Lavbundsjorder er typisk kulstofrige jorder (f.eks. moser og våde enge), der har lagret store mængder kulstof over mange år. Jorderne har naturligt været vandmættede, som har muliggjort netto-lagring frem for nedbrydning af dødt plantemateriale. De gamle planterester gør, at jorden har et højt kulstofindhold. Ved landbrugsdrift drænes jorden, hvilket accelererer nedbrydningen af kulstoffet med store udledninger af CO2 til atmosfæren som konsekvens. I udtagningsindsatsen er fokus på lavbundsjorder, der minimum indeholder 6 pct. kulstof.