Licensen udstedes senest den 22. i den måned, hvori licensansøgningen er indsendt, når EU-Kommissionen har offentliggjort tildelingskoefficienten. Hvis licensansøgningen er indsendt mellem 23. – 30. november offentliggøres tildelingskoefficienten senest den 14. december.
EU-Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke-udnyttede mængder
Gyldighedsperiode
En licens på kontingentet er gyldig fra den første dag i toldkontingentåret for de ansøgninger, der er indgivet forud for toldkontingentåret. Licenser, der søges i løbet af kontingentåret, er gyldige tidligst fra den første dag i delperioden eller fra den første dag i måneden efter den måned, hvori ansøgningen er indsendt.
Licenser på kontingentet udløber den sidste kalenderdag i den måned, der følger efter udløbet af den pågældende delperiode, dvs.:
- licenser udstedt for delperioden 1. januar – 30. juni er gyldige til 31. juli, mens
- licenser udstedt for delperioden 1. juli – 31. december er gyldige til 31. december, idet ingen licenser på kontingentet kan være gyldige efter toldkontingentårets udløb.
På de licenser, der udstedes på et importtoldkontingent, vil der i importlicensens rubrik 24 blive anført: "Artikel 3, stk. 4 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 finder ikke anvendelse".
Overdragelse
Den udstedte licens kan overdrages til en anden virksomhed iht. afsnit 13 i den generelle import- og eksportvejledning. Da indehaveren af licensen er omfattet af krav om bevis for handel, skal den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, opfylde de samme krav om bevis for handel som den oprindelige indehaver af licensen.
Den virksomhed, som ønsker at overdrage licensen, skal fremlægge dokumentation for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om, at den pågældende virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, opfylder kravet til bevis for handel sammen med anmodningen om overdragelse af licensen.
Hvis den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, er indehaver af en anden importlicens på samme toldkontingent og i samme kontingentår, kan proceduren forenkles til, at erhververen anmoder den licensudstedende myndighed i sit medlemsland om at sende en eller anden form for bevis for virksomhedens opfyldelse af kravet for bevis for handel til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter
Varernes overgang til fri omsætning i EU
Krav om fremlæggelse af et EUR.1 varecertifikat for overgang til fri omsætning i EU.
Mængde, der kan importeres på licensen
Kun den mængde, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan importeres til 0-told.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i licensens rubrik 19 skrive: "0 %" i tolerance.