Miljø- og klimateknologi 2023

Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til tilskuddet Miljø- og klimateknologi 2023.

Miljø- og klimateknologi 2023 har til formål at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsbedrift og bidrager til en grønnere produktion i både husdyr-, planteavl- og gartnerisektoren.

Denne side giver en introduktion til ordningen. Du kan læse mere i ordningens bekendtgørelse og vejledning, som du kan finde på denne side. 

Miljø- og klimateknologi 2023 er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.

Status og frister

Lukket for nye ansøgninger
Åben for udbetaling
  • 16. November 2023 til 31. Januar 2024

    Ansøgningsperiode

Anslået sagsbehandlingstidTilsagn: 60 pct. er sagsbehandlet inden for 90 dage

Om tilskuddet

Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, der ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift.

Projektet skal gennemføres på din egen eller den forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der skal eje investeringen og er ansvarlig for at gennemføre projektet.

Der skal være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer på den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages. Arbejdskraftbehovet opgøres efter normtimesatser, som fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen (se afsnit: Lovstof). Arbejdskraftbehovet beregnes automatisk ud fra de oplysninger, vi har om dig, når du søger om tilsagn om tilskud. 

Ved en primær jordbrugsbedrift forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag 1 til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling, med udtagelse af aktiviteter vedrørende forberedelse til første salg.

Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende 10 indsatsområder:

  • Reducere ammoniakudledning fra gylletanke
  • Reducere ammoniakudledning fra svinestalde
  • Reducere ammoniakudledning fra kvægstalde
  • Reducere ammoniakudledning fra fjerkræstalde
  • Reducere energiforbruget i fjerkræstalde
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl
  • Reducere pesticidforbruget i kartoffelavl
  • Reducere pesticidforbruget i gartnerier
  • Reducere energiforbruget i gartnerier
  • Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

Der er afsat 145 mio. kr. til indsatsområde 1, 43 mio. kr. til indsatsområde 2, 70 mio. kr. til indsatsområde 3, 13 mio. kr. til indsatsområde 4, 45 mio. kr. til indsatsområde 5, 180 mio. kr. til indsatsområde 6, 25 mio. kr. til indsatsområde 7, 11 mio. kr. til indsatsområde 8, 33 mio. kr. til indsatsområde 9, 5 mio. kr. til indsatsområde 10. I alt 570 mio. kr.

Du kan kun indsende én ansøgning om tilsagn om tilskud pr. indsatsområde pr. CVR-nummer. Du kan således indsende flere ansøgninger pr. CVR-nr.: én ansøgning om tilsagn om tilskud i hvert indsatsområde.

Det samlede, offentlige tilskud under ordningen kan udgøre 40 pct. af projektets samlede tilskudsgrundlag.

Tilskudsgrundlaget beregnes ud fra standardomkostninger. Det betyder, at vi har fastsat en sats for de investeringer, der indgår i dit projekt, som omfatter både indkøb, levering og montering/installering. Vi beregner både tilsagnsbeløbet og tilskudsbeløbet på baggrund af standardomkostninger.

Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne under denne ordning finansieres af EU (100 pct.) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Læs om kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser i bekendtgørelsens kapitel 4 (hent bekendtgørelsen her på siden under afsnittet ”Lovstof").

Hvis ikke du overholder et eller flere kriterier eller forpligtelser kan det betyde, at du ikke kan få tilsagn om tilskud, eller ikke kan få hele, eller dele af, tilskudsbeløbet udbetalt.

Tilskudsgrundlaget i én ansøgning til et af indsatsområderne; 1, 5, 8, 9 eller 10, skal udgøre minimum 100.000 kr.  Tilskudsgrundlaget i én ansøgning til et af indsatsområderne; 2, 3, 4, 6 eller 7, skal udgøre minimum 300.000 kr.

Hvis du indsender ansøgninger til forskellige indsatsområder, skal tilskudsgrundlaget i hver ansøgning være over minimumsbeløbet for det pågældende indsatsområde.

I Miljø- og klimateknologi 2023 er der ikke et loft for tilskudsgrundlaget pr. CVR-nr.

Formålet med ordningen er at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsbedrift og bidrage til en grønnere produktion i både husdyr-, planteavl- og gartnerisektoren.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - LDP 2020

Sådan søger du

Tilsagn om tilskud er givet til din bedrift identificeret ved CVR-nummer. Tilsagnet skal derfor overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer), som følge af f.eks. salg, skattefri virksomhedsomdannelse eller generationsskifte. Det gælder både i projektperioden og opretholdelsesperioden. Det er ikke muligt at overdrage en ansøgning om tilsagn, hvor Landbrugsstyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse om tilsagn.

Ved overdragelse sker der et skifte fra én tilsagnshaver til en anden. Den oprindelige tilsagnshaver, som vi kalder den overdragende tilsagnshaver, skal opfylde alle bekendtgørelsens betingelser for at være tilsagnshaver, helt indtil tidspunktet hvor overdragelsen gennemføres. På det tidspunkt er det den nye tilsagnshaver, som vi kalder den erhvervende tilsagnshaver, der skal opfylde alle betingelser til at være tilsagnshaver.

Vi skal godkende overdragelsen af tilsagn om tilskud før du den gennemføres, og overdragelse kan dermed ikke godkendes med tilbagevirkende kraft.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne for overdragelse, hvis dit tilsagn skal afhændes til en anden bedrift. Hvis reglerne ikke overholdes kan det nemlig betyde, at tilsagnet om tilskud bortfalder og din virksomhed dermed ikke kan få udbetalt tilskud eller skal tilbagebetale allerede udbetalt tilskud.

Du kan læse om reglerne for overdragelse i henholdsvis projektperioden og opretholdelsesperioden, i vejledningen til ordningen. I vejledningen kan du også læse, hvem du kan overdrage tilsagn om tilskud til og hvordan du ansøger om overdragelse.

Ved ansøgning om overdragelse skal du indsende et udfyldt overdragelsesskema.

Overdragelsesskema til ansøgning om overdragelse

Når du vil søge om udbetaling, skal du søge via skemaet ”Udbetalingsanmodning” i Tast selv.

Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening

Du skal være opmærksom på, at du skal opbevare faktura og betalingsdokumentation for dit projekt i 5 år og seks måneder efter den dato, der står angivet i det brev, du modtager om din slutudbetaling.

Den 8. november 2023 afholdte Landbrugsstyrelsen webinar om ansøgningsrunden for Miljø- og klimateknologi 2023.

Webinar: Få svar på dine spørgsmål om tilskud under Miljø- og klimateknologi 2023

Spørgsmål, som ikke blev besvaret på selve mødet, vil blive besvaret her på siden under afsnittet "Spørgsmål og svar".

Såfremt der er søgt om flere penge, end der er afsat, skal Landbrugsstyrelsen prioritere hvilke projekter, der kan få tilsagn om tilskud. Projekter, der giver størst effekt i forhold til ordningens formål, bliver prioriteret højest. Ansøgninger inden for hvert indsatsområde bliver håndteret og prioriteret særskilt.

Ansøgningerne bliver prioriteret efter omkostningseffektivitet, og herefter kan der ske yderligere prioritering, som beskrevet i vejledningens afsnit 4.2.1.

Vejledning til Miljø- og klimateknologi 2023 - version 4

Vejledning til det gode billede for afsyning uden besøg

DCA-rapport

Teknologiliste

Prioriteringsscoreark

Du skal informere offentligheden om dit projekt. Det kalder vi skiltning. Læs mere om skiltning hér eller i vejledningens afsnit 6.5:

Krav til information om tilskud - skiltning

Vær opmærksom på, om du får tilskud under Landdistriktsprogrammet eller Landbrugsreformen 2023.

Faktaark om overgangen til CAP2023

 

Lovgrundlaget for Miljø- og klimateknologi 2023 finder du på retsinformation.dk og på EUR-lex (hjemmeside med EU-regler) når det er offentliggjort:

Danske regler (bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1240 af 16. oktober 2023 om tilskud til investering i udvalgte miljø- og klimateknologier 2023

Bekendtgørelse nr. 296 af 20. marts 2024 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til investering i udvalgte miljø- og klimateknologier 2023

Vær opmærksom på, at vi med ændringsbekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 296 af 20. marts 2024 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til investering i udvalgte miljø- og klimateknologier 2023, har præciseret reglerne for overdragelse og obligatorisk digital kommunikation samt forlænget projektperioden for indsatsområde 1.

EU-regler (forordning)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsreform for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) nr. 1305/2013

Spørgsmål og svar om tilskuddet

Her kan du se ofte stillede spørgsmål og svar samt andre afklaringer. Senest tilføjede spørgsmål og svar står øverst på siden

Flere landbrugere har oplyst os, at de venter med at gå i gang med deres projekt eller afventer at søge om udbetaling, da de er i tvivl om sanktionens størrelse, hvis de ikke når at etablere alle teltoverdækninger i tilsagnet inden for projektperioden.  Vi har derfor undtagelsesvist besluttet at kommunikere den forventede sanktion i en række eksempler, hvor kun dele af teltoverdækningerne af gylletanke er gennemført.

Det er en forpligtelse at du gennemfører dit projekt i overensstemmelse med dit tilsagn. Hvis forpligtelsen ikke overholdes, og du f.eks. kun etablerer en del af de teltoverdækninger, som du har tilsagn til, så kan vi nedsætte dit tilskud. Sanktionen fastsættes ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse. Der kan også være andre hensyn, som vi tager i betragtning, idet der er tale om en konkret individuel vurdering i den enkelte sag.

For at give en forventning om størrelsen af sanktionen er der nedenfor angivet en række eksempler, hvor en del af teltoverdækningerne i tilsagnet ikke etableres samt den forventede sanktion for hvert eksempel. Vær opmærksom på, at der for hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af sagen og at du derfor godt kan opleve at få en anden sanktion end angivet i eksemplet selvom din sag kan minde om.

I alle tre nedenstående eksempler antages det:

  • at alle teltoverdækningerne i eksemplet har samme diameter
  • at de teltoverdækninger, der er etableret følger alle kriterier og forpligtelser
  • at tilsagnshaver ikke tidligere har fået en sanktion og at parameteren gentagelse, derfor ikke skal indgå i vurderingen
  • at der kun er ansøgt om udbetaling til de teltoverdækninger, som er etableret
Eksempel 1:

Du har fået tilsagn om tilskud til tre teltoverdækninger, men gennemfører kun to teltoverdækninger.
Den forventede sanktion er en nedsættelse på 8 pct. af tilskuddet.

Alvor:

Under alvor vurderes om det faktisk gennemførte projekt opfylder formålet for indsatsområdet, og om projektet er funktionsdygtigt, herunder om det leverer den effekt, som tilsagnet er givet på baggrund af.

Det vurderes at projektet i eksemplet fortsat opfylder formålet med indsatsområdet, da de to etablerede teltoverdækninger leverer den forventede effekt og er funktionsdygtige. Dog opnås kun 2/3 (66 pct.) af den effekt, som tilsagnet er givet på baggrund af. At der kun fås 66 pct. af den forventede effekt af tilsagnet, vurderes at have nogen betydning for projektet, da det er et forholdsvist stort tab af forventet miljøeffekt. Det på denne baggrund vurderes det ikke, at der kan argumenteres for, at manglen kun har en lille betydning for projektet.

Omfang:

Under omfang vurderes, om manglen vedrører en større eller mindre andel af projektet. I vurderingen af omfang, indgår også hvilken økonomisk besparelse der er opnået pga. manglen.

I projektet i eksemplet er omfanget at der mangler 33 pct. af projektet. Dette har således givet tilsagnshaver en besparelse på 33 pct. kun at etablere to ud af tre teltoverdækninger.  Det vurderes at omfang og besparelse er så høj, at det har nogen betydning for projektet.

Varighed:

Under varighed vurderer vi, om manglen er afhjulpet eller kan afhjælpes med rimelige midler. Det vurderes at manglen kan afhjælpes ved at der indkøbes og monteres den manglende teltoverdækning. Teltoverdækninger opsættes primært når gylletanken er tom i maj/juni måned og ellers vil tanken skulle tømmes og gyllen opbevares andetsteds for at få teltoverdækningen monteret. Det vurderes derfor at manglen ikke nødvendigvis kan afhjælpes inden for en kort tidshorisont eller at der skal bruges yderligere midler til at tømme gylletanken for at få manglen afhjulpet inden for en kort tidshorisont. Det vurderes derfor at have væsentlig betydning for projektet.

Alt i alt vurderes det, at det har nogen betydning for projektet, at der kun er etableret 66 pct. af projektet og derfor nedsættes tilskuddet forventeligt med 8 pct.

Eksempel 2:

Du har fået tilsagn om tilskud til seks teltoverdækninger, men gennemfører kun tre teltoverdækninger.
Den forventede sanktion er en nedsættelse på 12 pct. af tilskuddet.

Alvor:

I dette eksempel gennemføres 50 pct. af projektet. Projektet vurderes fortsat at leve op til ordningen formål, men der fås kun 50 pct. af den miljøeffekt, som var forventet af tilsagnet. Når der kun opnås 50 pct. af effekten vurderes det at væsentlig betydning for projektet, da der er betydelig forskel på den forventede effekt og den opnåede effekt.  

Omfang:

I eksemplet er omfanget at der mangler 50 pct. af projektet. Dette har således givet tilsagnshaver en besparelse på 50 pct. kun at etablere halvdelen af teltoverdækningerne.  Det vurderes at omfang og besparelse er så høj, at det har en væsentlig betydning for projektet.

Varighed:

Samme varighed som under eksempel 1; det vurderes at have væsentlig betydning for projektet.

Alt i alt vurderes det, at det har en væsentlig betydning for projektet, at der kun er etableret 50 pct. af projektet og derfor nedsættes tilskuddet forventeligt med 12 pct.

Eksempel 3:

Du har fået tilsagn om tilskud til fire teltoverdækninger, men gennemfører kun én teltoverdækning.
Den forventede sanktion er en nedsættelse på 20 pct. af tilskuddet.

Alvor:

I dette eksempel gennemføres 25 pct. af projektet. Projektet vurderes til dels at leve op til ordningens formål, når der kun nås 25 pct. af den miljøeffekt, som var forventet af tilsagnet, men det vurderes at være på kanten til, at projektet ikke længere kan sige at leve op til formålet med ordningen, da der kun nås så lille en del af den forventede effekt. Det vurderes derfor at det har omfattende betydning for projektet, når kun 25 pct. at den forventede effekt opnås.

Omfang:

I eksemplet er omfanget at der mangler 75 pct. af projektet. Dette har således givet tilsagnshaver en besparelse på 75 pct. kun at etablere én ud af fire teltoverdækninger. Det er en meget høj besparelse tilsagnshaver har opnået og det vurderes at have omfattende betydning for projektet.

Varighed:

Samme varighed som under eksempel 1; det vurderes at have væsentlig betydning for projektet.

Alt i alt vurderes det, at det har en omfattende betydning for projektet, at der kun er etableret 25 pct. af projektet og derfor nedsættes tilskuddet forventeligt med 20 pct.

Det forventes, at der vil ske fuldt bortfald af tilsagnet, såfremt der er etableret mindre end en fjerdedel af teltoverdækningerne. Det skyldes at så lille en del af projektet er gennemført at det kan vurderes at projektet ikke længere lever op til formålet med ordningen, når der opnås mindre end 25 pct. af den forventede effekt og tilsagnshaver har sparet mere 75 pct. af omkostningerne.

Husk! Du skal kun søge om udbetaling til de teltoverdækninger du har realiseret. Du kan blive sanktioneret yderligere, hvis du søger om udbetaling af tilskud til mere end du er berettiget til.

Regneeksempel

Du har under Miljø- og klimateknologi 2023 tilsagn om tilskud til seks teltoverdækninger af gylletanke, der alle har en diameter på 30 meter. Standardomkostningen for teltoverdækningerne er 26.000 kr. pr. teltoverdækning og 6.100 kr. pr. diameter gylletank. Tilskudsgrundlaget er dermed (6 stk. * 26.000 kr. pr. stk. + 6 stk. * 30 meter i diameter * 6.100 kr. pr. diameter) 1.254.000 kr. Da du kan få tilskud til 40 pct. af standardomkostningen, får du tilsagn om tilskud til (1.254.000*0,4) = 501.600 kr.

Du etablerer fire af teltoverdækningerne og anmoder om udbetaling af tilskud for (40 pct. af 4 stk. * 26.000 kr. pr. stk. + 4 stk. * 30 meter i diameter * 6.100 kr. pr. diameter) = 334.400 kr.

Du har ikke overholdt forpligtelsen om at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet og vi foretager en konkret vurdering af sagen. I dette regneeksempel følges den forventede sanktion på 8 pct. såfremt at 2/3 dele af projektet er gennemført. Det betyder at vi sanktionerer beløbet du har anmodet om at få udbetalt med 8 pct. Du vil i dette regneeksempel få udbetalt 334.400*0,92 = 307.648 kr. i tilskud, såfremt du overholder øvrige kriterier og forpligtelser i tilsagnet.

 

Tilføjet den 28. juni 2024 og tilført regneeksempel den 6. august 2024

Hvis det realiserede projekt bliver mindre, end hvad der er opnået tilsagn til, skal du kun søge om udbetaling for det der er etableret.

En af forpligtigelserne er, at tilsagnshaver skal gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet. Hvis vi konstaterer, at en af forpligtigelserne ikke er opfyldt, så kan vi træffe afgørelse om nedsættelse af tilskuddet, såfremt projektet fortsat lever op til ordningens formål jf. bekendtgørelsens § 1. Hvis overtrædelsen er meget alvorlig, så kan det også medføre helt bortfald af dit tilsagn.

Vi baserer afgørelser om nedsættelse eller bortfald på en konkret vurdering af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og om der er tale om en gentagelse. Der kan også være andre hensyn, som vi tager i betragtning, idet der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.

I vurderingen lægger vi normalt vægt på, om det realiserede projekt, som der er søgt om udbetaling til, ville være blevet prioriteret til tilsagn.

Eftersom alle, som har søgt Miljø- og klimateknologi 2023 og lever op til kravene, har fået tilsagn om tilskud, er det som udgangspunkt ikke så alvorligt, hvis det realiserede projekt er lidt mindre, end hvad der er givet tilsagn til, såfremt projektet fortsat lever op til ordningens formål.

Du kan læse mere om principperne bag vores vurderinger af nedsættelser i vejledningens afsnit 7.10.2 Øvrige nedsættelser og AOVG.

Tilføjet 12-04-2024

Hvis du f.eks. har søgt om tilskud til teknologi 6.1 Udstyr til styring af sektions- eller dyseafblænding i kombination med pletsprøjtning, til en sprøjte med en bom på 36 m, samt de valgfrie elementer RTK-GNSS og terminal til styring af sprøjten, så tilskudsgrundlaget er 314.800 kr., så opfylder det minimumsbeløbet på 300.000 kr.

Hvis du har fået tilsagn til det, men undlader at gennemføre projektet helt i overensstemmelse med tilsagnet, f.eks. hvis du ikke investerer i RTK-GNSS, så har det realiserede projekt kun et tilskudsgrundlag svarende til 257.200 kr., altså mindre en minimumsbeløbet.

Hvis det realiserede projekt bliver mindre end hvad der er opnået tilsagn til, skal du kun søge om udbetaling for det der er etableret.

En af forpligtigelserne er, at tilsagnshaver skal gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet. Hvis vi konstaterer, at en af forpligtigelserne ikke er opfyldt, så kan vi træffe afgørelse om nedsættelse af tilskuddet, såfremt projektet fortsat lever op til ordningens formål jf. bekendtgørelsens § 1. Hvis overtrædelsen er meget alvorlig, så kan det også medføre helt bortfald af dit tilsagn.

Vi baserer afgørelser om nedsættelse eller bortfald på en konkret vurdering af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og om der er tale om en gentagelse. Der kan også være andre hensyn, som vi tager i betragtning, idet der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag. Et af disse hensyn kan være de fastsatte minimumsbeløb i § 4. Jo mere det realiserede projekts tilskudsgrundlag er mindre end minimumsbeløbet, desto mere alvorligt. Det betyder dog ikke, at tilskuddet automatisk vil bortfalde helt, hvis det realiserede projekts tilskudsgrundlag er lidt mindre end minimumsbeløbet.

I ovenstående eksempel lever projektet fortsat op til ordningen formål jf. bekendtgørelsens § 1, men hvor meget tilskuddet vil blive nedsat med, det vil afhænge af vores konkrete vurdering af den enkelte sag.

Tilføjet 12-04-2024

En sanktion kan godt medføre, at tilskudsbeløbet bliver lavere end 40 pct. af minimumsbeløbet jf. § 4, uden at det samtidigt betyder, at tilsagnet automatisk bortfalder.

Hvis vi konstaterer, at en af forpligtigelserne ikke er opfyldt, så kan vi træffe afgørelse om nedsættelse af tilskuddet (altså en sanktion), såfremt projektet fortsat lever op til ordningens formål jf. bekendtgørelsens § 1.

Vi baserer afgørelser om nedsættelse eller bortfald på en konkret vurdering af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og om der er tale om en gentagelse. Der kan også være andre hensyn, som vi tager i betragtning, idet der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.

Tilføjet 12-04-2024

På tilskudsguiden under afsnittet ”Vejledning” har vi linket til videoen om ansøgningsskemaet til Miljø- og klimateknologi 2022, fordi det i høj grad ligner ansøgningsskemaet for Miljø- og klimateknologi 2023. Derfor har vi ikke lavet en ny video om ansøgningsskemaet til Miljø- og klimateknologi 2023.

Tilføjet 06-12-2023

Det betyder, at udstyret skal bruges til at overvåge brunst og sygdom for det antal køer, som svarer til antallet af hhv. halsremme, øretranspondere eller vombolusser, som der søges om tilskud til.

Tilføjet den 29-01-2024

Der kan søges om tilskud til netop det antal mælkemålere, der er behov for, så det bliver muligt at måle på mælkens sammensætning fra alle malkepladser.

Under specifikationerne fremgår: ”Der skal kunne måles på mælkens sammensætning fra alle malkepladser, enten med en central prøvetagning- og måleenhed, som kobles til alle malkepladser, eller ved prøvetagnings- og måleudstyr pr. malkeplads.”

Der er en standardomkostning på 28.500 kr. pr. måleudstyr. Det er altså antal måleudstyr man skal søge om tilskud til og ikke antal malkepladser, men der skal kunne måles på mælkens sammensætning fra alle malkepladserne.

Tilføjet 06-12-2023

Hvis du allerede foretager overvågning af nogle af køerne, vha. øretranspondere, halsremme eller vombolus, kan du godt få tilskud til nye øretranspondere, halsremme eller vombolusser til overvågning af resten af køerne.

Vær opmærksom på, at alle de obligatoriske elementer, herunder antenne og software, skal være nye. De obligatoriske elementer fremgår af teknologilisten.

Tilføjet 06-12-2023

Hængebanevognen eller foderbåndet skal kunne fyldes automatisk fra blanderen. Jævnfør specifikationerne skal den stationære foderblander fyldes automatisk fra påslagene. Under ”Valgfrie elementer” kan der søges om tilskud til ”Påslag til ensilage og tørre fodervarer.”

Tilføjet 06-12-2023

For Teknologi 4.1 Gødningsbånd - hønsestalde kan der kun være et stk. ”udstyr” pr.  bygning/stald.

Det er muligt at søge om tilskud til Teknologi 4.1 Gødningsbånd - hønsestalde i flere bygninger/stalde i samme ansøgning. Derfor skal man i ansøgningen angive det antal udstyr, som svarer til antallet af bygninger/stalde, som man vil installere udstyret i, samt det totale m2 gulvareal for hvor teknologien installeres.

Tilføjet 06-12-2023

Nej, et tværgående gødningsbånd kan ikke servicere flere bygninger/stalde.

Tilføjet 06-12-2023

Injektionssprøjteudstyret under teknologi 6.2 skal have mindst to injektionspumper.

Tilføjet 06-12-2023

Det valgfrie element ”Simpelt elektronisk injektionssprøjteudstyr” må kun have én injektionspumpe.

Tilføjet 06-12-2023

Under teknologi 6.2 kan man godt søge om tilskud til flere injektionssprøjteudstyr, men de skal monteres på forskellige sprøjter. Disse sprøjter kan være nye eller eksisterende sprøjter. Ved at tilvælge ”Simpelt elektronisk injektionssprøjteudstyr” under ”Valgfrie elementer”, kan man få tilskud til både det avancerede injektionssprøjteudstyr og det simple elektroniske injektionssprøjteudstyr på samme sprøjte.

Tilføjet 06-12-2023

Der skal anskaffes en dyselinje, som skal monteres på en sprøjte, der i forvejen har en en dyselinje, så der kommer til at være to dyselinjer på samme sprøjte.

Tilføjet 06-12-2023

Under teknologi 6.1, 6.2, 6.3, 6.8, 6.15 og 8.6 kan opnås tilskud til udstyr, der kan monteres på en ny eller brugt marksprøjte. Udstyret, der søges om tilskud til, skal dog været nyt og dette gælder for alle teknologier. Du kan derfor ikke få tilskud til en brugt marksprøjte.

Tilføjet 06-12-2023

Status for behandling af ansøgninger

Landbrugsstyrelsen behandler ansøgninger på projekttilskudsordninger. 

Se status for sagsbehandlingen

Behandling af personoplysninger

Kontakt

EU & Projekt
Tlf: 33 95 80 00
Mail: euogprojekt@lbst.dk