Forlænget udbringningsperiode for gylle og anden flydende organisk gødning i 2026
Fristen for at udbringe gylle og anden flydende organisk gødning til fodergræs og vinterraps er forlænget indtil den 15. oktober 2026 i disse fem kommuner, hvor nedbørsmængden i uge 21 til 38 var særlig høj.
Assens
Holstebro
Middelfart
Nordfyns
Vejle
Reglen om forlænget udbringningsperiode i år med meget nedbør
Hvis det regner usædvanligt meget om sommeren og i det tidlige efterår, er det i visse tilfælde tilladt at udbringe flydende husdyrgødning og anden flydende organisk gødning i en længere periode end normalt.
Reglen gælder for marker, hvor størstedelen af markens areal ligger i kommuner, hvor følgende betingelser har været til stede:
- I uge 21 til 38 har der samlet set været mere nedbør end normalt
- I uge 30 til 38 har der samlet set været 30 pct. mere nedbør end normalt
Nedbørsmængderne opgøres af DMI.
Hvis de to betingelser er opfyldt, må flydende organisk gødning udbringes indtil den 15. oktober (det vil sige til og med den 14. oktober) på følgende arealer:
- Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.
- Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.
Reglen fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9 stk. 10, og er en undtagelse fra § 9 stk. 1, jf. § 9, stk. 3.
DMI's opgørelser af nedbør i 2026
Herunder kan du se nedbørsdata fra DMI og løbende følge med i, om betingelserne for at bruge undtagelsen er opfyldt for hver enkelt kommune.
Oversigten over nedbørsdata opdateres om onsdagen efter hver af de uger, som reglen i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen omfatter. Opdatering sker sædvanligvis om onsdagen i perioden uge 22-39. Der kan gå længere tid mellem opdateringer på grund af sommerferie.
Den nyeste oversigt viser opsummerede data fra de forudgående uger.
Nedbørsopgørelse for uge 38
Nedbørsopgørelse for uge 37
Nedbørsopgørelse for uge 36
Nedbørsopgørelse for uge 35
Nedbørsopgørelse for uge 34
Nedbørsopgørelse for uge 33
Nedbørsopgørelse for uge 32
Nedbørsopgørelse for uge 31
Nedbørsopgørelse for uge 30
Nedbørsopgørelse for uge 29
Nedbørsopgørelse for uge 28
Nedbørsopgørelse for uge 27
Nedbørsopgørelse for uge 26
Nedbørsopgørelse for uge 25
Nedbørsopgørelse for uge 24
Nedbørsopgørelse for uge 23
Nedbørsopgørelse for uge 22
Nedbørsopgørelse for uge 21
Klimanormalen
Nedbøren i den enkelte kommune skal sammenholdes med 30 års klimanormalen 1961-1990 for den region, som den pågældende kommune ligger i.
Regionsinddelingen er lavet af DMI og svarer ikke til de administrative regioner. Du kan se hvilken region, hver kommune ligger i, ved at følge linket nedenfor.
Oversigt over kommunernes beliggenhed i DMI's regioner