Partnerskabsaftalen for støtte fra fonde i perioden 2014-2020

Partnerskabsaftalen udgør en overordnet ramme for landdistriktsprogrammet, fiskeriudviklingsprogrammet, regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet.

Partnerskabsaftalen er baseret på analyser af landets udviklingsbehov i forhold til de tematiske målsætninger, de nationale reformprogrammer og relevante henstillinger fra Rådet. 

Partnerskabsaftalen indeholder bl.a. en beskrivelse af de væsentligste udfordringer for Danmark i programperioden 2014-2020, en strategi for anvendelsen af de fire fonde med henblik på løsning af udfordringerne, herunder valg af tematiske mål, en indikativ fordeling af EU-støtten fra de forkellige fonde samt de forventede resultater af indsatsen m.v.

Hvem udarbejder partnerskabsaftalen? 

Den danske stat har udarbejdet partnerskabsaftalen i samarbejde med partnerskabet og i samråd med Europa-Kommissionen. Partnerskabet omfatter bl.a. repræsentanter for de relevante myndigheder, regionerne, erhvervs- og miljøorganisationer og arbejdsmarkedets parter m.v. 

Partnerskabsaftalen er godkendt af Europa-Kommissionen.

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
CAP
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: cap@lbst.dk