Allerede i 1600-årene blev den danske fårebestand tilført fremmed blod fra spanske merinofår, og i løbet af 1800-tallet blev landfåret indkrydset med engelske fåreracer, specielt Leicester racen. Landfåret fandtes oprindeligt i to forskellige typer som hhv. hede- og klitfår. I løbet af det 20. århundrede blev Landfåret erstattet med importerede fåreracer.
Danske Landfår består af tre linjer
De egentlige Danske Landfår består af tre linjer, der er navngivet efter de lokaliteter, de kommer fra. Hulsig-fårene fra Nordjylland, Vesterbølle-fårene fra Gested, Vesthimmerland, og Ertebølle-fårene fra Farsø, Vesthimmerland. Det, de har til fælles, er deres evne til at klare sig under ret ugunstige betingelser, og at de derfor er stærkt påvirket af naturlig selektion.
Landfåret
Landfåret hører til gruppen af langhalede europæiske fåreracer. De fleste har brunligt, gråt eller gråspættet hoved, grå, gråspættede eller mørke ben, der er lange og med stærke klove. Enkelte har rødgule, glansfulde hår på hovedet. Ryggen er lang og smal. Pelsen har dækhår og underuld. Fårene er hornløse, men på vædderen kan der udvikles mindre horn. Kropsvægten er normalt 70-80 kg for voksne får, gennemgående er Ertebølle fåret lidt mindre end de to øvrige linjer.
Dyretilskud
Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af Dansk Landfår. Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud samt de racespecifikke krav på tilskudssiden:
Tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer