Du kan til og med ændringsfristen ændre afgrødekoder eller op- og nedskrive arealer fra ansøgningen, så arealet til grundbetaling bliver større eller mindre. Efter ændringsfristen kan du ikke tilføje arealer eller skifte afgrødekoder på dine arealer.
Det er vigtigt for vores kontrol af afgrøder og overholdelse af aktivitetskrav på dine marker, at du indberetter afgrøderne på marken korrekt ved ansøgningens indgivelse. Afgrøderne, du skal indberette, er dem, der fremstår på marken i perioden fra 15. maj 2023 til 25. juli 2023.