Konditionalitet - særlige krav, hvis du søger tilskud

Kravet er stort set videreført fra den tidligere reformperiode. Referenceåret, som andelen af permanent græs skal sammenholdes med, er dog ændret fra 2015 til 2018. GLM 1 har ingen betydning for dig som landbruger, medmindre andelen af permanent græs i Danmark falder med mere end hhv. tre eller fem pct. i forhold til referenceåret, hvormed kravet træder i kraft. Det består dels af et forbud mod omlægning af permanent græs til andre afgrøder, hvis arealet med permanent græs er faldet med mindst 3 pct. ift. referenceåret, og dels af et krav om genetablering af græsarealer, hvis arealet med permanent græs er faldet med mindst 5 pct. ift. referenceåret. I dag kan du drive dine arealer med permanent græs som hidtil. Vi informerer offentligt, hvis der er sket et tilstrækkeligt fald af permanent græs til at udløse kravet, som i det tilfælde først vil træde i kraft det følgende kalenderår.

Økologer er omfattet af GLM 1, hvilket de ikke var i sidste reformperiode.

Kravet består af et pløjeforbud på jorder med mere end 12 pct. kulstofindhold i § 3-områder (jf. naturbeskyttelsesloven) samt en reduceret kvælstofnorm for afgrøder, der dyrkes på jorder med minimum seks pct. kulstofindhold. Den reducerede kvælstofnorm er den samme som den nationalt gældende norm for JB11-jorder.

Under kravet gælder det, at omdriftsstub ikke må afbrændes på marker, undtagen af hensyn til plantesundhed. Det betyder, at stub fra frøgræs fortsat gerne må afbrændes på arealer, hvor afgrøden dyrkes igen det følgende år, fordi afbrænding her medvirker til at bekæmpe og forebygge sygdomme og skadedyr.

Kravet udvider det tidligere krav om 2-metersbræmmer langs vandløb og søer til 3-metersbræmmer. Du skal derfor udvide dine bræmmer, som er omfattet af kravet med én meter. Der gælder et forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbearbejdning og dyrkning i 3-metersbræmmerne. Vandløb der er omfattet af krav om 3-metersbræmmer er de samme vandløb som er omfattet af 2-metersbræmmer jf. de nationale regler som fastlagt i vandløbslovens § 69.

Kortlaget er offentliggjort i Internet Markkort (IMK) under navnet ”3-metersbræmmer 2024”

Se vores FAQ om GLM 4 her

Kravet omfatter et pløjeforbud fra den 1. oktober til 15. februar det følgende kalenderår på udpegede, sammenhængende arealer (polygoner) i markblok med en estimeret erosionsrate på over 7,5 tons jord/ha/år. Du kan foretage lettere jordbearbejdning som harvning, men ikke vendende jordbearbejdning. GLM 5-kravet viderefører det tidligere jorderosionskrav under krydsoverensstemmelse. Dog er de udpegede arealer ændret på baggrund af et nyere erosionskort fra Aarhus Universitet.

Kortlaget er offentliggjort i Internet Markkort (IMK) under navnet "GLM jorderosion 2023".

Se vores FAQ om GLM 5 her

GLM 6 er et krav om jorddække, der har til formål at forebygge bar jord i efteråret og om vinteren, hvor der er størst risiko for næringsstofudvaskning, jorderosion og tab af organisk stof. Kravet gælder som udgangspunkt for alle landbrugere, men planteskoler og arealer, hvor der er høstet kartofler det seneste år er helt undtaget fra kravet. Derudover gælder kravet ikke for arealer med omdriftsgræs eller permanent græs. Der stilles ikke krav til typen af jorddække, som kan opfylde kravet. Jorddækket kan f.eks. være vintersæd, efterafgrøder, brak, lavskov, stub, planterester eller spildkorn.

I perioderne må du til enhver tid omlægge til en anden afgrøde. GLM 6 er ikke et forbud mod jordbearbejdning i sig selv. Du skal blot være opmærksom på, at du skal udså et nyt plantedække senest 4 uger efter jordbearbejdningen der fjerner jorddækket.

På arealer, hvor der anvendes økologisk praksis efter høst, må ukrudt bekæmpes med mekanisk jordbearbejdning inden for perioderne, også når dette sker så sent, at der ikke kan etableres nyt plantedække bagefter. Økologisk praksis kan anvendes på arealer, hvor der ikke sprøjtes efter høst.

Der er defineret tre perioder, hvori du som landbruger skal opretholde en høj grad af jorddække:

1. Fra høst til 1. oktober
2. Fra høst til 20. oktober
3. Fra høst til 1. februar det følgende år

I tabellen nedenfor beskrives hvilke arealer og afgrøder, der har krav om jorddække under hver periode.

Perioden fra høst til 1. februar betyder, at efterafgrøder på sandjord udlagt i efteråret ikke længere må nedmuldes fra den 20. oktober, hvis ikke der efterlades planterester på arealet. Der skal som noget nyt fastholdes jorddække på JB 1-4 jorde frem til den 1. februar i det følgende kalenderår.  

GLM 7 er et krav om sædskifte på bedrifter med omdriftsarealer. Kravet afløser det tidligere grønne krav om flere afgrødekategorier. Du skal opfylde kravet på omdriftsarealer, undtagen arealer med flerårige afgrøder, græs og andet grøntfoder og braklagt jord. Du skal opfylde begge delkrav:

1.    På 35 pct. af bedriftens omdriftsarealer skal der årligt sås en ny afgrøde.

2.   Du må højst have den samme afgrøde på det samme omdriftsareal tre år i træk.

Der er dog to undtagelser, som giver dig mulighed for at have den samme afgrøde på det samme areal i længere end tre år. Det gælder for majs med græsudlæg samt for efterafgrøder i tidligt høstede spisekartofler. Desuden er en række omdriftsafgrøder undtaget kravet. Alt dette er beskrevet nærmere i vores vejledning om konditionalitet.

Alle bedrifter med omdriftsarealer er omfattet af kravet. Følgende tre typer af bedrifter er dog fritaget for kravet:

• Bedrifter med mindre end 10 ha omdriftsareal.
• Bedrifter, hvor mindst 75 pct. af omdriftsarealet anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, er braklagt, dyrkes med bælgplanter eller en kombination af disse afgrøder. Bemærk, at de 75 pct. skal beregnes ud fra omdriftsarealet.
• Bedrifter, hvor mindst 75 pct. af bedriftens landbrugsareal dyrkes med permanent græs, græs eller andet grøntfoder, afgrøder under vand (paludikultur) eller en kombination af disse. Bemærk, at de 75 pct. skal beregnes ud fra landbrugsarealet.

Økologiske bedrifter opfylder kravet som følge af deres certificering. Det gælder også for arealer eller bedrifter, der har søgt om certificering og er under omlægning til økologi. Arealer, der er konventionelt drevet, er som udgangspunkt omfattet af GLM 7.

Se vores FAQ om GLM 7 her

Kravet medfører, at du skal udlægge mindst fire pct. af omdriftsarealet med ikke-produktive elementer og arealer i form af brak, bestøverbrak, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer eller GLM-fortidsminder. Særligt ved markkrat gælder, at det støtteberettigede areal herved udvides. Du må ikke afgræsse brak, bestøverbrak, markbræmmer og småbiotoper, der indgår i opfyldelsen af GLM 8. Du må dog gerne afgræsse markkrat, GLM-søer og GLM-fortidsminder, hvis afgræsningen ikke medfører, at arealerne bliver ødelagt.

Det er ikke muligt at blive undtaget fra kravet, da der skal gennemføres biodiversitetsindsatser på alle bedrifter.

Vær opmærksom på, at kravet om fire pct. ikke-produktive arealer kun gælder på arealer i omdrift.

Hvis du søger bioordningen biodiversitet og bæredygtighed og tilsammen udlægger mindst syv procent ikke-produktive arealer, nedsætter vi kravet til tre procent, hvoraf du kan få ekstra tilskud til den ekstra én procent under bioordningen.

De tidligere krav om GLM-landskabselementer og forbud mod beskæring og fældning i fuglenes ynglesæson fortsætter uændret i GLM 8.

Se vores FAQ om GLM 8 her

Kravet er et forbud mod pløjning og omlægning af permanente græsarealer i særlige habitatområder. Kravet viderefører et af de tidligere grønne krav om miljøsårbare områder (MSO). Arealet under GLM 9 er højere end under det tidligere MSO-krav, da udpegningskriterierne under GLM 9 er en smule anderledes. Arealet, som er omfattet af GLM 9, udgør ca. 19.400 ha.