Salg af gødning
Hvis du vil sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, skal din virksomhed være registreret hos Landbrugsstyrelsen og gødningen skal anmeldes til salg inden produktet må sælges ligesom for alle andre gødningsprodukter og jordforbedringsmidler m.v. Du kan læse mere om anmeldelse af produkter på siden
Anmeld gødningsprodukter m.m. til salg
Salg af gødning, der indeholder over 16 procent kvælstof fra ammoniumnitrat
Gødning, der indeholder ammoniumnitrat, har i nogle tilfælde været brugt til fremstilling af bomber i forbindelse med terror.
I 2008 vedtog EU derfor regler, der begrænser adgangen til at købe gødning med over 16 procent kvælstof fra ammoniumnitrat.
Gødningen må kun sælges til virksomheder, der bruger den i forbindelse med deres erhverv, dvs. landbrug, gartnerier, golfbaner med flere. Virksomhederne skal desuden være registrerede hos myndighederne, det vil i Danmark sige hos Landbrugsstyrelsen.
Købsberettigende registre
Du skal være opmærksom på, at det er forbudt at sælge gødning, som indeholder over 16 procent kvælstof fra ammoniumnitrat til private og virksomheder, der ikke er tilmeldt et berettigende register.
Tilmeldte virksomheder til følgende registre berettiger køb af ammoniumnitrat:
- Register for Gødningsregnskab.
- Leverandørregisteret for gødningsleverancer
- Register for køb af ammoniumnitrat over 16 pct.
Vær opmærksom på at det er sælgers ansvar, at der kun sælges gødning med ammoniumnitrat over 16 pct. til berettigede købere.
Opslagsfunktion i Leverandørregister for gødningsleverancer
I Leverandørregister for gødningsleverancer, kan sælgere slå op om en potentiel køber er tilmeldt et register, der berettiger køb af gødning med mere end 16 pct. ammoniumnitrat.
Leverandørregister for gødningsleverancer
Register for Gødningsregnskab