Du har et tilsagn til plejegræs. Men har du styr på, hvad du skal gøre, hvis dit areal ændrer karakter uden du har indflydelse på det? På denne side kan du læse mere om de mest almindelige former for ændring af dit areals karakter, som sker helt naturligt – og ikke mindst hvad du så skal gøre.
Du kan få dispensation for nogle af de karakterændrende forhold.
Søg om dispensation fra pleje af græs- og naturarealer
For andre karakterændrende forhold kræves det, at du ændrer i dit tilsagn. For det meste vil dette være en opdateret indtegning i IMK.
Det er vigtigt, at din indtegning i IMK stemmer med din indhegning i virkeligheden. Ved en eventuel kontrol bliver det kontrolleret, om du har plejet hele det areal, som du får tilskud til. Har du plejet mindre, end du får tilskud til, bliver du trukket i støtte.
Vi ser af og til, at naturplejere har sat et hegn, der står længere inde på marken, end de har tegnet ind i deres ansøgning.
At indtegning og indhegning ikke er ens, kan i nogle tilfælde skyldes, at der ved indtegning er tegnet helt ud til markblokgrænsen, men at hegnet altid har stået lidt længere inde på marken, eller ikke når helt ud i et hjørne. Det kan derfor anbefales at tegne ud fra din egen besigtigelse af marken og ud fra luftfoto. Vær opmærksom på, hvornår du bruger tegnefunktionen ”Klip til markblok”.
Læs om indtegning af dit areal
En del ansøgere er i tvivl om, hvilken afgrødekode de skal vælge til deres tilsagnsareal.
Læs om valg af afgrødekoder i
Vejledning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer