Salg af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs arealer ved Lobæk

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udbyder arealer til salg ved Lobæk.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udbyder 194,3 ha syd for Arrild. Arealerne indgår i et vådområdeprojekt, gennemført af Tønder Kommune. De fleste arealer henligger i græs, mens enkelte område ligger hen i mere natur lignende tilstand. Enkelte arealer er registreret som beskyttet efter naturbeskyttelsesloven §3 som hhv. eng eller sø.

Der forventes overtagelse 1. april 2025.

Er du interesseret i arealerne, så opfordres du til at foretage besigtigelse af arealerne inden afgivelse af bud.

Der opfordres til, at du holder dig orienteret på denne hjemmeside, da der kan dukke nye oplysninger op, som kan være relevante for dit bud. Der vil kunne forekomme ændring i udbudsmaterialet, - dog ikke senere end mandag d. 3. februar 2025 kl. 16.00.

Udbudsmateriale

Indsendelse af tilbudsskemaet

Tilbud skal afgives på den særlige tilbudsblanket, som vil fremkomme med de øvrige bilag.

Tilbuddet indsendes til mailadresse: arealadm@lbst.dk og mærket i emnefeltet: ”Fortroligt, KØBSTILBUD Lobæk”

Tilbuddet skal være os i hænde senest torsdag den 6. februar 2025 kl. 10.00.

De indkommende bud vil blive offentliggjort anonymiseret på denne side senest dagen efter budfrist.

Spørgsmål kan rettes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø v. Kristian Gadegaard,                   tlf. 25 23 85 06

Kontakt

Natur- & Landbrugsudvikling
Tlf: 33 95 80 00
Mail: naturoglandbrugs-
udvikling@lbst.dk