller ved den generelle ordning fra 1978, hvorefter alle landbrugsjorde uden landbrugspligt (frijorde) blev pålagt forkøbsret for staten. I langt de fleste tilfælde drejer det sig fortrinsvis om frijordsarealer.
Hvornår gør staten brug af forkøbsretten?
Landbrugsstyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om forkøbsretten skal gøres gældende. Hvis det er tilfældet, indtræder staten i handlen og overtager alle købers rettigheder og forpligtelser - herunder betaling af købesummen. Staten kan ikke forhandle om prisen.
Forkøbsretten gælder ikke altid
Staten kan ikke anvende forkøbsretten i handler, hvor en ejendom bliver solgt til:
- andre statsmyndigheder eller kommuner.
- en person ved arv, ved overtagelse til hensidder i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo.
- sælgers børn, børnebørn, forældre, søskende og deres ægtefælle samt nevøer, niecer og deres ægtefæller.
Forkøbsretten gælder normalt ikke, hvis køber er ejer af en landbrugsejendom og i henhold til landbrugsloven kan købe arealet ved arealoverførsel, så arealet inddrages under en landbrugsejendom eller en landbrugsejendom uden beboelse, eller arealet oprettes selvstændigt som en landbrugsejendom uden beboelse, hvor der tinglyses deklaration om landbrugsejendom uden beboelse.
Hvor længe gælder forkøbsretten?
Forkøbsretten gælder lige så længe den er tinglyst på ejendommen. Landbrugsstyrelsen skal aktivt fjerne den. Dermed forbliver forkøbsretten tinglyst på en ejendom, også selvom staten ikke benytter den.
Hvis en ejendom pålægges landbrugspligt, bliver forkøbsretten aflyst.
Hvad bliver arealerne brugt til?
I henhold til jordfordelingsloven kan staten erhverve ejendomme og arealer til en lang række formål, bl.a. natur-, miljø- og klimaformål, skovrejsning, drikkevandsbeskyttelse, arrondering af landbrugsejendomme og erstatningsjord.