Import af økologiske produkter fra et tredjeland

Økologiske produkter, der importeres fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), er omfattet af særlige regler, der skal sikre, at de mindst opfylder standarder svarende til de gældende i EU's økologiforordning.

Hvis du køber et økologiske produkt fra et land uden for EU/EØS (tredjeland), skal du forhåndsanmelde forsendelsen til Landbrugsstyrelsen. Forsendelsen skal i øvrigt ledsages af en partispecifik kontrolattest.

For økologiske virksomheder skal import af økologiske fødevarer fra tredjelande forhåndsanmeldelses til Fødevarestyrelsen. Forsendelsen skal i øvrigt ledsages af en kontrolattest /importcertifikat. 

Forhåndsanmeldelse af import af økologiske produkter fra tredjelande

Kontrolattest / importcertifikat

Kontrolattest / importcertifikat

Hvis du ønsker at importere et eller flere af følgende økologiske produkter, skal importen kontrolleres af Landbrugsstyrelsen:

  • økologisk foder
  • økologisk frø
  • økologisk sædekorn
  • økologiske planter
  • økologiske plantedele
  • økologiske hjælpestoffer (som fx gødning og plantebeskyttelsesmidler)

Det vil sige, at der skal være tale om et økologisk produkt til brug i den økologiske jordbrugsproduktion.

Som importør af økologiske produkter, skal du sikre dig, at du er certificeret som økologisk virksomhed hos Landbrugsstyrelsen.

Bliv certificeret som økologisk forsyningsvirksomhed

Ansøgning om certificering som økologisk produktions/foderstofvirksomhed m.m.

Du kan læse mere om at blive certificeret som økologisk jordbrugsbedrift på vores side om dette. 

Bliv certificeret som økologisk jordbrugsbedrift

Listen over certificerede virksomheder er tilgængelig i TRACES. Alle virksomheder står opført med CVR- og P-nr., navn, adresse, postnummer, by, det økologiske certificeringsnummer og datoen for sidste økologikontrol.

Ved enkelte virksomheder fremgår der ikke et certificeringsnummer. Det skyldes, at virksomheden først lige har søgt om autorisation, og derfor endnu ikke er endelig godkendt af Landbrugsstyrelsen som certificeret økologisk virksomhed.

Liste over økologicertificerede virksomheder

Det er importørens ansvar at meddele Landbrugsstyrelsen, hvornår der ankommer en forsendelse med økologiske produkter fra et tredjeland , som skal importkontrolleres.

Anmeldelsen foretages på en særlig forhåndsanmeldelsesblanket, som sendes til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen skal normalt være Landbrugsstyrelsen i hænde senest en fuld arbejdsdag før forsendelsen ankommer.

Forhåndsanmeldelse af import af økologiske produkter fra tredjelande

Partispecifik kontrolattest

Ved import fra tredjelande skal der være udstedt en partispecifik kontrolattest af kontrolorganet/-myndigheden, som er ansvarlig for kontrollen i tredjelandet.

Kontrolattesten skal påtegnes af kontrolorganet/-myndigheden i det land, som partiet ankommer til, og af relevante toldmyndigheder, inden produktet anvendes eller markedsføres. Det vil sige, at Landbrugsstyrelsen og SKAT skal påtegne kontrolattesten i henholdsvis rubrik 16 og 17, hvis partiet ankommer til

Danmark, som det første modtagerland. Rubrik 18 underskrives af virksomheden (1. modtager af partiet).

Kontrolattest/ importcertifikat til import af økologiske produkter fra lande uden for EU (tredjeland)

Kontrolattest/ importcertifikat til import af økologiske produkter fra lande uden for EU (tredjeland)

Forskellige 1. modtagere af partiet kræver delkontrolattester

Hvis et importeret parti økologiske produkter skal opdeles til forskellige 1. modtagere, skal man indsende delkontrolattester til Landbrugsstyrelsen.

Del-kontrolattest/del-importcertifikat til import af økologiske produkter fra lande uden for EU (tredjeland)

Ved import af økologiske produkter til brug i den økologiske jordbrugsproduktion findes der følgende to muligheder:

Mulighed 1 - Import fra godkendte tredjelande

Fra disse lande kan der importeres til EU/EØS uden specifik importtilladelse fra en EU-medlemsstats myndighed. Det gælder dog kun for produkter, som er godkendt til at blive eksporteret fra tredjelandet.

Mulighed 2 - Import via godkendte kontrolorganer/-myndigheder

Import via godkendte kontrolorganer/-myndigheder kan importeres til EU/EØS uden specifik importtilladelse fra en EU-medlemsstats myndighed. Det gælder dog kun for produkter, som er godkendt til at blive eksporteret fra tredjelandet.

Du skal opfylde de generelle krav ved import af økologiske produkter, som fx gælder ved import af foder og planter.

Visse fodertyper skal anmeldes til Fødevarestyrelsen. Det afhænger af, om fodertypen er opført på Fødevarestyrelsens importkontrolliste for foder.

Indførsel af foder samt hø og halm fra tredjelande

Import af økologiske planter skal også anmeldes til Landbrugsstyrelsen, Planter.

Import plantesundhed

Med baggrund i øget fund af pesticidrester og i nogen tilfælde mangelfuld kontrol, har EU kommissionen opdateret vejledningen og skærpet kontrol af importerede produkter fra visse tredjelande.

I forhold til de tidligere vejledninger er kontrollen ved ankomst til EU ikke længere 100% men i stedet risikobaseret dog med en række minimumskrav. Listen beskriver de foranstaltninger der skal udføres i på sendinger af økologiske fødevarer og foderstoffer med oprindelse i følge tredjeland.

Oversigt over minimusprøvetagning
Land Produkt KN kode Minimums prøvetagningsprocent
Kina Ingefær

0910 11 00

2006 00 10

10 %
Kina Græskar (frø)

0709 93 90

1207 99 96

1212 99 95

10 %
Kina Soja 2304 00 00 10 %
Kina Te

0902 20 00

0902 40 00

20 %
Indien Soja 2304 00 00 10 %
Indien Curcuma / gurkemeje

0910 30 00

1302 19 70

20 %
Paraguay Chia frø 1207 99 96 10 %
Peru Quinoa

1008 50 00

1104 29 89

10 %
Sierra Leone Kakao (bønner ect.) 1801 00 00 10 %

Samtidig har Kommissionen også opdateret vejledningen om de tiltag der skal tages for en række produkter i visse tredjelande. Dette medføre at der før afskibning skal udtages prøver af de produkter der eksporteres til EU samt krav til opfølgningskontroller mm. Dette påvirker ikke selve håndteringen ved ankomst til EU.

Specifikke krav for import af visse produkter 

Kommissionens vejledning vedr. Ukraine, Kasakhstan, Moldova, Tyrkiet og Den Russiske Føderation

Kommissionens vejledning vedr. Kina

Kontakt

Jordbrugskontrol
Tlf: 33 95 80 00
Mail: jordbrugskontrol@lbst.dk