Hvad sker der i indsatsen for at tage lavbundsjorder ud af landbrugsdrift?

Udtagning af lavbundsjorder er en af nøglerne i landbrugets grønne omstilling og har til formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Udtagningsindsatsen er derfor et vigtigt element i den danske klimaindsats.

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024 indeholder mål om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer frem mod 2030. Målet supplerer og erstatter den tidligere ambition om udtagning og ekstensivering af 100.000 hektar lavbundsjorde inkl. randarealer fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (Landbrugsaftalen).

I november 2024 var ca. 60.000 hektar kulstofrige lavbundsarealer inkl. randarealer under udtagning. Tallet dækker over projekter med tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) samt igangsatte projekter under Naturstyrelsen (NST). Tallet indeholder ikke ansøgninger om tilskud fra 2024, der er modtaget i SGAV, men som endnu ikke har modtaget tilsagn.

”Etablerede lavbundsprojekter” dækker over projekter, der er gennemført af NST, eller projekter med tilsagn fra SGAV, der er gennemført, og hvor tilskud er udbetalt. Der er derudover projekter med tilsagn, der er fysisk færdigetableret, men hvor tilskud endnu ikke er udbetalt. Disse projekter fremgår af kategorien ”Lavbundsprojekter under etablering”.

Erfaringsmæssigt tager det fire til syv år fra en forundersøgelse påbegyndes til lavbundsarealet er vådgjort permanent. Inden for de kommende par år kan derfor forventes flere færdigetablerede udtagningsprojekter, og samtidig forventes igangsættelse af stadig flere forundersøgelser, der skal afdække, om projektet kan etableres. Figur 1 viser fremdriften i indsatsen siden 2021. Figurdata fremgår af tabel 1.

  Status på udtagning af lavbundsjorder i hhv. september 2022, november 2023, maj 2024 og november 2024.

Figur 1. Fremdriften i udtagningsindsatsen siden september 2022. Figur 1 er opdateret i forhold til målet om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer inden 2030. Effekter fra andre ambitioner og den tidligere ordning "Ekstensivering med slæt" er ikke med i det nye mål, da det alene omhandler permanent omlægning og vådgøring af landbrugsarealer. Det bemærkes, at der er tale om en aktuel og foreløbig status på de forventede, fremtidige antal hektar udtagne lavbundsjorder inkl. randarealer. Erfaringsmæssigt er det ikke alle tilsagn, der bliver til færdigetablerede projekter.

Tabel 1. Årlig fremdrift i udtagningsindsatsen.
 Indsats 2022:
Sept.
2023:
Nov.
2024:
Maj
2024: Nov.
Udestående indsats * 123.721 101.372 83.795 80.173
Kvælstofvådområder ** 0 2.641 3.590 3.590
Etablerede lavbundsprojekter 187 187 187 233
Lavbundsprojekter
under etablering
530 4.368 9.059 12.942
Lavbundsprojekter under forundersøgelse 15.562 31.433 43.369 43.062

Opgørelsen inkluderer projekter, der er påbegyndt og færdiggjort siden 2021, herunder også forundersøgelsesprojekter, som skal afdække, om lavbundsarealer kan udtages fra landbrugsdrift med henblik på vådgøring og hvilken potentiel klimaeffekt, der kan opnås herved. Nedenfor gives en status for omfanget af projekter samt ordningsspecifikke detaljer fordelt på hver styrelse.

Status på styrelsernes individuelle bidrag til udtagningsindsatsen

På nuværende tidspunkt er der igangsat udtagning af ca. 9.100 hektar, hvortil ca. 199 hektar er færdige klima-lavbundsprojekter (tabel 2). 

Tabel 2. Status på Klima-Lavbundsprojekter (SGAV) opgjort i hektar og fordelt på projektejertype og projektfase. Parentes angiver antal projekter.
Projektejer Projekter under forundersøgelse, hektar* Projekter under etablering, hektar
Færdige Klima-Lavbunds-projekter, hektar Total, hektar
Kommuner 7.950 (91) 38 (2) 187 (1) 8.130 (94)
Fonde 0 0 0 0
Lodsejere 1.018 (16) 77 (3) 12 (1) 1.107 (20)
Total, hektar 8.968 (107) 115 (5) 199 (2)

9.282 (114)

* SGAV er desuden i gang med sagsbehandlingen af ca. 246 hektar forundersøgte projekter, der har anmodet om at gå videre til etableringsfasen.

I Klima-Lavbundsordningen har projekterne som udgangspunkt to år til forundersøgelsen og fire år til etableringen. SGAV forventer dog, at den gennemsnitlige udtagningshastighed er på fire år fra tilsagn til færdigetableret projekt (inklusiv både forundersøgelsen og etablering). Det skyldes, at ordningen er rettet mod projekter med oftest færre lodsejere inden for et mere afgrænset areal, som gør det muligt at gennemføre dem uden jordfordeling. Dette muliggør hurtigere projektgennemførelse sammenlignet med projekter, hvor jordfordeling er nødvendigt for at sikre opbakning fra de lokale lodsejere.

Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter udføres af Naturstyrelsens lokale enheder via en national anlægsbevilling. På nuværende tidspunkt er der igangsat Klima-Lavbundsprojekter på ca. 22.600 hektar (tabel 2).

Tabel 3. Status på Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter opgjort i hektar og fordelt på projektfaser. Parentes angiver antal projekter.
Igangværende forundersøgelser, hektar * Projekter under etablering, hektar Færdige klima-lavbundsprojekter, hektar Total, hektar
13.777 (34) 8.784 (32) 34 (1) 22.595 (67)

* Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojekter på 7.778 hektar, hvoraf alle projekter er gået videre til etableringsfasen. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på forundersøgelser, som er lavet under SGAVs EU-finansierede tilskudsordning.

Alle projekter forundersøges, og hvis det efter forundersøgelsen vurderes, at projektet kan realiseres, går det videre i en etableringsfase, som dels omfatter myndighedsgodkendelse, jordfordeling, køb/salg, indgåelse af projektaftaler og slutteligt udførelse, der omfatter projektering og selve anlæggelsen.

Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter har typisk et forløb på mellem fire og syv år afhængigt af varigheden af undersøgelser, tilladelser, forhandlinger og anlæggelsesfasen.

SGAV administrer tilskudsordningen Vand- og klimaprojekter, som finansieres af EUs CAP-program. Kommuner og Naturstyrelsen er projektejer på disse projekter.

På nuværende tidspunkt har kommunerne og Naturstyrelsens lokale enheder igangsat udtagning af ca. 24.400 hektar lavbundsprojekter inkl. randarealer (tabel 4) samt ca. 3.600 hektar kulstofrige lavbundsjorder, der er under udtagning som kvælstofvådområder (tabel 5). I alt er der tale om udtagning af ca. 28.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer.  

Tabel 4. Status på SGAVs EU-finansierede lavbundsprojekter, opgjort i hektar og fordelt på projekttype- og fase. Parentes angiver antal projekter.
Projektejer Igangværende
forundersøgelser,
hektar *
Projekter under
etablering, hektar
Færdige projekter,
hektar
Total, hektar
Kommuner 17.420 (84) 3.202 (24) 0 20.622 (108)
Naturstyrelsen 2.897 (8) 841 (3) 0 3.738 (11)
Total 20.317 (92) 4.043 (27) 0 24.360 (119)

 * Kommunerne og Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af lavbundsprojekter på 4.696 hektar siden 2021. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på disse forundersøgelser. Øvrige etableringsprojekter beror på forundersøgelser foretaget før 2021. Et omfang af projekterne, der er forundersøgt af Naturstyrelsen under den EU-finansierede ordning, etableres som Klima-Lavbundsprojekter via Naturstyrelsens anlægsbevilling. Derudover er det erfaringen, at et vist omfang af forundersøgelsesprojekter ikke fører til opfølgende etableringsprojekter.

 

Tabel 5. Status på EU-finansierede kvælstofvådområdeprojekter,
herunder projekter placeret på kulstofrige lavbundsarealer, opgjort i hektar og fordelt på projektejertype- og fase. Parentes angiver antal projekter.
Projektejer Igangværende
forundersøgelser,
hektar *
Projekter under
etablering, hektar
Færdige projekter,
hektar
Total, hektar
Kommuner 6.284 (74) 5.188 (67) 0 11.472 (141)
Naturstyrelsen 176 (2) 119 (2) 0 295 (4)
Total 6.460 (76) 5.307 (69) 0 11.767 (145)
Heraf placeret på
kulstofrige lavbundsjorder **
1.650 1.940 0 3.590
Total lavbundsprojekter
og kvælstofvådområder
placeret på kulstofrige
lavbundsjorder
21.967 5.983 0 27.950

* Kommunerne og Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af 2.237 hektar for kvælstofvådområder siden 2021. Derudover er det erfaringen, at et mindre omfang af forundersøgelsesprojekter ikke fører til opfølgende etableringsprojekter.
** Kvælstofvådområdeprojekter med tilsagn fra 2021 indgår i arealopgørelsen for udtagningen af lavbundsjorder i det omfang, de er placeret på kulstofrige lavbundsarealer. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på det kortgrundlag over udbredelsen af kulstofrige lavbundsjorder, som tilsagn er givet på baggrund af (fra 2021-2023 ’Tekstur2014’ og fra og med 2024 ’Kulstof2022’). Med reduktion af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som primære formål stilles der ikke krav til opgørelse af klimaeffekten (CO2ækv.) i disse projekter. Dog er genopretning af naturlig hydrologi i jorden en fælles målsætning ved aktiv udtagning for både kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter. Derfor antages det, at der opnås en klimaeffekt på lige fod med lavbundsprojekter, forudsat at kulstofrig jord vådgøres permanent.

For både lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter gælder, at man kan søge om tilsagn til hhv. forundersøgelse og etablering. Det tager typisk fire til syv år at gennemføre et lavbundsprojekt fra igangsættelse af forundersøgelsen til den faktiske udtagning og vådgøring, bl.a. grundet forhandlinger og jordfordeling mellem involverede lodsejere.

Kontakt

EU & Projekt
Tlf: 33 95 80 00
Mail: euogprojekt@sgav.dk