Hvis du senest 23. maj 2025 sendte en fejlmelding om, at du ikke kunne sende dit fællesskema – eller ændringer til dit fællesskema – på grund af en teknisk udfordring:
- Hvis du ikke kunne sende dit Fællesskema 2025 eller ændringer til fællesskemaet grundet it-fejl hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, kan du blive undtaget fra ansøgningsfristen 28. april eller ændringsfristen 23. maj. Det afhænger af, hvilken frist, du ikke kunne overholde.
- Bemærk: Hvis fejlen skyldtes, at du udfyldte fællesskemaet forkert, kan du ikke blive undtaget fra fristerne.
- Du kan kun blive undtaget fra fristerne for de dele af skemaet, du ikke kunne indsende.
Vi giver dig besked via mail eller telefon, når vi har løst fejlen. Du kan derefter blive undtaget fra fristen, idet du får i alt 7 hverdage til at indsende dit Fællesskema 2025 eller ændringerne til dit fællesskema.
Har du spørgsmål til din fejlmelding, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller på mail@sgav.dk.