I Landbrugsstyrelsen anvender vi primært satellitdata fra Sentinel-1 og Sentinel-2, hvor observationer fra tidsserier analyseres på en automatiseret måde for at nå frem til et resultat. Satellitterne er en del af det Europæiske jordobservationsprogram, Copernicus, som har til formål at sikre langvarig og koordineret indsamling af satellitdata, samt levere frie data til brug for monitorering af atmosfære, land og vand.
Sentinel-2´s optiske sensorer registrerer synligt lys og kortbølget infrarødt lys, hvor skyfrie vejrforhold på optagetidspunktet er en forudsætning for gode optiske billeder. Landbrugsstyrelsen benytter generelt en tidsserie af observationer fra Sentinel-2 til klassifikation af arealer og afgrødetyper.
Den radarbaseret satellit Sentinel-1 fungerer uafhængigt af vejrforhold og sollys, da den er baseret på hvordan udsendte mikrobølger tilbagereflekteres fra Jordens overflade. Landbrugsstyrelsen benytter primært radardata fra Sentinel-1 til monitorering af strukturændringer på jordoverfladen såsom pløjning, afgræsning og høsttidspunktet af afgrøder.
Satellitanalyser: Arealanvendelse og afgrødetype
Vi bruger satellitdata til at identificere forskellige typer af arealanvendelse, herunder landbrugsarealer, infrastruktur, bebyggelse, søer etc., men det bruges også mere præcist til at identificere afgrøden på en mark, samt adskillelse af forskellige afgrøder på marken. Ved at udnytte oplysninger om afgrødens farve og vækstforløb over vækstsæsonen, og ved hjælp af maskinlæring og statistiske parametre som NDVI, der måler planters grønhed, kan afgrøder klassificeres over tid.
Satellitanalyser: Strukturændringer
Ved at analysere radarbaserede satellitdata fra forskellige tidspunkter kan man identificere ændringer i strukturen på et areal ved hjælp af kohærens, som beskriver relationen mellem to på hinanden følgende observationer. Sammenlignes to billeder af en mark med afgrødevækst vil det typisk afspejles i en lav kohærens, da afgrøden har en naturlig variation i overfladen. Sammenlignes derimod to billeder af en pløjet eller høstet mark vil det typisk afspejles i en høj kohærens, da overfladen er mere ensartet. Kohærens kan derfor bruges til at observere landbrugsaktiviteter som slåning, høst eller pløjning.
Eksempler på optiske og radarbaserede satellitbilleder, fra hhv. før og efter høst, slåning og pløjning. På de optiske billeder kan man visuelt se høsten, og græsslåning og pløjning kan ses som ændringer i overfladens grønhed (NDVI). Ændringer i markernes kohærens giver sig til udtryk på de radarbaserede billeder.
Satellitanalyser: Sikkerhed
Vores analyser behæftes med en værdi fra 0 til 1, der angiver analysens sikkerhed. Værdien angiver ikke direkte sandsynligheden, men er en sammensat værdi, der afspejler flere parametre, herunder mængden af tilgængeligt af data. Kvalitetskrav fastsat af EU-Kommissionen afspejles i den grænseværdi, der sættes for at afgøre om marker er tilskudsberettigede eller ikke-tilskudsberettigede.