Eksport af ost til USA

Eksport USA Mælk og mejeri

Find vejledning til at søge om toldkontingent ved eksport af ost til USA.

Kontingenttype

Eksport

Kontingent

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af WTO’s landbrugsaftaler i Tokyo-runden og senere i Uruguay-runden som følge af udvidelserne af EU, har EU etableret en særlig procedure for eksport af ost med oprindelse i EU til USA.

EU har iht. aftalen mulighed for at udpege hvilke importører i USA, der kan importere ost med oprindelse i EU. EU har mhp. at maksimere eksporttoldkontingenternes værdi fastlagt særlige procedurer for udvælgelse af de importører i USA, der kan importere ost under KN-kode 0406 til nedsat told i USA, på grundlag af tildelingen af eksportlicenser på de pågældende produkter.

Denne vejledning vedrører, hvordan og hvorledes der kan søges eksportlicens på disse kontingenter en gang årligt i året før det kommende kalenderår. Ved ansøgningen skal I anvende et særligt ansøgningsskema.

Produktsektor

Mælk og mejeriprodukter

Varebeskrivelse på kontingentet 

Varebeskrivelserne på disse kontingenter fremgår af bilag XIV.5.Del B1 i forordning (EU) 2020/761, og skal følge "Harmonized Tariff Schedule of the United States of America".

Se varebeskrivelserne og de enkelte toldkontingenter på eksport af ost til USA i afsnittet: Årlig mængde og delperioder.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i EU.

Handelsaftale

Iht. de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af WTO’s landbrugsaftaler har EU etableret en særlig procedure for eksport af ost til USA, hvor licensansøgeren skal udpege sin foretrukne importør i USA og godtgøre, at importøren er et datterselskab af ansøgeren om eksportlicens på ost til USA.

KN-koder omfattet af kontingentet 

  • 0406 10 30
  • 0406 10 50
  • 0406 10 80
  • 0406 20 00
  • 0406 30 10
  • 0406 30 31
  • 0406 30 39
  • 0406 30 90
  • 0406 40 10
  • 0406 40 50
  • 0406 40 90
  • 0406 90 01
  • 0406 90 13
  • 0406 90 15
  • 0406 90 17
  • 0406 90 18
  • 0406 90 21
  • 0406 90 23
  • 0406 90 25
  • 0406 90 29
  • 0406 90 32
  • 0406 90 35
  • 0406 90 37
  • 0406 90 39
  • 0406 90 50
  • 0406 90 61
  • 0406 90 63
  • 0406 90 69
  • 0406 90 73
  • 0406 90 74
  • 0406 90 75
  • 0406 90 76
  • 0406 90 78
  • 0406 90 79
  • 0406 90 81
  • 0406 90 82
  • 0406 90 84
  • 0406 90 85
  • 0406 90 86
  • 0406 90 89
  • 0406 90 92
  • 0406 90 93
  • 0406 90 99

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

I afsnit 9 i den generelle import- og eksportvejledning er der en beskrivelse af de forskellige forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter.

Da hvert eksporttoldkontingent forvaltes efter reglerne i den indgåede handelsaftale mellem EU og det pågældende land uden for EU, fremgår de krav ansøgerne om eksportlicens skal opfylde af de enkelte konkrete eksportvejledninger. 

Ved eksport af ost til USA skal der søges eksportlicens på de kontingenter aftalen omfatter, ligesom ansøgningen skal være ledsaget af en erklæring om at importøren i USA er godkendt iht. USA’s regler, og at importøren er et datterselskab til ansøgeren, jf. gennemgangen af reglerne nedenfor.

I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter.   

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

 

Eksporttoldkontingentet  er på i alt 15 006,062 ton årligt.-

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december, og ikke opdelt i delperioder. Kontingentet omfatter 7 produktgrupper og 10 delkontingenter, jf. bilag XIV.5.Del B1 i forordning (EU) 2020/761, og følgende oversigt:

Oversigt over kontingenterne omfattet af USA-ordningen

 

Identifikation af gruppe i overensstemmelse med de supplerende bemærkninger i kapitel 4 i ”Harmonized Tariff Schedule of the United States of America”

 

 

 

Kontingent-

Betegnelse

 

Årlig disponibel mængde

(kg)

 

 

Gruppenummer

(1)

 

Gruppebeskrivelse

(2)

(3)

(4)

 

16

 

Not specifically provided for (NSPF)

 

 

16-Tokyo

 

   835 712

 

16-Uruguay

 

3 168 597

 

17

 

Blue Mould

 

17-Uruguay

 

   347 095

 

18

 

Cheddar

 

18-Uruguay

 

   333 480

 

20

 

Edam/Gouda

 

20-Uruguay

 

1 100 000

 

21

 

Italian type

 

21-Uruguay

 

2 025 000

 

22

Swiss or Emmenthaler cheese other than with eye formation

 

22-Tokyo

 

   393 006

 

22-Uruguay

 

   380 000

 

25

 

Swiss or Emmenthaler cheese with eye formation

 

25-Tokyo

 

4 003 172

 

25-Uruguay

 

2 420 000

Hvem kan ansøge?

Ansøgere, der søger om en import- eller eksportlicens på et toldkontingent, skal være etableret og momsregistreret i Danmark, herunder have et EORI-nummer. Toldagenter og -repræsentanter har ikke ret til at ansøge om licenser på toldkontingenter, da de ikke er indehaveren af licensen, dvs. den faktiske importør eller eksportør.

I afsnit 5 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse nærmere om, hvordan I registrerer jer som importør eller eksportør og søger om EORI-nummer hos Toldstyrelsen, samt bliver registreret hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter. 

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Udpeget importør i USA

På kontingenterne under USA-ordningen på ost er det et supplerende krav, at ansøgeren om licens på kontingentet skal fremlægge bevis for, at importøren i USA er ansøgers datterselskab. Beviset for at den udpegede importør i USA er et datterselskab, kan være en revisorattest.

Derudover skal ansøgningen være vedhæftet en erklæring, hvoraf det fremgår, at importøren i USA er berettiget til at få udstedt en importlicens på kontingenterne ifølge de gældende regler i USA af USDA (United States Department of Agriculture) iht. del 6 i underafsnit A i afsnit 7 i "Code of Federal Regulations".

Hvis den udpegede importør i USA ikke får tildelt importlicens for de tildelte mængder til eksportøren i EU under omstændigheder, der ikke skaber tvivl om, at importøren i USA har været i god tro om at være berettiget til at få udstedt importlicens, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkende, at licensindehaveren udpeger en anden importør opført på USDA's liste over godkendte importører.

Licensansøgning

Ved ansøgning om licens på de 10 delkontingenter under USA-ordningen skal I anvende den særlige ansøgningsblanket, der er på kontingentet på ost til USA, jf. bilag XIV.5.Del B1 i forordning (EU) 2020/761.

Særlig ansøgningsblanket for eksport af ost til USA [indsæt link til word-dokument med titlen: Ansøgningsblanket eksportlicens USA i mappen: Eksport-ost samt hunde- og kattefoder].

For hvert delkontingent anført i "Oversigt over eksportkontingenter omfattet af USA-ordningen" kan I indsende flere ansøgninger på det enkelte kontingent, forudsat at den samlede mængde, der ansøges om pr. kontingent, ikke overstiger de maksimumsmængder, der kan søges licens om, jf. nedenfor. Ansøgningerne skal indsendes samtidigt.

Hver licensansøgning må kun omfatte én produktgruppe i ansøgningsblanket. Hvis produktgruppen er opdelt i en Tokyo-runde og en Uruguay-runde, skal begge kontingenter betragtes som to separate selvstændige delkontingenter.

Ansøgningen om licens på de enkelte delkontingenter:

  • Delkontingent: 16-Tokyo, 16-Uruguay, 17-Uruguay, 18-Uruguay, 20-Uruguay og 21-Uruguay:

Ansøgningen skal være på mindst 10 ton, men højst 40 % af den mængde, der er til rådighed på disse kontingenter.

  • Delkontingent: 22-Tokyo, 22-Uruguay, 25-Tokyo og 25-Uruguay:

Ansøgningen skal være på mindst 10 ton og højst den mængde, der er til rådighed på disse kontingenter.

Mængderne på kontingenterne fremgår af kolonne 4 i oversigt over kontingenter omfattet af USA-ordningen.

Deponering

Deponeringsordningen på eksport, hvor en eksportør kan lade licensen deponere i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og hvor licensen ikke skal fremlægges for Toldstyrelsen, kan anvendes på dette kontingent.

Deponeringsordningen er beskrevet i afsnit 11 i den generelle import- og eksportvejledning, mens reglerne om partiallicenser fremgår af afsnit 14 i den generelle import- og eksportvejledning.

I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter. 

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Ansøgningsperiode

Ansøgning om eksportlicenser på kontingentet kan kun indsendes én gang årligt i perioden fra 1. – 10. september i året før kontingentåret, der løber fra 1. januar – 31. december.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde den sidste dag i ansøgningsperioden senest kl. 13.00.

Hvis den sidste ansøgningsdag på et toldkontingent, herunder for en delperiode, falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udløber ansøgningsfristen senest kl. 13.00 den sidste arbejdsdag inden. Se afsnit 7 i den generelle import- og eksportvejledning, for hvordan I sender jeres ansøgning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Garanti

Samtidig med ansøgningen om licens skal I stille en sikkerhed (garanti) på 30 EUR pr. ton. Ansøgningen om licens vil blive afvist, hvis ikke sikkerhed bliver stillet til tiden. Derfor anbefaler vi, at I får stillet garantien i god tid, og inden ansøgningsfristen udløber.

Garantier ved bl.a. import og eksport af landbrugsvarer

Frigivelse/inddragelse af sikkerhedsstillelse

Reglerne for frigivelse og inddragelse af sikkerhedsstillelse på eksportlicenser udstedt på toldkontingenter fremgår af afsnit 17 og 18 i den generelle import- og eksportvejledning.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Frigivelse og inddragelse af garanti på importlicenser

For så vidt angår licenser på eksporttoldkontingenter, jf. afsnit 18.2 i den generelle import- og eksportvejledning, skal licensen, sammen med bevis for at varerne er udført fra EU’s toldområde senest 150 dage efter eksportangivelsens antagelse, være modtaget i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø senest 180 dage efter licensens sidste gyldighedsdag. 

Hvis eksportlicensen har været deponeret, er der ikke krav om at licensens afskrivningsblad bliver returneret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Derudover skal vi sammen med dokumentationen for varernes udførsel af EU, have tilsendt:

Hvis eksportlicensen har været deponeret, er der ikke krav om at licensens afskrivningsblad bliver returneret til Landbrugsstyrelsen.

  • Supplerende oplysninger, hvor det fremgår at USA er bestemmelseslandet, jf. afsnit 12 i den generelle import- og eksportvejledning. Dette indebærer indsendelse af: Kopi eller fotokopi af transportdokument i form af Bill of Lading eller andre tilsvarende dokumenter, hvor det fremgår, at USA er bestemmelsesland, eller
  • Hvis eksporten foretages fra et andet medlemsland i EU end Danmark, en kopi af det elektroniske eller fysiske konnossement, søfragts- eller luftfragtsbrev (transportdokumentation) med USA som bestemmelsesland, eller
  • En udskift fra transportørens tracking og trace-systemer for så vidt de kan kædes sammen med eksportangivelsen, og har USA som bestemmelsesland.

Hvis disse supplerende beviser ikke indsendes rettidigt, fortabes 3 % af garantien på licensen for hver dag, disse tidsfrister bliver overskredet.

Den samlede sikkerhed i EUR skal omregnes til danske kroner ved hjælp af en omregningskurs, som fastsættes en gang om måneden.

Valutakurser og omregning til danske kr.

På dette toldkontingent er der ikke krav om, at I som virksomhed i forvejen skal være registreret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i EU-Kommissionens LORI-system.

På disse toldkontingenter er der ikke krav om beregning af referencemængde.

På disse toldkontingenter er der krav om bevis for handel.

Minimumsmængde og perioder for bevis for handel

Beviset for handel skal være på eksport af mindst 10 ton ost under KN-kode 0406 til USA i et af de seneste tre kalenderår forud for det år, hvori ansøgningen om licenser kan indgives for toldkontingentåret.

Det indebærer, at ved ansøgningsrunden for kontingentåret 1. januar 2025 – 31. december 2025 vil bevis for handel skulle hidrøre fra et af følgende kalenderår: 2021, 2022 eller 2023.

Krav til udformningen af beviserne for handel

Beviser for eksport til  USA af ost skal fremlægges på en af følgende måder for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:

  • Ved fremlæggelse af tolddokumenter i form af eksportangivelser for udgang af EU, hvori USA er angivet som bestemmelsesland, og ansøgeren om licens fremgår som eksportør.
  • Hvis I anvender fotokopier af udførselsangivelserne, herunder udskrifter fra et online fortoldningssystem, skal udskrifterne være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift af de toldmyndigheder, der har antaget angivelsen. Hvis udførselsangivelserne hidrører fra de danske toldmyndigheder, behøver udskrifterne eller tolddokumenterne ikke at være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift, idet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan verificere angivelserne i Toldstyrelsens toldsystem.

Derudover kan I som bevis for handel bruge:

  • Anvendt afskrevet eksportlicens med USA som obligatorisk bestemmelsesland påtegnet af toldmyndighederne med anførsel af eksportangivelsen i forbindelse med varernes udgang af EU.

Hvis jeres eksportangivelser er registreret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som følge af, at I har anvendt deponerede licenser ved eksporten af varerne fra Danmark, kræves kun henvisning til de pågældende eksportangivelser og anvendte eksportlicenser.

Licensansøgninger på USA-ordningen

I afsnit 8 i den generelle import- og eksportvejledning og i den særlige ansøgningsblanket på ost til USA kan I læse om udfyldning af ansøgningen. Vejledning og den særlige ansøgningsblanket findes på vores hjemmeside.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Særlig ansøgningsblanket for eksport af ost til USA [indsæt link til word-dokument med titlen: Ansøgningsblanket eksportlicens USA i mappen: Eksport-ost samt hunde- og kattefoder].

Der skal indsendes et udfyldt ansøgningsblanket på hver af de delkontingenter på USA-ordningen, som I ønsker at søger licens på. Vær særlig opmærksom på disse rubrikker i den særlige ansøgningsblanket på ost til USA, udarbejdet med hjemmel i bilag XIV.5.Del B2 i forordning (EU) 2020/761:

  1. Anfør hvilket produktgruppenummer fra kolonne 1 fra oversigten ansøgningen omfatter.
  2. Anfør hvilken gruppebeskrivelse fra kolonne 2 fra oversigten ansøgningen omfatter.
  3. Anfør hvilken kontingentbetegnelse (delkontingent) fra kolonne 3 fra oversigten ansøgningen omfatter (Tokyo- eller Uruguay-runden).
  4. Anfør virksomhedens CVR/EORI-nr., navn og adresse.
  5. Anfør hvilke KN-koder ansøgningen omfatter (bemærk, at licensen er gyldig for eksport af ost under andre KN-koder under gruppebeskrivelsen).
  6. Anfør hvilke mængder i kg. som ansøgningen omfatter. For oste i lage søges licensen for ostens egenvægt, dvs. nettovægten efter fradrag af vægten af lage.
  7. Anfør hvilken kode, der skal anvendes iht. kapitel 4 i ”Harmonized Tariff Schedule of the United States of America” på den importør, som I har udpeget i USA.
  8. Anfør navn og adresse på den importør i USA, som I har udpeget.
  9. Anfør sikkerhedsstillelsen i kr., jf. afsnit om garanti i vejledningen.
  10. Vedlæg erklæring fra importør i USA om, at de er berettiget til at udstedt en importlicens iht. del 6 i underafsnit A i afsnit 7 i ”Code of Federal Regulations”, jf. afsnit om udpeget importør i USA.
  11. Vedlæg ansøgningen bevis for, at jeres udpegede importør i USA er jeres datterselskab i form af fx revisorattest, jf. afsnit om udpeget importør i USA.
  12. Vedlæg ansøgningen bevis for at I har eksporteret mindst 10 ton ost under KN-kode 0406 til USA i mindst et af de seneste tre kalenderår forud for indsendelsen af licensansøgningen, jf. afsnit om bevis for handel.

Ansøges der samlet om større eller mindre mængder, end der er til rådighed på delkontingenterne for det kommende kontingentår på USA-ordningen, fastsætter EU-Kommissionen fælles tildelingskoefficienter for de ansøgte mængder på de enkelte delkontingenter.

Tildeling af mængder på under 100 %

Hvis tildelingskoefficienterne er under 100 %, udstedes licensen for den mængde, som kan beregnes ved brug af tildelingskoefficienten, idet mængden nedrundes til nærmeste enhed. Sikkerhedsstillelsen frigives for de ansøgte mængder, der ikke udstedes licens for, som følge af tildelingskoefficienten på delkontingentet. Tildelingskoefficienten bliver offentliggjort af EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke- udnyttede mængder

Tilbagetrækning af licensansøgning

Hvis anvendelsen af tildelingskoefficienten betyder, at I får tildelt en mængde på under 10 ton pr. delkontingent, har I mulighed for at trække jeres ansøgning tilbage. Tilbagetrækningen skal i så fald ske senest tre arbejdsdage efter, at koefficienten er offentliggjort. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil efter meddelelse straks frigive den stillede sikkerhed.

EU-Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke- udnyttede mængder

Tildeling af mængder over 100 %

Overstiger de ansøgte mængder ikke de mængder, der er til rådighed på det enkelte delkontingent, fastsætter EU-Kommissionen en tildelingskoefficient på over 100 %, og de ikke-udnyttede mængder på det enkelte kontingent fordeles på ansøgerne i forhold til de mængder, der er søgt om på det enkelte kontingent, idet mængderne nedrundes til nærmeste enhed.

Hvis I ønsker at få en andel af de ikke-udnyttede mængder, skal I senest en uge efter offentliggørelsen af tildelingskoefficienterne meddele Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvilke ikke-udnyttede mængder I accepterer, idet I samtidig skal forhøje jeres stillede sikkerhed.

EU-Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke- udnyttede mængder

På dette toldkontingent er der ikke mulighed for at indsende ansøgninger om licens efter ansøgningsrunden i 1. – 10. september i året før kontingentåret i de følgende måneder før og i løbet af kontingentåret.

Licenserne udstedes senest den 15. december i året før kontingentåret på de mængder, som I har fået tildelt på de enkelte kontingenter iht. reglerne i afsnittet om tildelingskoefficient.

Gyldighedsperiode

Licenserne på kontingentet er gyldige fra den første dag i toldkontingentåret for de ansøgninger, der er indgivet forud for toldkontingentåret, dvs. fra 1. januar det følgende år.

Licenserne på kontingenterne udløber den sidste kalenderdag i toldkontingentåret, dvs. den 31. december, idet ingen licenser kan være gyldige efter toldkontingentårets udløb.

På de licenser, der udstedes på et eksporttoldkontingent, vil der i eksportlicensens rubrik 24 blive anført: "Artikel 3, stk. 4 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 finder ikke anvendelse". 

Overdragelse

Udstedte licenser på eksporttoldkontingenter kan ikke overdrages til en anden virksomhed iht. afsnit 13 i den generelle import- og eksportvejledning. Dette følger af artikel 7, stk. 2 i forordning (EU) 2020/760. 

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Anvendelse af licens i forbindelse med varernes udgang af EU

Den udstedte licens kan benyttes til eksport af alle varer under de enkelte delkontingenter, hvorfor alle KN-koder omfattet af de enkelte delkontingenter bliver anført på den udstedte licens.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i de udstedte eksportlicenser på delkontingenterne på eksport af ost til USA anføre:

Rubrik 20 – Særlige bemærkninger:

"Eksport til Amerikas Forenede Stater"

"Kontingent for kalenderåret xxxx – artikel 58-63 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761"

"Kontingentbetegnelse: ………….."

"Gyldig fra 1. januar til 31. december xxxx"

Rubrik 22 – Særlige betingelser:

"Licensen er gyldig for alle produkter henhørende under KN-position 0406"

Mængde, der kan eksporteres på licensen

Kun den mængde, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan eksporteres til USA.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i licensens rubrik 19 skrive: "0 %" i tolerance.

Ved ansøgning om licenser for eksport af ost på USA-ordningen skal I anvende et særligt ansøgningsskema, der kan hentes på nedenstående link. 

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Den Europæiske Union

EU-regler om handel

Kontakt

Eventuelle spørgsmål til ordningen kan rettes til licens@lbst.dk