HNV-kortet (High Nature Value)

HNV-kortet bruges til at prioritere ansøgninger på ordningen Pleje af græs- og naturarealer, så tilskud til pleje gives til de mest naturholdige arealer.

HNV-kortet bruges til at prioritere ansøgninger på ordningen Pleje af græs- og naturarealer. Med HNV-kortet kan vi sørge for, at tilskud til pleje gives til de mest naturholdige arealer. Arealer, der i forvejen rummer flere naturværdier, giver større afkast af plejen i form af højere biodiversitet.

HNV-kortet vægter naturværdien af et areal ud fra 14 parametre, der spænder fra landskabsforhold og driftspraksis til forekomst af særlige arter. Et areal kan have en HNV-værdi på op til 13. Den aktuelle værdi vises på HNV-kortet, der er tilgængeligt for alle. Ved hjælp af en farveskala kan du se et areals aktuelle naturværdi (se eksempel herunder).

Illustration af areal med og uden HNV-kortet slået til. Det meste af arealet har en HNV på 9 (mørk gul), hvilket indikerer, at der er en høj naturværdi på arealet.

Illustration af areal med og uden HNV kortet slået til. Det meste af arealet har en HNV på 9 (mørk gul), hvilket indikerer, at der er en høj naturværdi på arealet.

Vi har udarbejdet et fakta-ark om HNV-kortet. I fakta-arket kan du læse mere om, hvordan vi prioriterer med HNV-kortet. Du kan også læse, hvordan du har mulighed for at påvirke HNV-værdien på dit areal. Du kan finde fakta-arket på vores tilskudsside om ordningen Pleje af græs- og naturarealer:

Pleje af græs- og naturarealer - 5-årige tilsagn

Du kan læse mere om, hvordan vi bruger HNV-kortet til ordningen Pleje af græs- og naturarealer, hvordan kortet er konstrueret og hvordan HNV bruges i europæisk sammenhæng nedenfor. 

Vil du se HNV for dine egne marker?

Er du blevet interesseret i at se, hvordan HNV er på dit areal? Så kan du finde det i Landbrugsstyrelsens Miljøgis under kortgruppen "Naturudpegninger", hvor arealer med HNV-værdi 5-13 er præsenteret. På Landbrugsstyrelsens Miljøgis kan du se, hvilke værdier der er givet point ved beregningen af HNV-værdien for et areal. Det gør du ved at trykke på ’Vis information’ og derefter klikke på et HNV-areal. Så kommer der en tabel frem, hvor du kan se værdierne.:

Arealinformation. Danmarks Miljøportal

Du kan også se HNV i Internet Markkort (IMK), hvor der under kortgruppen "Naturudpegninger" ligger to kort, der viser hhv. HNV 1-4 og HNV 5-13.

Brugerguides og videoer til Tast selv

Hvordan fastlægges HNV for dit areal?

14 parametre for landskab, driftspraksis og forekomst af arter ligger til grund for et areals HNV-værdi. Århus Universitet, DCE har lavet en grundig beskrivelse af hver parameter:

Beskrivelse af de 14 HNV-parametre

Vil du vide mere om HNV og ordningen Pleje af græs- og naturarealer?

I vejledningen for tilskudsordningen Pleje af græs- og naturarealer, kan du læse om, hvordan du finder HNV-kortet i IMK i Fællesskemaet, og hvilken værdi din mark kan få:

Ordningen Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 66/67 og 68/69)

HNV-kortet er resultatet af et udviklingsprojekt, der er igangsat og betalt af Landbrugsstyrelsen og gennemført af Aarhus Universitet, DCE i 2012 - 2014. Kortet bliver opdateret én gang årligt.

Læs mere om:

Hvorfor vi har indført HNV-kortet i Landbrugsstyrelsen

Fordeling af HNV i Danmark

Du kan søge om tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer, til arealer uden for de særlige udpegninger i Natura 2000, hvis marken har en HNV-værdi på 5 eller derover. Der findes landsdækkende 335.000 hektar med en HNV-værdi på 5 og derover (HNV-kortet 2022). 

Opgørelse af fordelingen af HNV-værdier i 2022

Flere af medlemslandene i EU, heriblandt Tyskland, Skotland og Rumænien, bruger HNV til at prioritere plejetilskud på ekstensive landbrugsarealer. Du kan læse mere om HNV i europæisk perspektiv i opslagsværket om ”High Nature Value”-landbrug. Her gennemgår forfatterne blandt andet erfaringer og perspektiver fra 35 europæiske lande:

High Nature Value Farming in Europe, EFNCP

Hvis du er interesseret i, hvilke typer af initiativer, der er igangsat i EU-landene, og hvilken lovgivning, tilskudsmuligheder og udfordringer EU har stået overfor, kan du læse denne rapport fra Institute for European Environmental Policy fra marts 2014:

High Nature Value farming throughout EU 27 and its financial support under the CAP

Du kan også læse

EU-Kommissionens guide om HNV til Landdistriktsprogrammet 2007-2013. 

Vil du vide mere om naturbeskyttelse og ekstensiv dyrehold, kan du finde yderligere inspiration hos

EFNCP, European Forum on Nature Conservation and Pastoralism

Kontakt

Landbrugsstøtte & Geodata
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Landbrugsstotte-Geodata@sgav.dk