Der er krav om bevis for handel på dette kontingent.
Minimumsmængde og perioder for bevis for handel
Beviset for handel skal være på mindst 25 ton frugt og grøntsager under KN-kode 0702 00 00, 0703, 0704, 0705, 0706, 0707 00, 0708, ex 0709*, 0714 20, ex 0714 90 90**, ex 0802***, 0803 10 10, 0803 10 90, 0804 20 10, 0804 30 00, 0804 40 00, 0804 50 00, 0805, 0806 10 00, 0807, 0808, 0809, 0810, 0813 50 31, 0813 50 39, 0910 20, ex 0910 99****, ex 1211 90 86***** eller 1212 92 00 fra/til lande uden for EU i hver af de to 12-måneders perioder, der slutter to måneder før den første ansøgning kan indgives for toldkontingentåret.
* ex 0709 Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager under pos. 0709 60 91,0709 60 95, ex 0709 60 99 af slægten Pimenta, 0709 92 10 og 0709 92 90
** ex 0714 90 90 Jordskokker
*** ex 0802 Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder under KN-kode 0802 70 00, 0802 80 00
**** ex 0910 99 Timian, frisk eller kølet.***** ex 1211 90 86 Basilikum, melisse, mynte, Origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin og salvie, frisk og kølet
Da første ansøgningsrunde for nyt kontingentår på dette kontingent er 1. – 7. maj vil bevis for handel skulle hidrøre fra perioderne:
- 1. marts i året før ansøgningsrunden – 28./29. februar i året for ansøgningsrunden og
- 1. marts to år før ansøgningsrunden – 28./29. februar i året før ansøgningsrunden
Krav til udformningen af beviserne for handel
Beviser for handel med lande uden for EU skal fremlægges på en af følgende måder for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:
- Ved fremlæggelse af tolddokumenter i form af importangivelser for overgang til fri omsætning i EU, hvoraf navnet på ansøgeren om licens fremgår som importør, behørigt påtegnet af toldmyndighederne
- Ved fremlæggelse af tolddokumenter i form af eksportangivelser for udgang af EU, hvoraf navnet på ansøgeren om licens fremgår som eksportør.
Hvis I anvender fotokopier af indførsels- eller udførselsangivelserne, herunder udskrifter fra et online fortoldningssystem, skal udskrifterne være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift af de toldmyndigheder, der har antaget angivelsen. Hvis indførsels- eller udførselsangivelserne hidrører fra de danske toldmyndigheder, behøver udskrifterne eller tolddokumenterne ikke at være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift, idet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan verificere angivelserne i Toldstyrelsens toldsystem.
Derudover kan I som bevis for handel bruge:
- Anvendt afskrevet import- eller eksportlicens påtegnet af toldmyndighederne med anførsel af import- eller eksportangivelsen i forbindelse med varernes overgang til fri omsætning i EU eller udgang af EU som bevis for handel.
Hvis jeres eksportangivelser er registreret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som følge af, at I har anvendt deponerede licenser ved eksporten af varerne fra Danmark, kræves kun henvisning til de pågældende eksportangivelser og anvendte eksportlicenser.