På dette toldkontingent er der krav om bevis for handel.
Hvis der er ikke-udnyttede mængder fra første ansøgningsperiode, kan autoriserede fødevarevirksomheder i Danmark også søge om licens på kontingentet i de to efterfølgende ansøgningsperioder i den enkelte delperiode, se afsnittet om alternativ dokumentation for bevis for handel.
Minimumsmængde og perioder for bevis for handel
Beviset for handel skal være på mindst 25 ton grise- og oksekød under KN-kode ex 0103*, 0201, 0202, ex 0203*, ex 0206*, 0206 10 95, 0206 29 91, 0209 10, ex 0210*, 1501 10, 1501 20, 1601 00, 1602 10 00, 1602 20 90, 1602 41 10, 1602 42 10, 1602 49 11 – 1602 49 50, 1602 90 10, 1602 90 51 eller 1902 20 30 fra/til lande uden for EU i hver af de to 12-måneders perioder, der slutter to måneder før, den første ansøgning kan indgives for toldkontingentåret.
*ex 0103 Tamsvin, levende tamsvin bortset fra racerene avlsdyr
*ex 0203 Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset
*ex 0206 Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, fersk, kølet eller frosset undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter
*ex 0210 Kød og spiselige slagtebiprodukter af tamsvin; saltet, i saltlage, tørret eller røget
Da første ansøgningsrunde for nyt kontingentår på dette kontingent er 1. – 7. november vil bevis for handel skulle hidrøre fra perioderne:
- 1. september i året før ansøgningsrunden – 31. august i året for ansøgningsrunden og
- 1. september to år før ansøgningsrunden – 31. august i året før ansøgningsrunden
Krav til udformningen af beviserne for handel
Beviser for handel med lande uden for EU skal fremlægges på en af følgende måder for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:
- Ved fremlæggelse af tolddokumenter i form af importangivelser for overgang til fri omsætning i EU, hvoraf navnet på ansøgeren om licens fremgår som importør, behørigt påtegnet af toldmyndighederne
- Ved fremlæggelse af tolddokumenter i form af eksportangivelser for udgang af EU, hvoraf navnet på ansøgeren om licens fremgår som eksportør.
Hvis I anvender fotokopier af indførsels- eller udførselsangivelserne, herunder udskrifter fra et online fortoldningssystem, skal udskrifterne være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift af de toldmyndigheder, der har antaget angivelsen. Hvis indførsels- eller udførselsangivelserne hidrører fra de danske toldmyndigheder, behøver udskrifterne eller tolddokumenterne ikke at være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift, idet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan verificere angivelserne i Toldstyrelsens toldsystem.
Derudover kan I som bevis for handel bruge:
- Anvendt afskrevet import- eller eksportlicens påtegnet af toldmyndighederne med anførsel af import- eller eksportangivelsen i forbindelse med varernes overgang til fri omsætning i EU eller udgang af EU som bevis for handel.
Hvis jeres eksportangivelser er registreret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som følge af, at I har anvendt deponerede licenser ved eksporten af varerne fra Danmark, kræves kun henvisning til de pågældende eksportangivelser og anvendte eksportlicenser.
Alternativ dokumentation for bevis for handel
Hvis der er ikke-udnyttede mængder fra første ansøgningsrunde kan autoriserede fødevarevirksomheder også søge licens på kontingentet i de efterfølgende to måneder i hver delperiode.
For at en autoriseret fødevarevirksomhed kan godkendes, skal der indsendes bevis for, at virksomheden er registreret af Fødevarestyrelsen som en autoriseret fødevarevirksomhed, der er godkendt til at behandle animalske produkter i henhold til art. 4 i forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal i så fald have:
- en kopi af ansøgerens autorisation som fødevarevirksomhed fra Fødevarestyrelsen, eller en henvisning til virksomhedens autorisationsnummer på Fødevarestyrelsens liste over autoriserede fødevarevirksomheder
Fødevarestyrelsens liste over registrerede og autoriserede fødevarevirksomheder.