Hvad sker der i indsatsen for at tage lavbundsjorder ud af landbrugsdrift?

Miljøstyrelsen administrerer Klima-Lavbundsordningen.

Kommuner, fonde og lodsejere har kunnet søge ordningen siden 2021. På nuværende tidspunkt er der igangsat udtagning af ca. 9.400 hektar, hvortil ca. 187 hektar er udtaget (tabel 2). 

* Kommuner og lodsejere har samlet færdiggjort forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojekter på 674 hektar. Miljøstyrelsen er i gang med sagsbehandlingen af ca. 234 hektar forundersøgte projekter, der har anmodet om at gå videre til etableringsfasen.

I Klima-Lavbundsordningen har projekterne som udgangspunkt to år til forundersøgelsen og fire år til etableringen. Miljøstyrelsen forventer dog, at den gennemsnitlige udtagningshastighed er på fire år fra tilsagn til etableret projekt (inklusiv både forundersøgelsen og etablering).

Klima-Lavbundsordningen har siden sidste statusopgørelse (november 2023) afholdt én ansøgningsrunde, hvor der blev givet tilsagn til 56 projekter med et samlet areal på ca. 3.224 hektar. Der igangsættes nu forundersøgelser på disse arealer.

Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter udføres af Naturstyrelsens lokale enheder via en national anlægsbevilling. På nuværende tidspunkt er der igangsat Klima-Lavbundsprojekter på ca. 18.700 hektar (tabel 3).

* Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojekter på 4.541 hektar, hvoraf alle projekter er gået videre til etableringsfasen. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på forundersøgelser, som er lavet under Landbrugsstyrelsens tilskudsordning for lavbundsprojekter.

Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter har typisk et forløb på mellem fire og syv år, afhængigt af varigheden af undersøgelser, tilladelser, forhandlinger og anlæggelsesfasen.

Alle projekter forundersøges, og hvis det efter forundersøgelsen vurderes, at projektet kan realiseres, går det videre i en etableringsfase, som dels omfatter myndighedsgodkendelse, jordfordeling, køb/salg, indgåelse af projektaftaler og slutteligt udførelse, der omfatter projektering og selve anlæggelsen.

Naturstyrelsen laver foruden Klima-Lavbundsprojekter en række lavbunds- og vådområdeprojekter under Landbrugsstyrelsens tilskudsordning. Disse projekter fremgår af Landbrugsstyrelsens opgørelse.

Landbrugsstyrelsen administrer tilskudsordningerne for lavbundsprojekter, kvælstof- og fosforvådområder, som finansieres gennem EU’s landdistriktsprogram. Med overgangen til EU’s CAP-program i 2023 erstattes ordningerne for lavbundsprojekter og kvælstofvådområder med én samlet ordning for Vand og Klimaprojekter. Kommuner og Naturstyrelsen er projektejer på disse typer projekter.

På nuværende tidspunkt har kommunerne og Naturstyrelsens lokale enheder igangsat udtagning af ca. 24.400 hektar inkl. randarealer (tabel 4).

 * Kommunerne og Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af lavbundsprojekter på 2.831 hektar siden 2021. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på disse forundersøgelser. Øvrige etableringsprojekter beror på forundersøgelser foretaget før 2021. Et omfang af projekterne, der er forundersøgt af Naturstyrelsen under Landbrugsstyrelsens lavbundsordning, etableres som Klima-Lavbundsprojekter under Naturstyrelsen. Derudover er det erfaringen, at et vist omfang af forundersøgelsesprojekter ikke fører til opfølgende etableringsprojekter.

Kvælstofvådområdeprojekter med tilsagn fra 2021 indgår i arealopgørelsen for udtagningen af lavbundsjorder i det omfang, de er placeret på kulstofrige lavbundsarealer, jf. Tekstur2014-kortet, som tilsagn er givet på baggrund af. Med reduktion af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som primære formål stilles der ikke krav til opgørelse af klimaeffekten (CO₂ækv.) i disse projekter. Dog er genopretning af naturlig hydrologi i jorden en fælles målsætning ved aktiv udtagning for både kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter.

Derfor antages det, at der opnås en klimaeffekt på lige fod i projekterne, forudsat at kulstofrig jord vådgøres permanent. På nuværende tidspunkt er ca. 3.600 hektar kulstofrige lavbundsjorder under potentiel udtagning som kvælstofvådområder. Sammen med lavbundsprojekterne er ca. 28.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer under potentiel udtagning (tabel 5).

Rettelse 15. maj 2024: Det fremgik tidligere, at der pågik forundersøgelse af i alt 21.003 hektar og etablering på 5.879 hektar med lavbundsprojekter og kulstofrige lavbundsarealer i kvælstofvådområdeprojekter. Dette var ikke korrekt og er nu rettet til hhv. 21.967 hektar og 5.983 hektar, hvilket tilsammen summerer 27.950 hektar.   

For både lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter gælder, at man kan søge om tilsagn til hhv. forundersøgelse og etablering. Det tager typisk fire til syv år at gennemføre et lavbundsprojekt fra igangsættelse af forundersøgelsen til den faktiske udtagning og vådgøring, bl.a. grundet forhandlinger og jordfordeling mellem involverede lodsejere.

Der er ikke givet tilsagn til fosforvådområder siden 2021. Styrelsen åbner en ansøgningsrunde om fosforvådområder i 2024 under ordningen for Vand- og Klimaprojekter.

I udtagningsindsatsen indgår desuden årlige tilskud til ekstensivering via EU´s bioordning ’Ekstensivering med slæt’, som administreres af Landbrugsstyrelsen. Disse arealer medtælles separat i opgørelsen, da ekstensiveringen ikke giver samme effekt som udtagning og vådgøring. Der er søgt om tilskud til knapt 9.900 hektar under ansøgningsrunden for 2024.