Lavbundsprojekter – forundersøgelse og etablering
Formålet med lavbundsprojekter er at nedbringe CO2 og kvælstof fra landbruget til henholdsvis atmosfære og vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorder.
Udtagning af lavbundsjorder
Ekstensivering med slæt
Ekstensivering med slæt bliver i 2022 en etårig ordning, hvor man kan søge støtte til ekstensiv drift på kulstofrige omdriftsarealer og randarealer i ådale. Formålet er at nedsætte udledningen af drivhusgasser og kvælstof. Den ekstensive drift betyder bl.a., at der kun må tages slæt på arealet, at der ikke må tilføjes gødning, og arealet ikke må afgræsses.
Ekstensivering med slæt
Målrettet kvælstofregulering
Målrettet kvælstofregulering har til formål at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande. Ordningen bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, og skal forhindre, at overskydende kvælstof fra markerne bliver udledt til vandmiljøet gennem en målrettet indsats i de områder, hvor der er behov for at reducere kvælstofudledningen.
Målrettet kvælstofregulering
Kvælstof-vådområder
Ved etableringen af kvælstofvådområder er det målet at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Vådområderne placeres så kystnært som muligt i hoved- og delvandoplande med et kvælstofreduktionsbehov.
Minivådområder
Formålet med minivådområdeordningen er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand.
Mini vådområder
Privat skovrejsning
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande, på privatejede landbrugsarealer. Sekundært skal privat skovrejsning etablere nye skove, som beskytter drikkevandsressourcer eller binder kvælstof.
Privat skovrejsning 2024
Fosfor-vådområder
Fosfor vådområder skal reducere udledningen af fosfor til udvalgte søer. Vådområderne skal placeres umiddelbart opstrøms søer med et fosforreduktionsbehov
Kvælstof- og fosforvådområdeprojekter (søgt i 2014 og før)
Miljø- og klimateknologi
Miljø- og klimateknologi, tidligere blot kaldet miljøteknologi giver landbrugeren mulighed for at søge om tilskud til at investere i enkeltstående teknologier, som reducerer miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen.
Miljø- og klimateknologi 2023
Økologisk investeringsstøtte
Ordningen økologisk investeringsstøtte har til formål at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene ved f.eks. at øge effektiviteten, det økologiske areal eller produktionen for den enkelte økologiske landbrugsbedrift.
Økologisk investeringsstøtte 2022
Grøn bioraffinering (modningsprojekter)
Ordningen har til formål at støtte forberedende aktiviteter, forud for etablering af et grønt bioraffineringsanlæg, for at fremme udvikling, samarbejde og udbredelse af teknologien. Ansøgerne får tilskud til at afdække potentialet for et grønt bioraffineringsanlæg, før der investeres direkte i anlægget. Tilskudsprocenten er 100 pct. Ordningen henvender sig til en bred kreds af aktører og ikke blot landbrugere.
Grøn bioraffinering
Biodiversitetsskov (N2000)
Ordningen skal bidrage til at sikre stabile levesteder for truede dyre-og plantearter. I skove med biodiversitetsformål tages der særlige hensyn i skovdriften for at sikre biodiversiteten for særlige arter. Tilskuddet gives for at skabe muligheder for ekstensiv skovdrift, rydning af uønskede arter, indsatser for særlige arter, skovgræsning, bevaring af gamle træer og genetablering af naturlig vandstand.
Biodiversitetsskov 2024
N2000 rydning/hegning
Formålet med ordningen er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer ved rydning af tilgroede arealer og forberedelse af arealer til afgræsning. Hovedfokus for ordningen er, at investeringerne skal bidrage til at sikre eller forberede bevaringsstatus for naturtyper og arter på særligt udpegede arealeer til henholdsvis rydning og pleje inden for Natura 2000-områderne.
Pleje af græs- og naturarealer
Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt.
Pleje af græs- og naturarealer
LAG (lokale aktionsgrupper)
LAG-ordningerne administreres på en måde, der sikrer, at lokale kræfter har direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder. Det sker gennem LAG´erne, der har en udviklingsstrategi med retningslinjer for, hvilke type af projekter LAG'en ønsker at give tilskud til.
LAG hører under Landdistriktsprogrammet 2014-2022, men det er Plan- og Landistriktsstyrelsen under Kirkeministeriet, der er ansvarlig for og administrerer ordningen.
Lokale aktionsgrupper Plan og Landistriktsstyrelsen