Hvad sker der i indsatsen for at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsdrift?

På nuværende tidspunkt er der igangsat udtagning af ca. 9.600 hektar, hvortil ca. 199 hektar er færdige klima-lavbundsprojekter (tabel 2).

* SGAV er desuden i gang med sagsbehandlingen af ca. 367 hektar forundersøgte projekter, der har anmodet om at gå videre til etableringsfasen.

I Klima-Lavbundsordningen har projekterne som udgangspunkt to år til forundersøgelsen og fire år til etableringen. SGAV forventer dog, at den gennemsnitlige udtagningshastighed er på fire år fra tilsagn til færdigetableret projekt (inklusiv både forundersøgelsen og etablering). Det skyldes, at ordningen er rettet mod projekter med oftest færre lodsejere inden for et mere afgrænset areal, som gør det muligt at gennemføre dem uden jordfordeling. Dette muliggør hurtigere projektgennemførelse sammenlignet med projekter, hvor jordfordeling er nødvendigt for at sikre opbakning fra de lokale lodsejere.

Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter udføres af Naturstyrelsens lokale enheder via en national anlægsbevilling. På nuværende tidspunkt er der igangsat Klima-Lavbundsprojekter på ca. 24.500 hektar (tabel 3).

* Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojekter på 10.530 hektar, hvoraf to projekter ikke er gået videre til etableringsfasen. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på forundersøgelser, som er lavet under SGAVs EU-finansierede tilskudsordning.

Alle projekter forundersøges, og hvis det efter forundersøgelsen vurderes, at projektet kan realiseres, går det videre i en etableringsfase, som dels omfatter myndighedsgodkendelse, jordfordeling, køb/salg, indgåelse af projektaftaler og slutteligt udførelse, der omfatter projektering og selve anlæggelsen.

Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter har typisk et forløb på mellem fire og syv år afhængigt af varigheden af undersøgelser, tilladelser, forhandlinger og anlæggelsesfasen.

SGAV administrer tilskudsordningen Vand- og klimaprojekter, som finansieres af EUs CAP-program. Kommuner og Naturstyrelsen er projektejer på disse projekter.

På nuværende tidspunkt har kommunerne og Naturstyrelsens lokale enheder igangsat udtagning af ca. 32.600 hektar lavbundsprojekter inkl. randarealer (tabel 4) samt ca. [5.100] hektar kulstofrige lavbundsjorder, der er under udtagning som kvælstofvådområder (tabel 5). I alt er der tale om udtagning af ca. 37.700 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer. 

 * Kommunerne og Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af lavbundsprojekter på 11.277 hektar siden 2021. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på disse forundersøgelser. Øvrige etableringsprojekter beror på forundersøgelser foretaget før 2021. Et omfang af projekterne, der er forundersøgt af Naturstyrelsen under den EU-finansierede ordning, etableres som Klima-Lavbundsprojekter via Naturstyrelsens anlægsbevilling. Derudover er det erfaringen, at et vist omfang af forundersøgelsesprojekter ikke fører til opfølgende etableringsprojekter.

* Kommunerne og Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af 2.237 hektar for kvælstofvådområder siden 2021. Derudover er det erfaringen, at et mindre omfang af forundersøgelsesprojekter ikke fører til opfølgende etableringsprojekter.
** Kvælstofvådområdeprojekter med tilsagn fra 2021 indgår i arealopgørelsen for udtagningen af lavbundsjorder i det omfang, de er placeret på kulstofrige lavbundsarealer. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på det kortgrundlag over udbredelsen af kulstofrige lavbundsjorder, som tilsagn til lavbundsprojekter er givet på baggrund af (fra 2021-2023 ’Tekstur2014’). Nye tilsagn pga. ansøgningsrunder i 2024 og 2025 er foreløbigt estimeret. Med reduktion af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som primære formål stilles der ikke krav til opgørelse af klimaeffekten (CO2ækv.) i disse projekter. Dog er genopretning af naturlig hydrologi i jorden en fælles målsætning ved aktiv udtagning for både kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter. Derfor antages det, at der opnås en klimaeffekt på lige fod med lavbundsprojekter, forudsat at kulstofrig jord vådgøres permanent.

For både lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter gælder, at man kan søge om tilsagn til hhv. forundersøgelse og etablering. Det tager typisk fire til syv år at gennemføre et lavbundsprojekt fra igangsættelse af forundersøgelsen til den faktiske udtagning og vådgøring, bl.a. grundet forhandlinger og jordfordeling mellem involverede lodsejere.