Hvad er jordfordeling?

I en jordfordeling udarbejdes en jordfordelingsoverenskomst, og der handles ikke på skøder. I aftalen noteres alle køb og salg for den enkelte ejendom.

Jordfordeling er en metode, der med fordel kan benyttes, når flere arealer skal skifte ejer samtidig. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der skal gennemføres et projekt, hvor landbrugsjord skal tages ud af almindelig landbrugsdrift og indgå i et vådområde, en skov eller lignende.

Den projektansvarlige – en kommune, Naturstyrelsen, et vandselskab eller lignende – kan bede Landbrugsstyrelsen som jordfordelingsmyndighed om at starte en jordfordeling.

En jordfordeling er kendetegnet ved:  

  • At handler sker via en jordfordelingsoverenskomst
  • At deltagelse er frivillig 
  • At mange handler på samme tid
  • At jordfordelingsplanlæggeren – privat eller offentlig – forhandler aftalen på plads med den enkelte lodsejer. Lodsejerne handler ikke med hinanden.

En jordfordeling tager typisk 1-3 år. En tommelfingerregel er, at jo flere ejendomme og små jordlodder, der indgår i projektet, jo længere tid, må man forvente, at det tager.

I en jordfordeling kan der også købes og sælges bygninger, men metoden er primært indrettet til handel med arealer. 

Jordfordelingskommission

Handlerne i en jordfordeling stadfæstes ved, at Jordfordelingskommissionen afsiger en jordfordelingskendelse. Kommissionen ledes af en dommer, og den består desuden af følgende medlemmer:

Et kreditsagkyndigt medlem (indstillet af Erhvervsministeriet), et medlem udpeget af Landbrug & Fødevarer og et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening. 

Landbrugsstyrelsens rolle i jordfordelinger

Landbrugsstyrelsen sørger for tinglysning, matrikulær berigtigelse, kontakten med landinspektør mm.

Det er en myndighedsopgave, som ligger hos Landbrugsstyrelsen, at sørge for, at en jordfordeling forelægges Jordfordelingskommissionen, der afsiger kendelse. Ved kendelsen godkendes alle køb og salg på én gang. Handlerne træder i kraft på jordfordelingens skæringsdag. Det er også en myndighedsopgave at sikre ejerforholdene og økonomien.

I en jordfordeling skal mange brikker falde på plads. Når Landbrugsstyrelsens planlæggere går i gang med opgaven, kontaktes alle de lodsejere, der kan have interesse i at deltage i en jordfordeling i området. 

Generel tidslinje for gennemførelse af en jordfordeling

Tidslinjen viser en generelt forløb for en jordfordeling fra indledende møde i starten, til planlægning (ca. 10-12 måneder), berigtigelse (ca. 3 måneder), kendelsesdag, skæringsdag, tinglysningen af kendelsen, landinspektørenes arbejde (ca. 3-4 måneder), geodatastyrelsens sagsbehandling (ca. 3-4 måneder) og den endelige tinglysning (ca. 1 måneder)

Tidslinjen viser et generelt forløb for en jordfordeling  - fra indledende møde i starten til  afslutningen af jordfordelingen ca. 1,5 til 2 år senere.

Jordfordelingen er inddelt i faser med det indledende møde først, herefter kommer planlægning (ca. 10-12 måneder), berigtigelse (ca. 3 måneder), kendelsesdag, skæringsdag, tinglysningen af kendelsen, landinspektørenes arbejde (ca. 3-4 måneder), Geodatastyrelsens sagsbehandling (ca. 3-4 måneder) og den endelige tinglysning (ca. 1 måneder), inden at man kan erklære jordfordelingen for afsluttet.

Kontakt

Natur- & Landbrugsudvikling
Tlf: 33 95 80 00
Mail: naturoglandbrugs-
udvikling@lbst.dk