Licensen udstedes senest den 22. i den måned, hvori licensansøgningen er indsendt, når EU-Kommissionen har offentliggjort tildelingskoefficienten. Hvis licensansøgningen er indsendt mellem 23. – 30. november offentliggøres tildelingskoefficienten senest den 14. december.
EU-Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke-udnyttede mængder
Gyldighedsperiode
En licens på kontingentet er gyldig fra den første dag i toldkontingentåret for de ansøgninger, der er indgivet forud for toldkontingentåret. Licenser, der søges i løbet af kontingentåret, er gyldige tidligst fra den første dag i delperioden eller fra den første dag i måneden efter den måned, hvori ansøgningen er indsendt.
Licenser på kontingentet udløber den sidste kalenderdag i toldkontingentåret, dvs. den 30. juni, idet ingen licenser på kontingentet kan være gyldige efter toldkontingentårets udløb.
På de licenser, der udstedes på et importtoldkontingent vil der i importlicensens rubrik 24 blive anført: "Artikel 3, stk. 4 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 finder ikke anvendelse".
Overdragelse
Den udstedte licens kan overdrages til en anden virksomhed iht. afsnit 13 i den generelle import- og eksportvejledning. Da indehaveren af licensen ikke er omfattet af krav om forudgående LORI-registrering eller bevis for handel, skal den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, kun opfylde de krav som fremgår af den generelle import- og eksportvejledning, dvs. være etableret og momsregistreret i EU, herunder have et EORI-nummer.
Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter
Varernes overgang til fri omsætning i EU
Krav om fremlæggelses af et oprindelsesbevis udstedt af myndighederne i Brasilien iht. artiklerne 57 – 59 i forordning (EU) 2015/2447 om EU-toldkodeksen, og art. 15a samt bilag XVII i forordning (EU) 2020/761.
Model for digitalt oprindelsesbevis på fjerkrækød
Mængde, der kan importeres på licensen
Kun den mængde, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan importeres til nedsat told.
Kun den mængde, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan importeres til nedsat told.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i licensens rubrik 19 skrive: "0 %" i tolerance.