Indenfor EU (og dermed også i Danmark) gælder følgende:
Planter på liste A
Køb og salg af vilde planter på liste A er forbudt. Dette gælder også opbevaring med henblik på salg, udbud til salg, transport med henblik på salg og tilbud om køb samt udstilling i kommercielt øjemed.
Kunstigt opformerede planter er undtaget, hvis det kan godtgøres, at planterne er kunstigt opformeret. Indehavere af planter på liste A skal kunne dokumentere oprindelsen af planterne og vise dokumentation for, at planterne er kunstigt opformerende, eller at de har en anden lovlig oprindelse.
Ved ansøgning om tilladelse til handel med planter på liste A skal ansøgningsblanket udfyldes og indsendes til Landbrugsstyrelsen.
Der kan være en række andre krav i forbindelse med liste A planter, jfr. Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 865/2006 af 4. maj 2006.
Planter på liste B, C eller D
Handel og andre transaktioner inden for EU med levende planter på liste B, C eller D, kræver ingen tilladelse fra Landbrugsstyrelsen