Miljøteknologi 2018 - Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl

Du kan få tilskud, hvis:

• Du ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift, herunder aktie- og anpartsselskaber, samt selskaber som indgår i et driftsfællesskab.
• Du som minimum har et årligt arbejdskraftsbehov på 830 timer.

Der er afsat i alt 112 mio. kr. til ordningen i 2018.  

Vi kan give tilsagn om tilskud inden for de 9 indsatsområder, som du kan se i tabellen nedenfor. 

Du kan få tilskud til investering i teknologier, til installation af teknologier og til fragt/leverance. 

Indenfor hvert indsatsområde kan du søge om tilskud til de teknologier, der er med i teknologilisten under det konkrete indsatsområde.

TABEL 2.1. Fordeling af midler på indsatsområder og sektorer i 2018

Du kan kun sende én ansøgning pr. indsatsområde. Hvis du vil søge i flere indsatsområder, skal du indsende en ansøgning til hvert enkelt indsatsområde. Du kan maks. søge om 10 teknologier i en ansøgning.

Eksempler på teknologier du kan få tilskud til:

• Gødningsbånd i hønsestalde med etagesystem (skrabe- eller fritgående høner
• Overdækning af gylletanke indeholdende fjerkrægødning
• LED-lys i slagtekyllingestalde
• Trempler til isolering af væksthuse
• Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af tomat og agurk
• Lugerobotter til rækkeafgrøder af grøntsager
• Tunneler til dyrkning af bær
• Sensorbaseret ukrudtssprøjte

Du kan finde hele teknologilisten i vejledningen, som du finder på vores hjemmeside.

Hvis du får tilsagn om tilskud, vil det udgøre 40 procent af de samlede tilskudsberettigede udgifter til dit projekt.  

Du skal dog være opmærksom på, at tilskuddet højest kan beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5 mio. kr. pr. CVR-registrerede, primære jordbrugsbedrift. Dette gælder også, hvis du sender flere ansøgninger indenfor forskellige indsatsområder. 

Udbetalingen af det maksimale tilsagnsbeløb forudsætter, at vi kan godkende udgifterne som tilskudsberettigede, og at kriterierne for støtteberettigelse og forpligtelserne er opfyldt.

Vi skal udvælge og støtte de projekter, der giver størst effekt i forhold til formålet med ordningen, som er at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion. Dette gælder også, hvis der ikke er søgt om alle de penge, der er afsat til ordningen.

Ved prioriteringen lægger vi vægt på den samlede sparede miljømæssige belastning af det ansøgte projekt.

Vi har fastsat en model for prioritering af ansøgningerne, hvor ansøgningens prioriteringsscore (PS) ligger til grund for prioriteringen. Vi prioriterer projekter med højest prioriteringsscore først.

Vi beregner din prioriteringsscore ud fra den samlede standardmiljøeffekt for de teknologier, du søger om støtte til, samt det antal enheder du i ansøgningen har angivet for den enkelte teknologi. I vejledningens bilag 1 kan du se den samlede standardmiljøeffekt for de enkelte teknologier, samt hvad der kan indgå i opgørelsen af antal enheder for den enkelte teknologi. Vi vil i forbindelse med, at du indsender din anmodning om udbetaling af tilskud, kontrollere det antal enheder, du har angivet i din ansøgning.

Der er en række betingelser for at der kan modtages tilskud på ordningen.

Det gælder blandt andet at:

• Teknologien som der søges tilskud til skal være nævnt på den udtømmende teknologiliste, som er udarbejdet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
• Tilsagnshaver skal eje investeringen og er ansvarlig for at projektet gennemføres.
• Projektet skal i opretholdelsesperioden leve op til samtlige prioriteringskriterier.
• Du skal indsende to sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. til dokumentation for rimelige priser. De to tilbudsgivere skal være uafhængige af hinanden og tilsagnshaver.
• Søger du til teknologier inden for økologi, skal du være autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller være omfattet af en indsendt ansøgning herom.

Læs vejledningen eller bekendtgørelsen til ordningen, for at se alle betingelser, som gælder for at få tilskud. Betingelserne er inddelt i kriterier for støtteberettigelse og forpligtelser.

Tilskudsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.  

Formålet med at give tilskud til teknologier under ordningen Miljøteknologi 2018 - Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl er at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion.

”Miljøteknologi 2018 – Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl” varierer på nogle områder i forhold til sidste ansøgningsrunde, som var ordningen ”Miljøteknologi 2016 – kvæg, svin og gartnerier”. Nedenfor kan du få et hurtigt overblik over en række ændringer. Du kan læse mere i vejledningen.

• Miljøgodkendelse og byggetilladelse skal ikke længere vedlægges ansøgningen
• Vi giver ikke automatisk afslag til de 5 procent ansøgninger med lavest miljøeffekt (minimumsgrænse)
• Du kan ikke længere få tilskud til konsulentbistand
• Du kan ikke længere få rateudbetaling
• Vi indfører standardmiljøeffekter
• Ændringer i vejledningens layout og rækkefølge.

Lovgrundlaget for tilskudsordningen for miljøteknologi finder du i Retsinformation og EU's hjemmeside med EU-regler, EUR-lex.

Link til Retsinformation

Link til EUR-lex

Danske regler

Bekendtgørelse nr. 513 af 22. maj 2018 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren

EU-regler

Forordning nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond til Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) 

Vejledning om ansøgning til Miljøteknologi 2018 - æg og fjerkræ, gartneri og planteavl, version 5

Vejledning om udbetaling af tilskud er indarbejdet i denne vejledning.

Se også Offentliggørelse - Krav til information om tilskud

DCA rapport for Miljøteknologi 2018 - æg og fjerkræ, gartneri og planteavl
(præcisering af teknologier: 6.1, 6.2 og 6.3)

Vær opmærksom på, om du får tilskud er under Landdistriktsprogrammet eller Landbrugsreformen 2023.

Se faktaark om overgangen til CAP2023

Tidligere vejledninger om ansøgning af Miljøteknologi 2018

Vejledning om ansøgning til Miljøteknologi 2018 - æg og fjerkræ, gartneri og planteavl, version 4

Vejledning om ansøgning til Miljøteknologi 2018 - æg og fjerkræ, gartneri og planteavl, version 3

Vejledning om ansøgning til Miljøteknologi 2018 - æg og fjerkræ, gartneri og planteavl, version 2

Vejledning om ansøgning til miljøteknologi 2018 - æg og fjerkræ, gartneri og planteavl, version 1

Tidligere tilbudsskabeloner

Vejledning til tilbudsskabelon for miljøteknologi 2018, version 1

Teknologi 6.1 Gødningscomputer til væksthusproduktion, version 1

Teknologi 6.2 Gødningscomputer til væksthusproduktion, version 1

Teknologi 6.3 Gødningscomputer til væksthusproduktion, version 1

Du skal søge tilskud via Tast selv.

Link til Tast selv

Læs vejledninger og anden information om ordningen her på siderne, inden du søger.

Link til vejledningen til Tast selv

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker. Det betyder også, at vi ikke kan godkende ændringer med tilbagevirkende kraft.

Du kan søge om disse ændringer:

• Forlængelse af projektperioden
• Ændring af projektindholdet

Du skal søge om forlængelse og ændring af projektindhold via Tast selv, hvor du skal gå ind og oprette en kopi af dit eksisterende ansøgningsskema og rette i dette.

• Link til Tast selv

• Link til vejledningen til Tast selv 

Du skal altid skrive en kort begrundelse for ændringen og beskrive, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Vær desuden opmærksom på dette:

• Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.
• Projektændringer kan kun godkendes, såfremt ændringen efter vores vurdering er i overensstemmelse med projektets formål.
• Vi kan ikke godkende en projektændring, hvis ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret.

Tilsagn om tilskud er givet til din bedrift identificeret ved CVR-nummer. Tilsagnet skal derfor overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer), som følge af f.eks. salg, skattefri virksomhedsomdannelse eller generationsskifte. Dette gælder både i projektperioden og opretholdelsesperioden. Det er ikke muligt at overdrage en ansøgning om tilsagn, hvor Landbrugsstyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse om tilsagn.

Ved overdragelse sker der et skifte fra én tilsagnshaver til en anden. Den oprindelige tilsagnshaver, som vi kalder den overdragende tilsagnshaver, skal opfylde alle bekendtgørelsens betingelser for at være tilsagnshaver, helt indtil tidspunktet hvor overdragelsen gennemføres. På det tidspunkt er det den nye tilsagnshaver, som vi kalder den erhvervende tilsagnshaver, der skal opfylde alle betingelser til at være tilsagnshaver.

Vi skal godkende overdragelsen af tilsagn om tilskud før denne gennemføres, og overdragelse kan dermed ikke godkendes med tilbagevirkende kraft.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne for overdragelse, hvis dit tilsagn skal afhændes til en anden bedrift. Hvis reglerne ikke overholdes kan det nemlig betyde, at tilsagnet om tilskud bortfalder og din virksomhed dermed ikke kan få udbetalt tilskud eller skal tilbagebetale allerede udbetalt tilskud.

Du kan læse de nyeste regler for overdragelse og obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med overdragelse på tilskudsguiden for Miljø- og klimateknologi 2022.

Du kan læse om reglerne for overdragelse i henholdsvis projektperioden og opretholdelsesperioden, i vejledningen til ordningen. I vejledningen kan du også læse, hvem tilsagn om tilskud kan overdrages til og hvordan du ansøger om overdragelse.

Ved ansøgning om overdragelse skal du indsende et udfyldt overdragelsesskema.

Overdragelsesskema til ansøgning om overdragelse

Når du vil søge om udbetaling, skal du søge via skemaet "Udbetalingsanmodning" i Tast selv.

Gå til Tast selv 

Udbetalingsanmodningen vil blive oprettet automatisk og ligge klar på Tast selv fra begyndelsen af 2019.

Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017 　

Retningslinjer for skiltning　

Ja, du kan lave budgetændringer på under 10% indenfor budgettet til en teknologi og dennes fragt og installering, så længe det samlede tilskud ikke forhøjes.

Hvis eksempelvis din udgift til fragt er blevet mindre, så kan du hæve udgiften til teknologien tilsvarende, dog kan du maksimalt hæve udgiften med 10% af det samlede tilskud for dette delprojekt.

Ved et delprojekt forstås en teknologitype, fx et gødningsbånd. Har du valgt at investere i 4 gødningsbånd, med fragt og installering, betragtes dette som et delprojekt. Delprojekterne fremgår af budgettet i dit tilsagnsbrev.

Du kan ikke lave budgetændringer mellem delprojekter uden en ændringsanmodning.

Nej, man kan ikke få støtte til etagesystem eller indretning af etagesystem under denne teknologi. Man kan få støtte til gødningsbånd og tværkanal/transportbånd, som transporterer gødningen ud af stalden, inkl. motor der driver båndene.

Vi giver støtte til følgende udstyr til ny sprøjte eller til eftermontering på eksisterende sprøjte, hvilket fremgår af vejledningens bilag 1. Her fremgår det også, at alt det listede udstyr er obligatorisk:

• Styrebokse
• Ventiler
• Terminal
• GPS modtager
• Antenne

GPS-modtager, antenne og terminal skal anvendes til autostyring af sprøjten og må gerne være monteret i traktoren. Der gives ikke støtte til udstyr til autostyring af traktor.

Ventilerne må gerne være reguleret på enkeltdyseniveau. Vi giver ikke tilskud til udstyr til kurveregulering eller bomstyring.

I DCA’s beregning af, hvor stor en reduktion af pesticidforbruget man kan opnå med teknologien, er der kun regnet på den effekt man kan opnå ved at have autostyret sektionsafblænding af sprøjten. Det skyldes, at der her findes data, så der kan regne en pesticidreduktion ud. Der er ikke lavet nogen studier, der kan sætte tal på, hvor meget pesticid der kan spares ved autostyring af traktor. Derfor er effekten af autostyring af traktor ikke medregnet i DCA rapporten, og udstyr til autostyring af traktor indgår derfor ikke som en del af det tilskudsberettigede beløb.

Vi giver støtte til følgende udstyr til ny sprøjte eller til eftermontering på eksisterende sprøjte, hvilket fremgår af vejledningens bilag 1. Her fremgår det også, at alt det listede udstyr er obligatorisk:

• Styrebokse
• Ventiler
• Terminal
• GPS modtager
• Antenne

Landbrugsstyrelsens vurdering er, at udstyret til sektionsafblænding koster omkring 100.000-130.000 kr., forudsat at der investeres i alt de obligatoriske udstyr.  

GPS-modtager, antenne og terminal skal anvendes til autostyring af sprøjten og må gerne være monteret i traktoren. Der gives ikke støtte til udstyr til autostyring af traktor.

Ventilerne må gerne være reguleret på enkeltdyseniveau. Vi giver ikke tilskud til udstyr til kurveregulering eller bomstyring.

Vi har udarbejdet satser for arbejdskraftsbehovet i den økologiske produktion, de såkaldte normtimesatser, hvilket betyder, at vi automatisk kan udregne arbejdskraftsbehovet for din virksomhed, når vi anvender oplysninger fra dit fællesskema og fra Det Centrale Husdyrbrugsregister.

De økologiske normtimesatser vil først blive lagt ind i Tast selv-service den 29. august 2018. Ind til den 29. august 2018 vil arbejdskraftsbehovet for alle ansøgninger blive beregnet med normtimesatserne for den konventionelle produktion, hvilket i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt for at kunne konstatere, om din virksomhed overholder arbejdskraftsbehovet, uanset om du har en konventionel eller økologisk produktion.

Hvis du som autoriseret økolog venter med at oprette din ansøgning til efter den 29. august 2018, vil arbejdskraftsbehovet for din virksomhed blive beregnet på baggrund af de økologiske normtimesatser, og du kan dermed se den korrekte udregning i ansøgningen.

Hvad betyder det for mig?

Hvis du som økolog har indsendt din ansøgning før den 29. august 2018 og beregningen viser, at arbejdskraftsbehovet er over 830 timer, kan der være tilfælde, hvor det er forkert. Det skyldes, at normtimesatserne i den økologiske produktion for nogle produktioner er lavere end i den konventionelle (spisekartofler, malkekøer, frilandsgrønsager, frugt og bær, og juletræer). Hvis det er tilfældet, vil vi kontakte dig med henblik på at få genberegnet arbejdskraftsbehovet for din virksomhed.

Hvis du som økolog indsender din ansøgning før den 29. august 2018, og beregningen viser, at arbejdskraftsbehovet er under 830 timer, skal du begrunde, hvorfor din virksomhed overholder arbejdskraftsbehovet. Her vil det være en relevant begrundelse, at arbejdskraftsbehovet er opfyldt, når de økologiske normtimesatser anvendes til beregningen. Du kan vedlægge dokumentation for din beregning som en del af ansøgningen.

Du kan maksimalt søge om 10 forskellige typer teknologier til det samme indsatsområde.

Ja, det kan du i nogen tilfælde godt. Du skal have arealet med de relevante afgrøder, når du søger om udbetaling af tilskuddet, så det vil afhænge af, hvornår du søger om udbetaling af tilskud.

Hvis du f.eks. anmoder om udbetaling af tilskud 1. marts 2020, så skal arealet fremgå af dit Fællesskema for høståret 2019. Her skal vi kunne se, at du minimum har det areal, som du har opnået tilsagn på baggrund af.

Opdateret 16.08.2018

Du kan søge om udbetaling, når du har gennemført dit projekt. Du skal indsende din udbetalingsanmodning senest 3 måneder efter din projektperiode udløber.

Ja, hvis omkostningen til fragt eller installation er over 50.000 kroner. Og ikke indeholdt i tilbuddet fra leverandøren. Er omkostningen til fragt og installation over 50.000 kroner, skal du kunne dokumentere at prisen er rimelig. Det gør du ved at indsende to tilbud.

Ved brug af tilbudsskabelonen, kan vi bedre tjekke tilbuddene for sammenlignelighed. Vi får også de informationer, vi skal bruge og det betyder en hurtigere sagsbehandling og færre høringsbreve.

Ja, du skal opretholde bestemte afgrøder på de antal hektar, som du skriver i din ansøgning. Du skal sørge for, at projektet ikke udsættes for en væsentlig ændring, der berører projekts art, formål eller gennemførelsesvilkår. Hvis den manglende opretholdelse af arealet udgør en væsentlig ændring af projektets art, formål eller gennemførelsesvilkår, har Landbrugsstyrelsen mulighed for at sanktionere i forhold til overtrædelsens alvorlighed og omfang.

Hvis jeg på tidspunktet for anmodning om udbetaling ved, at Fællesskemaet viser et lavere areal end der er en betingelse for tilsagn, og jeg også ved, at projektet med arealet i Fællesskemaet står til tilsagn, skal jeg så indsende en ændringsanmodning? Fx hvis jeg har angivet 120 ha kartofler, men kun har anmeldt 90 ha i nyeste fællesskema? 

Ja, der skal indsendes en ændringsanmodning, da antal enheder har betydning for din prioriteringsscore. Det er Landbrugsstyrelsen, som skal vurdere, om du fortsat står til tilsagn, hvis ændringen godkendes.

Der er ikke nogen grænse for, hvornår du skal indsende en ændringsanmodning. Du skal huske, at det ”antal enheder”, der står i tilsagnsbrevet, skal du opretholde i hele tilsagns og opretholdelsesperioden.  Det er derfor vigtigt, at der står de rigtige ”antal enheder” og du skal sende en ændringsanmodning, hvis arealet ikke længere passer med tilsagnsbrevet.

Nej, du kan ikke skifte produktionsform. Dette skyldes at effekten er beregnet ud fra de teknologier og enheder, som dannede grundlag for dit tilsagnet, dvs. dyre- afgrødetype og antal enheder (m² stald, m² væksthus, ha, kg total N). Hvis du søger om tilskud under indsatsområderne 5, 6 eller 7 (gartneri), kan du dog godt skifte produktionsform fra økologisk til konventionel (eller omvendt), da produktionsformen ikke har betydning for den beregnede effekt.

Nej, det er ikke et krav at du piller det gamle gardinanlæg ned. Men når du investerer i et nyt gardinanlæg, så skal det være med fodposer og snoretræk. Derfor skal disse ting være nye når vi kommer og afsyner dit projekt. på afsyning.

Nej, det er ikke muligt.

Nej. Du kan kun søge tilskud til teknologier som findes på listen.

Ja, det kan du godt,. hvis du har arealer med de afgrøder der kan indgå i beregning af prioriteringsscoren for din ansøgning.

Nej, hvis du bruger tilbudsskabelonen, skal du kun udfylde dem og sende ind. Du skal ikke sende selve tilbuddet fra leverandøren.

Ja, du skal have de afgrøder, der står i teknologilisten for den teknologi, du vil søge om tilskud til. Standardmiljøeffekten er beregnet ud fra de afgrøder, som er listet her.

Ja, du kan godt søge i flere indsatsområder. Hvis du vil det, skal du indsende en ansøgning for hvert indsatsområde. Hver ansøgning vil blive behandlet separat. Du kan kun indsende én ansøgning pr. indsatsområde.

Arealet skal opgives som nettostaldarealet. Nettostaldarealet defineres som det gulvareal, som dyrene har permanent adgang til, inklusiv eventuelt verandaareal (se figur 1). Verandaarealet er et overdækket, befæstet areal, der er placeret langs staldens facader. Servicefaciliteter, som dyrene ikke har adgang til, såsom omklædningsrum, kontor, foderrum, ægpakkeri og teknikrum, er ikke omfattet af definitionen. Ikke-befæstede udearealer, som dyrene opholder sig på en større eller mindre del af tiden, er ikke omfattet af definitionen. Nettostaldarealet skal ikke forveksles med begrebet ”nytteareal”, som anvendes i forbindelse med en miljøgodkendelse. 

Beregningen af nettoarealet kan derfor helt simpelt baseres på en multiplikation af indvendig længde og bredde af stalden, enten ved aflæsning af mål på en tegning eller ved manuel opmåling af stalden. 

Se mere i vejledningen til Miljøteknologi 2018 – Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl.

Når du udfylder din ansøgning foretager vi et automatisk tjek af, om du opfylder kravet om, at der skal være et arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer om året på din virksomhed. Det gør vi ved at beregne den tid du bruger på de afgrøder du dyrker på dine arealer og på din husdyrproduktion. Vi anvender standardiserede timesatser (normtimesatser) for de forskellige afgrøder og dyr. Normtimesatserne finder du i et bilag til bekendtgørelsen og til vejledningen. 

Hvis den automatiske kontrol beregner arbejdskraftbehovet til at være mindre end 830 timer, har du mulighed for at begrunde, hvorfor din virksomhed overholder kravet, samt vedhæfte relevant dokumentation. Vi vil herefter, på baggrund af en konkret vurdering, vurdere, om din virksomhed overholder kravet. Hvis ikke du angiver, hvorfor din virksomhed opfylder arbejdskraftbehovet og ikke vedhæfter den relevante dokumentation herfor, kan du ikke indsende din ansøgning. Du kan i denne FAQ finde information om de kendte tilfælde, hvor vi ikke automatisk kan beregne et arbejdskraftsbehov for dine arealer eller husdyrproduktion. 

Du kan se, hvordan vi har beregnet arbejdskraftbehovet for din virksomhed i fanebladet ”Arbejdskraftbehov”.

Vi bruger oplysninger om dine arealer og afgrøder fra din virksomheds senest indsendte ansøgning om grundbetaling i Fællesskemaet (FS). I din ansøgning om tilskud anvender vi oplysninger fra Fællesskemaet 2018. 

Når du indsender din ansøgning om udbetaling af tilskud anvender vi oplysninger fra senest indsendte Fællesskema. Det betyder, at hvis du f.eks. indsender ansøgning om udbetaling af tilskud den 1. juni 2019, så anvender vi oplysninger fra Fælleskemaet 2019. 

Hvis du går over på fanebladet ”Arbejdskraftsbehov”, så kan du se, hvilke oplysninger vi har brugt til beregningen.

Vi beregner tidsforbruget for dine arealer ved brug af normtimesatser.

Hvis din virksomhed samlet har mindst 415 hektar, så vurderer vi, at arbejdskraftsbehovet på 830 timer er opfyldt. Det gør vi fordi den laveste normtimesats for en afgrøde er på 2 timer pr. hektar.

Hvis der er under 415 hektar på din virksomhed, så beregner vi tidsforbruget for de enkelte marker ved brug af normtimesatserne. Hvis vi beregner det samlede tidsforbrug til mindst 830 timer, så er arbejdskraftsbehovet opfyldt. Hvis tidsforbruget på dine arealer er under 830 timer, så beregner vi også tidsforbruget for din husdyrproduktion. 

I fanebladet ”Arbejdskraftsbehov" er tabellen er udfyldt med oplysninger fra din virksomheds Fællesskema 2018. Vi har placeret dine afgrøder i den tilhørende normkategori, hvilket fremgår af tabellen. En normkategori kan f.eks. være "Frilandsgrøntsager excl. konservesærter”. Herefter har vi summeret arealet af de afgrøder, som hører til under samme normkategori. Det summerede areal har vi ganget med normtimesatsen, der er gældende for den aktuelle normkategori. Normtimesatsen afhænger af, hvor stort et areal du dyrker med den pågældende afgrøde. For hver normkategori kan du se, hvilken normtimesats vi har brugt til beregningen. Der findes normtimesatser både for den konventionelle og den økologiske produktion. Indtil den 29. august vil  den automatiske beregning har vi anvendet normtimesatserne for den konventionelle produktion. Hvis du opretter din ansøgning efter den 29. august, vil 830 timers kravet blive beregnet på baggrund af de økologiske normtimesatser, hvis din virksomhed er registreret som autoriseret økolog i Landbrugsstyrelsen.

Omregning fra ”dyr på stald” til ”producerede dyr”

For nogle dyretyper er antal dyr i CHR et udtryk for, hvor mange dyr der typisk er på stald og ikke antal producerede dyr pr. år, som skal bruges til beregning af arbejdskraftbehovet. For at omregne ”antal dyr på stald” til ”antal producerede dyr” skal der ganges med en faktor for, hvor mange hold producerede dyr der i gennemsnit er på en bedrift på et år. Se tabel 1.

Tabel 1: Faktor for at omregne "antal dyr på stald" til "antal producerede dyr"

Der kan være afgrødetyper, hvor der ikke findes en normtimesats. Hvis det er tilfældet, så vil afgrøden være placeret i kategorien ”Ingen afgrødekategori”. 

Fra Fællesskemaet har vi kun oplysning om dine hovedafgrøder og kan derfor ikke se, hvis der har været flere afgrøder på samme areal i løbet af høståret. Det kan f.eks. være tilfældet for gartneri på friland. 

Hvis du ikke har søgt om grundbetaling i din virksomheds CVR-nr., så kan vi ikke beregne arbejdskraftsbehovet automatisk. 

Vi har indlæst oplysninger om din husdyrproduktion fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Vi indlæser oplysninger om alle de dyr din virksomhed står som ejer af og du derfor har et arbejdskraftsbehov til. Hvis du går over på fanebladet ”Arbejdskraftsbehov”, så kan du se, hvilke oplysninger vi har brugt til beregningen.

Vi beregner tidsforbruget for dine arealer ved brug af normtimesatser.

Hvis din virksomhed samlet har mindst 415 hektar, så vurderer vi, at arbejdskraftsbehovet på 830 timer er opfyldt. Det gør vi fordi den laveste normtimesats for en afgrøde er på 2 timer pr. hektar.

Hvis der er under 415 hektar på din virksomhed, så beregner vi tidsforbruget for de enkelte marker ved brug af normtimesatserne. Hvis vi beregner det samlede tidsforbrug til mindst 830 timer, så er arbejdskraftsbehovet opfyldt. Hvis tidsforbruget på dine arealer er under 830 timer, så beregner vi også tidsforbruget for din husdyrproduktion. 

I fanebladet ”Arbejdskraftsbehov er tabellen er udfyldt med oplysninger fra din virksomheds Fællesskema 2018.  Vi har placeret dine afgrøder i den tilhørende normkategori, hvilket fremgår af tabellen. En normkategori kan f.eks. være ” Frilandsgrøntsager excl. konservesærter”. Herefter har vi summeret arealet af de afgrøder, som hører til under samme normkategori. Det summerede areal har vi ganget med normtimesatsen, der er gældende for den aktuelle normkategori. Normtimesatsen afhænger af, hvor stort et areal du dyrker med den pågældende afgrøde. For hver normkategori kan du se, hvilken normtimesats vi har brugt til beregningen. Der findes normtimesatser både for den konventionelle og den økologiske produktion. Indtil den 29. august vil  den automatiske beregning har vi anvendet normtimesatserne for den konventionelle produktion. Hvis du opretter din ansøgning efter den 29. august, vil 830 timers kravet blive beregnet på baggrund af de økologiske normtimesatser, hvis din virksomhed er registreret som autoriseret økolog i Landbrugsstyrelsen.

Omregning fra ”dyr på stald” til ”producerede dyr”

For nogle dyretyper er antal dyr i CHR et udtryk for, hvor mange dyr der typisk er på stald og ikke antal producerede dyr pr. år, som skal bruges til beregning af arbejdskraftbehovet. For at omregne ”antal dyr på stald” til ”antal producerede dyr” skal der ganges med en faktor for, hvor mange hold producerede dyr der i gennemsnit er på en bedrift på et år. Se tabel 1.

Tabel 1: Faktor for at omregne "antal dyr på stald" til "antal producerede dyr"

For nogle dyretyper er det ikke muligt, at omregne antal dyr i CHR til antal producerede dyr eller antal årsopdræt.

Hvis det er tilfældet, så vil der ud for dyretypen stå ”Data kan ikke anvendes til beregning”. Det gælder en række dyretyper i CHR, se tabel 2.

Hvis der ikke findes normtimesatser for en dyretype, så kan der ikke automatisk bregnes et arbejdskraftsbehov.

Hvis det er tilfældet, så vil der ud for dyretypen stå ”Ingen normtimesats”. Det gælder for en række dyretyper i CHR, se tabel 3.

I de tilfælde, hvor der ikke findes oplysninger om antal dyr i CHR kan der ikke automatisk beregnes et arbejdskraftsbehov, selvom der findes normtimesatser.

Det gælder dyretyperne i tabel 4.

Hvis det automatiske tjek beregner arbejdskraftbehovet til at være mindre end 830 timer, skal du begrunde, hvorfor din virksomhed overholder kravet, samt vedhæfte relevant dokumentation. Vi vil herefter, på baggrund af en konkret vurdering, vurdere, om din virksomhed overholder kravet. Hvis ikke du angiver, hvorfor din virksomhed opfylder arbejdskraftbehovet og ikke vedhæfter den relevante dokumentation, kan du ikke indsende din ansøgning. 

Du kan se, hvordan vi har beregnet arbejdskraftbehovet for din virksomhed i fanebladet ”Arbejdskraftbehov”. Her kan du også se, om der er afgrøde- eller dyretyper, som det ikke har været muligt at omregne til et arbejdskraftbehov.

Hvis der ikke er normtimesatser for de afgrøder, du dyrker eller de dyr du producerer, så vil det være relevant at skrive dette, samt uddybe, hvorfor du mener, at din produktion samlet har et tidsforbrug på mindst 830 timer.

Hvis din virksomhed er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, så vil det være en relevant begrundelse, at tidsforbruget på din virksomhed er på mindst 830 timer, når normtimesatserne for den økologiske produktion anvendes. Indtil den 29. august vil den automatiske beregning anvende normtimesatserne for den konventionelle produktion. Hvis du opretter din ansøgning efter den 29. august, vil 830 timers kravet blive beregnet på baggrund af de økologiske normtimesatser, hvis din virksomhed er registreret som autoriseret økolog i Landbrugsstyrelsen.

I den automatiske beregning anvendes normtimesatser for den konventionelle produktion og normtimesatserne for den økologiske produktion er i de fleste tilfælde højere end den konventionelle.

Den dokumentation du vedhæfter skal vise, hvor mange hektar du har dyrket med en afgrøde eller hvor mange dyr du har produceret. Det skal fremgå, at du ejer eller forpagter arealerne og/eller husdyrene. Dokumentationen skal foreligge for en periode, der er så tæt på ansøgningstidspunktet som muligt.

Vi opfordrer til, at du læser vejledningen inden, du går i gang med bruge skabelonerne.

Vejledning til tilbudsskabeloner for Miljøteknologi 2018 – Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl, version 2

Æg & Fjerkræ, konventionel, inkl. Friland

Indsatsområde 1 - Reduktion af ammoniakudledningen:

• Teknologi 1.1 Gødningsbånd i hønsestalde
• Teknologi 1.2 Gødningsbånd i opdrætsstalde med etagesystem (fritgående hønniker)
• Teknologi 1.3 Varmeveksler i slagtekyllingestalde (konventionel og skrabe slagtekylling)
• Teknologi 1.4 Gylletank til gødning fra konsumægshøner (skrabe- eller fritgående høner)
• Teknologi 1.5 Gylletank til gødning fra hønnikeopdræt
• Teknologi 1.6 Overdækning af gylletanke til fjerkrægødning

Indsatsområde 2 - Reduktion af energiforbruget:

• Teknologi 2.1 Varmeveksler til konventionelle slagtekyllinger
• Teknologi 2.2 LED-lys i slagtekyllingestalde
• Teknologi 2.3 LED-lys til hønnikeproduktion
• Teknologi 2.4 LED-lys til hønsestalde
• Teknologi 2.5 Lavenergi ventilation i slagtekyllingestalde
• Teknologi 2.6 Lavenergi ventilation i slagtekyllingestalde
• Teknologi 2.7 Lavenergi ventilation i stalde til æglæggende høner
• Teknologi 2.8 Lavenergi ventilation i stalde til æglæggende høner
• Teknologi 2.9 Lavenergi ventilation i opdrætsstalde
• Teknologi 2.10 Lavenergi ventilation i opdrætsstalde
• Teknologi 2.11 Opvarmning af slagtekyllingestalde

Æg & Fjerkræ, økologisk

Indsatsområde 3 - Reduktion af ammoniakudledningen:

• Teknologi 3.1 Gødningsbånd i hønsestalde (økologiske høner)
• Teknologi 3.2 Gødningsbånd i opdrætsstalde med etagesystem (økologiske hønniker)
• Teknologi 3.3 Varmeveksler i slagtekyllingestald (økologiske slagtekyllinger)
• Teknologi 3.4 Gylletank til gødning fra konsumægshøner (økologiske høner)
• Teknologi 3.5 Gylletank til gødning fra hønnikeopdræt
• Teknologi 3.6 Overdækning af gylletanke til fjerkrægødning

Indsatsområde 4 - Reduktion af energiforbruget:

• Teknologi 4.1 Varmeveksler til økologiske slagtekyllinger
• Teknologi 4.2 LED-lys i slagtekyllingestalde
• Teknologi 4.3 LED-lys til hønnikeproduktion
• Teknologi 4.4 LED-lys til hønsestalde (økologiske høner)
• Teknologi 4.5 Lavenergi ventilation i slagtekyllingestalde (økologiske slagtekyllinger)
• Teknologi 4.6 Lavenergi ventilation i økologiske slagtekyllingestalde
• Teknologi 4.7 Lavenergi ventilation i stalde til æglæggende høner (økologiske høner)
• Teknologi 4.8 Lavenergi ventilation i stalde til æglæggende høner (økologiske høner)
• Teknologi 4.9 Lavenergi ventilation i opdrætsstalde
• Teknologi 4.10 Lavenergi ventilation i opdrætsstalde
• Teknologi 4.11 Opvarmning af slagtekyllingestalde (økologiske slagtekyllinger)

Indsatsområde 5 - Reduktion af energiforbrug

• Teknologi 5.1 Trempler til isolering af væksthuse
• Teknologi 5.2 Højisolerende to-eller flerlagsdækkemateriale til isolering af væksthuse
• Teknologi 5.3 Gardinanlæg til isolering af væksthuse
• Teknologi 5.4 Kaloriferer til væksthuse
• Teknologi 5.5 Klimacomputer til optimal klimastyring i væksthuse
• Teknologi 5.6 LED belysning i væksthuse
• Teknologi 5.7 Hybridinstallation med SONT og LED lamper til væksthus

Indsatsområde 6 -  Reduktion af næringsstofforbruget

• Teknologi 6.1 Gødningscomputer til væksthusproduktion, version 2
• Teknologi 6.2 Gødningscomputer til væksthusproduktion, version 2
• Teknologi 6.3 Gødningscomputer til væksthusproduktion, version 2
• Teknologi 6.4 Recirkulering af gødevand i væksthus (2)
• Teknologi 6.5 Recirkulering af gødevand i væksthus (2)
• Teknologi 6.6 Recirkulering af gødevand i væksthus (2)

Indsatsområde 7 -  Reduktion af pesticidforbruget

• Teknologi 7.1 Rækkedyrkningssystemer
• Teknologi 7.2 Båndsprøjtning
• Teknologi 7.3 Sprøjteteknologi Tunnelsprøjte med recirkulering af sprøjtevæske
• Teknologi 7.4 Sprøjteteknologi_Sensorafblænding af dyser på tågesprøjter
• Teknologi 7.5 Sensorbaseret ukrudtssprøjte
• Teknologi 7.6 Lugerobotter til rækkeafgrøder af grønsager
• Teknologi 7.7 Autostyring af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i grønsager
• Teknologi 7.8 Mekanisk blomsterudtynding i frugttræer
• Teknologi 7.9 Klimastation og software til varsling af sygdomme og skadedyr i frugt- og bæravl
• Teknologi 7.10 Tunneler til dyrkning af bær
• Teknologi 7.11 Tunneler til dyrkning af grønsager
• Teknologi 7.12 Regntag over frugt og bær
• Teknologi 7.13 Høstmaskiner til skånsom høst af bær
• Teknologi 7.14 Vandrensning af recirkuleret vandingsvand

Planteavl, konventionel

Indsatsområde 8 - reduktion af pesticidforbruget

• Teknologi 8.1 Autostyring og sektionsafblænding
• Teknologi 8.2 Sensorbaseret ukrudtssprøjte
• Teknologi 8.3 Radrensere med rækkestyringssystem og sektionsstyring i rækkeafgrøder
• Teknologi 8.4 Kornradrensere med rækkedyrkningssystem og sektionsstyring
• Teknologi 8.5 Ukrudtsstrigle
• Teknologi 8.6 Kartoffelradrenser

Planteavl, økologi

Indsatsområde 9 - reduktion af næringsstofsforbruget

• Teknologi 9.1 Nedfældning af gylle