Landdistriktsprogrammet 2014-2022

Det danske landdistriktsprogram er en udmøntning af midlerne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Grundet forsinkelsen med den nye CAP reformperiode 2023-27, er det blevet besluttet at forlænge landdistriktsprogrammet til og med 2022. Dette betyder, at der i 2021 og 2022 vil gælde nogle overgangsbestemmelser for både direkte betalinger og Landdistriktsprogrammet.

Disse overgangsbestemmelser er i det store hele en videreførsel af de regler, der har været under Landdistriktsprogrammet 2014-2020.

Overgangsbestemmelserne for Landdistriktsprogrammet 2014-2022

I Danmark oplever vi ligesom i andre europæiske lande, at flere og flere flytter fra land til by. Derfor har Landdistriktsprogrammet til opgave at skabe udvikling, beskæftigelse og gode levevilkår i landdistrikterne, sådan at det forsat er attraktivt at bo på landet. Herudover skal programmerne styrke miljø- og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne.

Det danske landdistriktsprogram er en udmøntning af midlerne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, der er en del af EU’s fælles landbrugspolitik. Landdistriktsprogrammet realiseres ved finansiering fra EU og den danske stat. Med EU-finansiering er det samlede budget for perioden 2014-2020 på cirka 9,3 mia. kr., hvoraf 6,8 mia. kr. er fra EU. 

I Danmark administreres Landdistriktsprogrammet af Landbrugsstyrelsen, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Landdistriktsprogrammet føres ud i livet gennem en række tilskudsordninger. Tilskudsordningerne kan søges af landmænd, virksomheder, befolkningen samt andre med initiativer, der bidrager til programmets formål.

Du kan læse mere om tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet på vores Tilskudsguide:

Tilskudsguide - vejledning og overblik

Det danske Landdistriktsprogram er inddelt i 4 hovedområder, som har til formål at fremme landbrugets konkurrenceevne og grønne omstilling:

  • Vækst- og konkurrenceevne. Landdistriktsprogrammet giver tilskud til at investere i teknologier, der reducerer landbrugets belastning af miljø og natur, forbedrer dyrevelfærden og øger produktiviteten.
  • Økologi. Landdistriktsprogrammet understøtter regeringens mål for økologien med Økologiplan Danmark. Det sker ved at støtte landbrug, der omlægger til økologi, og ved generel støtte til udviklingen i økologisk landbrug.
  • Natur, miljø og klima. En stor del af Landdistriktsprogrammet giver tilskud til landbrugs- og naturarealer i det åbne land, som har et stort potentiale i forhold til at forebygge og tilpasse naturen og miljøet. Der gives tilskud til f.eks. etablering af ny skov pleje af græs- naturarealer og til etablering af vådområder.
  • Landdistriktsudvikling (LAG). Regeringen har som mål, at danskerne skal have gode beskæftigelsesmuligheder og levevilkår, uanset hvor i landet de bor. Derfor har Bolig- og Planstyrelsen givet lokale aktionsgrupper direkte indflydelse på at prioritere udviklingsprojekter i deres nærområde med tilskud fra Landdistriktsprogrammet.

Fokus i de tidligere reformer har været at flytte støtten fra landbrugsprodukter til landbrugsproducenter, landbrugsreformen for 2014-2022 favner bredere med større støtte til udvikling af landdistrikterne. Det bredere fokus i reformen var en konsekvens af, at landbrugserhvervets udfordringer i højere grad var et resultat af de omkringliggende forhold og vilkår i landområderne.

Landdistriktsprogrammet for 2014-2022 var udarbejdet ud fra disse overordnede overvejelser:

  • At have et overskueligt antal støtteordninger med enkle støttebetingelser og ansøgningsprocedurer
  • At indføre en højere grad af automatisering og digitalisering af støtteordningerne
  • At vægte indsatsen og give prioritering til de støtteordninger, der har størst effekt indenfor det begrænsede budget
  • At opnå forenkling og mindske risikoen for at det administrative arbejde med det danske landdistriktsprogram underkendes i EU
  • At reducere forvaltningsmyndighedens omkostninger til administration

Lavbundsprojekter – forundersøgelse og etablering

Formålet med lavbundsprojekter er at nedbringe CO2 og kvælstof fra landbruget til henholdsvis atmosfære og vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorder.

Udtagning af lavbundsjorder

Ekstensivering med slæt

Ekstensivering med slæt bliver i 2022 en etårig ordning, hvor man kan søge støtte til ekstensiv drift på kulstofrige omdriftsarealer og randarealer i ådale. Formålet er at nedsætte udledningen af drivhusgasser og kvælstof. Den ekstensive drift betyder bl.a., at der kun må tages slæt på arealet, at der ikke må tilføjes gødning, og arealet ikke må afgræsses.

Ekstensivering med slæt

Målrettet kvælstofregulering

Målrettet kvælstofregulering har til formål at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande. Ordningen bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, og skal forhindre, at overskydende kvælstof fra markerne bliver udledt til vandmiljøet gennem en målrettet indsats i de områder, hvor der er behov for at reducere kvælstofudledningen.

Målrettet kvælstofregulering

Kvælstof-vådområder

Ved etableringen af kvælstofvådområder er det målet at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Vådområderne placeres så kystnært som muligt i hoved- og delvandoplande med et kvælstofreduktionsbehov.

Minivådområder

Formålet med minivådområdeordningen er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand.  

Mini vådområder

Privat skovrejsning

Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande, på privatejede landbrugsarealer. Sekundært skal privat skovrejsning etablere nye skove, som beskytter drikkevandsressourcer eller binder kvælstof.

Privat skovrejsning 2024

Fosfor-vådområder

Fosfor vådområder skal reducere udledningen af fosfor til udvalgte søer. Vådområderne skal placeres umiddelbart opstrøms søer med et fosforreduktionsbehov

Kvælstof- og fosforvådområdeprojekter (søgt i 2014 og før)

Miljø- og klimateknologi

Miljø- og klimateknologi, tidligere blot kaldet miljøteknologi giver landbrugeren mulighed for at søge om tilskud til at investere i enkeltstående teknologier, som reducerer miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen.

Miljø- og klimateknologi 2023

Økologisk investeringsstøtte

Ordningen økologisk investeringsstøtte har til formål at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene ved f.eks. at øge effektiviteten, det økologiske areal eller produktionen for den enkelte økologiske landbrugsbedrift.

Økologisk investeringsstøtte 2022

Grøn bioraffinering (modningsprojekter)

Ordningen har til formål at støtte forberedende aktiviteter, forud for etablering af et grønt bioraffineringsanlæg, for at fremme udvikling, samarbejde og udbredelse af teknologien. Ansøgerne får tilskud til at afdække potentialet for et grønt bioraffineringsanlæg, før der investeres direkte i anlægget. Tilskudsprocenten er 100 pct. Ordningen henvender sig til en bred kreds af aktører og ikke blot landbrugere.

Grøn bioraffinering

Biodiversitetsskov (N2000)

Ordningen skal bidrage til at sikre stabile levesteder for truede dyre-og plantearter. I skove med biodiversitetsformål tages der særlige hensyn i skovdriften for at sikre biodiversiteten for særlige arter. Tilskuddet gives for at skabe muligheder for ekstensiv skovdrift, rydning af uønskede arter, indsatser for særlige arter, skovgræsning, bevaring af gamle træer og genetablering af naturlig vandstand.

Biodiversitetsskov 2024

N2000 rydning/hegning

Formålet med ordningen er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer ved rydning af tilgroede arealer og forberedelse af arealer til afgræsning. Hovedfokus for ordningen er, at investeringerne skal bidrage til at sikre eller forberede bevaringsstatus for naturtyper og arter på særligt udpegede arealeer til henholdsvis rydning og pleje inden for Natura 2000-områderne.

Pleje af græs- og naturarealer

Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt.

Pleje af græs- og naturarealer

LAG (lokale aktionsgrupper)

LAG-ordningerne administreres på en måde, der sikrer, at lokale kræfter har direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder. Det sker gennem LAG´erne, der har en udviklingsstrategi med retningslinjer for, hvilke type af projekter LAG'en ønsker at give tilskud til.

LAG hører under Landdistriktsprogrammet 2014-2022, men det er Plan- og Landistriktsstyrelsen under Kirkeministeriet, der er ansvarlig for og administrerer ordningen.

Lokale aktionsgrupper Plan og Landistriktsstyrelsen

Med landdistriktsprogrammet for 2022 tilføjes der to helt nye støtteordninger. Således vil det fremover være muligt at søge om støtte til modningsprojekter indenfor grøn bioraffinering samt til ekstensivering med slæt.

Her kan du læse meget mere om de to nye støtteordninger.

Ekstensivering med slæt

Formålet med ordningen er at fremme en ekstensiv drift af kulstofrige landbrugsarealer og ådale med henblik på senere udtagning. Ordningen vil derved bidrage med at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra arealerne. Denne ordning med ikke varig ekstensivering af lavbundsarealer, er en forberedende indsats og supplement til en senere permanent udtagning, hvor arealet omdannes til vådområde (såkaldt aktiv udtagning). Ordningen er således et tilbud til landbrugere, som endnu ikke er klar til at opgive driften på deres jorder permanent, eller som ikke har mulighed for at indgå i et vådområdeprojekt, men som gerne vil gøre en indsats på deres lavbundsarealer.

Ekstensivering med slæt er en etårig støtteordning. I 2022 hører ordningen til  under landdistriktsprogrammet, men fra 2023 og frem vil ordningen fortsætte som en bioordning (eco-scheme). Bioordninger er et-årige tilvalgsordninger under søjle I, der skal yde støtte til landbrugere, som praktiserer landbrug, der har ekstra fokus på miljø- og klimaforhold. Ordningen ekstensivering med slæt forventes med enkelte undtagelser at fortsætte uændret fra 2022 til 2023.

Du kan søge om tilskud til ekstensivering med slæt via fællesskema 2022.Ansøgningsrunden er åben fra 1. februar frem til 22. april 2022. Tilskudssatsen er 3.526 kr. pr. hektar.

Ekstensivering med slæt 

Projektmodning af anlæg til grøn bioraffinering

Ordningen har til formål at støtte forberedende aktiviteter, forud for etablering af et grønt bioraffineringsanlæg, for at fremme udvikling, samarbejde og udbredelse af teknologien. Ansøgerne får tilskud til at afdække potentialet for et grønt bioraffineringsanlæg, før der investeres direkte i anlægget. Tilskudsprocenten er 100 pct, og i forbindelse med udbetalingen skal der indsendes en projektmodningsrapport. Ordningen henvender sig til en bred kreds af aktører og ikke blot landbrugere.

Indsatsen udbredelse af grøn bioraffinering er en del af landbrugsaftalen fra 2021 og skal understøtte den grønne omstilling af landbruget på flere parametre bl.a. ved at landbrugere kan importere mindre sojaprotein i fremtiden og at der omlægges flere arealer til græs.

I efteråret 2023 åbner Landbrugsstyrelsen desuden ordningen Etablering af anlæg til grøn bioraffinering, som giver ansøgere mulighed for at opnå tilskud på 65 pct. til at etablere et bioraffineringsanlæg.

Læs mere om grøn bioraffinering og de to ordninger på tilskudsguiden og temaside i løbet af foråret 2022.

Grøn bioraffinering

Landdistriktsprogrammet bidrager til følgende nationale strategier og handlingsplaner:

  • Regeringens mål om Grøn Omstilling af dansk landbrug
  • Regeringens innovationsstrategi
  • Regeringens Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger
  • Regeringens Vækstplan for Fødevarer
  • Regeringens vandområdeplaner
  • Regeringens naturplaner
  • Naturplan Danmark
  • Økologiplan Danmark
  • Regeringens skovplan
  • Regeringens pesticidplan
  • Regeringens klimastrategi og 70 % reduktionsmål for drivhusgasser i 2030

Landdistriktsprogrammet understøtter implementeringen af følgende EU strategier og handleplaner:

  • Den Europæiske Grønne Pagt 
  • EU strategien for bæredygtig og inklusiv vækst
  • Ressourceeffektiviseringsstrategien
  • Natura 2000-direktiverne
  • EU biodiversitetsstrategien 2030
  • PAF (Prioritized Action Framework)
  • Skovstrategi 2030
  • Vandrammedirektivet
  • Pesticiddirektivet
  • Klimamålsætninger og reduktionsmål for drivhusgasser
  • Gøteborgprotokollen, mål om luftkvalitet.

Her kan du finde de gældende forordninger for Landdistriktsprogrammet.

Landdistriktsforordningen, som indeholder de grundlæggende bestemmelser for Landdistriktsprogrammet 2014-2022 (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

Forordningen med fælles bestemmelser for Landdistriktsprogrammet (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) og de øvrige europæiske struktur- og investeringsfonde (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

Forordninger med supplerende og uddybende bestemmelser for landdistriktsprogrammet (gennemførelsesforordningen og den delegerede forordning).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 807/2014 af 11. marts 2014. Forordningen indeholder supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1305/2013 af 17. december 2013.

Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser

Vejledning for modtagere af støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og tilknyttede instrumenter

Grundet forsinkelsen med den nye CAP reformperiode 2023-27, er det blevet besluttet at forlænge landdistriktsprogrammet til og med 2022.

Landdistriktsprogrammet for 2022 har bl.a. til formål at lægge sporene for den kommende CAP-periode. Således afspejler prioriteringerne i planlægningen af LDP22 i høj grad forventningerne til CAP 2023-27. Af de vigtigste punkter kan nævnes introduktionen af to nye støtteordninger. Således vil det fra 2022 være muligt at søge om støtte til modningsprojekter indenfor grøn bioraffinering samt til ekstensivering med slæt. Derudover øges den økonomiske ramme til programmet, som følge af midler fra EU’s genopretningsfond og tidligere beslutning om overførsel af midler fra søjle I til LDP 2022. Det betyder bl.a., at LDP 2022 også finansierer ordninger i 2023-24.

Det danske landdistriktsprogram 2014-2022 (godkendt af EU Komissionen d. 13-12-2022)

Landbrugsstyrelsen har foretaget en lovpligtig screening af ændringer til det danske landdistriktsprogram 2014-2022 og truffet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering.

Screeningafgørelsen for LDP 2023

Programøkonomien for LDP 2022

Miljøvurderingen af LDP 2022

Den supplerende miljøvurdering af LDP 2022

Her finder du de årlige gennemførelsesrapporter for Landdistriktsprogrammet, som er godkendt af overvågningsudvalget og EU-kommissionen. Der er desuden et borgerresumé af gennemførelsesrapporten, som er mere læsevenlig end selve gennemførelsesrapporten.

2022

Borgerresumé 2022

Gennemførelsesrapport 2022

Overvågningsbilag 2022

2021

Borgerresumé 2021

Gennemførelsesrapport 2021

Overvågningsbilag 2021

2020

Borgerresumé 2020

Gennemførelsesrapport 2020

Overvågningsbilag 2020

2019

Borgerresumé 2019

Gennemførelsesrapport 2019

Overvågningsbilag 2019

2018

Borgerresumé 2018

Gennemførelsesrapport 2018

Overvågningsbilag 2018

2017

Borgerresumé 2017

Gennemførelsesrapport 2017

Overvågningsbilag 2017

2016

Borgerresumé 2016

Gennemførelsesrapport 2016

Overvågningsbilag 2016

2014-2015

Borgerresumé 2014-2015

Gennemførelsesrapport 2014-2015

Overvågningsbilag 201-2015

Læsevejledning til gennemførelsesrapporten

Oversigt over kapitler i gennemførelsesrapporten:

Kapitel 1. b. 1) er en autogeneret oversigt over de mange data fra ”Overvågningsbilaget”. Det har til formål at opsummere de vigtigste mål i forhold til prioriteter og fokusområder.

Kapitel 1. c.) er det egentlige tekstafsnit, hvor fremdriften på de enkelte ordninger er beskrevet.

Kapitel 2, 3 og 4 er ligeledes tekstafsnit, hvor evalueringer, betragtninger om programmets gennemførelse og det nationale landdistriktsnetværk er beskrevet.

Kapitel 5 er tomt, da Danmark ikke har uopfyldte forhåndsbetingelser.

Kapitel 7 - 9 vedrører kun de udvidede gennemførelsesrapporterne for 2016 (7-8) og 2018 (7-9).

Kapitel 6 er tomt, da Danmark kun har et Landdistriktsprogram.

Kapitel 7 er en evaluering af Landdistriktsprogrammets gennemførelse.

Kapitel 8 er et tekstafsnit, om programmets gennemførelse i forhold til ligestilling og bæredygtig udvikling

Kapitel 9 er et tekstafsnit om den integrerede anvendelse af programmet midler.

Kapitel 10 vedrører finansielle instrumenter, som Danmark ikke anvender. Kapitlet er derfor tomt.

Kapitel 11 henviser til ”Overvågningsbilaget” som indeholder alle de indtastede data, som kapitel 1. b. 1) opsummerer.

I oktober 2021 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Aftalen implementerer EU’s nye landbrugspolitik til og med 2027. Dette sker dels via landdistriktsprogrammet 2022 (LDP22) dels gennem den nye CAP-plan for 2023-2027. Den politiske aftale fastsætter således, hvilke tilskudsordninger, der skal indgå i landdistriktsprogrammet 2022 samt fordelingen af midler til landdistriktsudvikling.

Tilskudsordninger og den økonomiske fordeling i Landdistriktsprogrammet 2022

Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug fra okt. 2021

Politisk aftale 2017-2020

Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er med Fødevare- og landbrugspakken blevet enige om at gennemføre en række konkrete initiativer, herunder et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, for at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i samspil med natur og miljø. Som en del af Fødevare- og Landbrugspakken er der truffet beslutning om udmøntning af landdistriktsprogrammet i 2017-2020. Programmets indsatser fremgår af aftalens bilag I.

Fødevare og landbrugspakken

Politisk aftale 2016

Den tidligere regering indgik en politisk aftale med Ø og SF om landdistriktsprogrammet og fordelingen af 3,9 mia. kr. til tilskudsordningerne i programmet for perioden 2016 til 2018. Denne aftale er revideret af den nuværende V regering, som har lavet en ny politisk aftale for 2017 til 2020, der beskrives i følgende harmonikatekst.

De 3,9 mia. kr. kommer både fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EU midler) og fra den danske stat (nationale midler).

Det giver et årligt gennemsnit i de tre år på 1,312 mia. kr., som ifølge den gamle aftale skulle fordeles på landdistriktsprogrammets fire områder:

  • Til vækst- og konkurrence var der årligt afsat 384 mio. kr. (gennemsnit) til f.eks. investering i miljøteknologi til svin og kvæg stalde.
  • Til økologi var der årligt afsat 240 mio. kr. (gennemsnit) til f.eks. omlægning og drift af økologiske arealer.
  • Til natur, miljø og klima var der årligt afsat 597, 9 mio. kr. (gennemsnit) til f.eks. forbedring af vandmiljøet og naturen.
  • Til landdistriktsudvikling var der årlig afsat 90,3 mio. kr. (gennemsnit) til udvikling af landdistrikterne.

Landdistriktsprogrammet 2016 til 2018

Politisk aftale 2013

I december 2013 blev Regeringen, Venstre og Konservative enige om hvilke tilskudsordninger, der skulle indgå i Landdistriktsprogrammet 2014-2015, samt fordelingen af midler til landdistriktsudvikling.

Fordelingen af støttemidler i mio. kr. for Landdistriktsprogrammet 2014-2015 ser således ud:

Hovedområde

2014

2015

Vækst og konkurrenceevne

360,0

380,0

Økologi

212,4

270,0

Natur, miljø og klima

553,6

565,8

Landdistriktsudvikling, LAG-ordningen

14,0

94,2

I alt

1140,0

1310,0

Tilskudsordning i Landdistriktsprogrammet 2014-2015

Logo - Landdistriktsprogrammet 2014-2022

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
CAP
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: cap@lbst.dk