Hvem kan ansøge?
Ansøgere, der søger om en import- eller eksportlicens på et toldkontingent, skal være etableret og momsregistreret i Danmark, herunder have et EORI-nummer. Toldagenter og -repræsentanter har ikke ret til at ansøge om licenser på toldkontingenter, da de ikke er indehaveren af licensen, dvs. den faktiske importør eller eksportør.
I afsnit 5 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse nærmere om, hvordan I registrerer jer som importør eller eksportør og søger om EORI-nummer hos Toldstyrelsen, samt bliver registreret hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens og eksport af landbrugsprodukter.
Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter
Licensansøgning
Ansøgningen må ikke overstige den samlede disponible mængde for den pågældende delperiode eller kontingentår.
I må kun indsende én ansøgning om licens under det samme kontingentløbenummer i forbindelse med en ansøgningsperiode. Indsendes mere end én ansøgning, tages ingen af ansøgningerne i betragtning, og den stillede sikkerhedsstillelse fortabes.
Hvis et kontingent omfatter flere KN-koder, flere oprindelser eller toldsatser kan I indsende flere ansøgninger på kontingentet. Det forudsættes, at ansøgningerne indsendes samtidig, og samlet maksimalt omfatter den mængde, der må søges licens for på kontingentet. I så fald betragtes alle ansøgninger, som én samlet ansøgning.
På toldkontingenterne 09.4280, 09.4281 og 09.4282 på okse- og svinekød med oprindelse i Canada iht. CETA-aftalen, skal den ansøgte mængde omregnes til slagtekropækvivalent efter følgende regler.
Omregningsfaktorer for slagtekropsækvivalent på oksekød
Når du søger om licens, skal du angive mængden i ton slagtekropsækvivalent, dvs. kød med ben. Ved indfortoldningen og afskrivningen af de importerede mængder på licenserne, er det den pågældende mængde i ton med ben, der afskrives på licensen. Dette indebærer, at hvis du importerer udbenet svinekød eller forarbejdninger heraf, skal du da anføre mængden i din toldangivelse omregnet til ton med ben, ved at bruge en omregningsfaktor.
De relevante omregningsfaktorer for oksekød fremgår af denne tabe
KN-kode |
Omregningsfaktor |
KN-kode |
Omregningsfaktor |
KN-kode |
Omregningsfaktor |
0201 10 00 |
100% |
0202 10 00 |
100% |
0202 30 90 |
130% |
0201 20 20 |
100% |
0202 20 10 |
100% |
0206 29 91 |
100% |
0201 20 30 |
100% |
0202 20 30 |
100% |
0210 20 10 |
100% |
0201 20 50 |
100% |
0202 20 50 |
100% |
0210 20 90 |
135% |
0201 20 90 |
100% |
0202 20 90 |
100% |
0210 99 51 |
100% |
0201 30 00 |
130% |
0202 30 10 |
130% |
0210 99 59 |
100% |
0306 10 95 |
100% |
0202 30 50 |
130% |
|
|
Eksempel på omregning
Du importerer 100 ton udbenet oksekød med KN-kode 0201 30 00.
Af ovenstående tabel fremgår det, at omregningsfaktoren for KN-kode 0201 30 00 er 130 %.
130 % x 100 ton u/ben = 130 ton m/ben
Ved indfortoldningen bliver der afskrevet på licensen, at du har importeret 130 ton oksekød. Du skal derfor søge licens på 130 ton oksekød, selvom du kun vil importere 100 ton udbenet oksekød.
Hvis din licens er på 100 ton, vil du ikke kunne få de sidste 30 ton med ind i EU på licensen til 0-told.
Ansøgningsperiode
Ansøgning om importlicenser på kontingenterne 09.4280, 09.4281 og 09.4282 på okse- og svinekød med oprindelse i Canada skal indsendes de første 7 dage i den anden måned forud for hver delperiode, dvs.:
- 1. – 7. november i det foregående år for delperioden 1. januar – 31. marts
- 1. – 7. februar for delperioden 1. april – 30. juni
- 1. – 7. maj for delperioden 1. juli – 30. september
- 1. – 7. august for delperioden 1. oktober – 31. december
Hvis der er ikke-udnyttede mængder fra den første ansøgningsrunde i en delperiode, vil autoriserede fødevarevirksomheder også kunne søge licens på disse kontingenter i de to følgende måneder i delperioden, se afsnittet om ikke-udnyttede mængder, og afsnittet om bevis for handel, herunder alternativ dokumentation for bevis for handel.
De efterfølgende ansøgningsrunder på toldkontingenterne 09.4280, 09.4281 og 09.4282 på okse- og svinekød skal indsendes i følgende perioder:
- Delperioden 1. januar – 31. marts
- den 23. – 30. november i det foregående år
- den 1. – 7. januar
- Delperioden 1. april – 30. juni
- den 1. – 7. marts
- den 1. – 7. april
- Delperioden 1. juli – 30. september
- den 1. – 7. juni
- den 1. – 7. juli
- Delperioden 1. oktober – 31. december
- den 1. – 7. september
- den 1. – 7. oktober
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde den sidste dag i ansøgningsperioden senest kl. 13.00.
Hvis den sidste ansøgningsdag på et toldkontingent, herunder for en delperiode, falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udløber ansøgningsfristen senest kl. 13.00 den sidste arbejdsdag inden. Se afsnit 7 i den generelle import- og eksportvejledning for, hvordan I sender jeres ansøgning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter