En almen vandforsyning kan erhverve en landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcen.
Vandforsynings erhvervelse af areal over 2 ha efter landbrugslovens §23
Hvis landbrugsejendommen er underlagt en særlig indsatsplan kan en almen vandforsyning erhverve arealet uden tilladelse, men vil kun skulle bruge en bekræftelse. Er arealet ikke underlagt en særlig indsatsplan kræver erhvervelsen en tilladelse.
En almen vandforsyning der ønsker at erhverve en hel landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, som ligger inden for et indsatsområde, hvortil der er udarbejdet en indsatsplanen, som er vedtaget efter vandforsyningslovens §§ 13 og 13a, skal indsende skemaet nedenfor. Er skemaet korrekt udfyldt vil styrelsen sende en bekræftelse på erhvervelsen til ansøgeren.
Er hele det areal der ønskes erhvervet ikke omfattet af indsatsområdet og indsatsplan, kan den almene vandforsyning søge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilladelse til at erhverve området. I det tilfælde at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver tilladelse til erhvervelsen, vil der normalt blive stillet betingelse om afhændelse af det areal der ikke omfattes af indsatplanen inden 1 år.
Du søger om vandforsyningers erhvervelse via dette skema:
Vandværkers erhvervelse - Landbrugslov
Vandforsynings erhvervelse af areal under 2 ha efter landbrugslovens §7
Hvis arealet er under 2 ha, og det i sin helhed ligger inden for et indsatsområde, kan landbrugspligten ophæves efter landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 5 på landinspektørerklæring. Landinspektør kan hente det relevante skema fra vores side med erklæringer.
Erklæringer til erhvervelse og ændring af landbrugsejendomme
Er arealet under 2 ha, og ikke omfattet af en indsatsplan kan vandforsyningsselskaber søge om ophævelse af landbrugspligten på arealet efter § 7, stk. 2 i landbrugsloven. Gives der tilladelse efter § 7, stk. 2 kan tilladelsen blive betinget af tinglysning af deklaration.
Ansøg om dispensation fra landbrugsloven