Register for Gødningsregnskab

Læs mere om hvad Register for Gødningsregnskab er og hvordan det administreres.

Du kan have pligt til at tilmelde din virksomhed til Register for Gødningsregnskab, hvis du driver virksomhed med planteavl, husdyravl eller skovbrug. Du indberetter dit gødningsregnskab på Landbrugsindberetning.dk.

Landbrugsindberetning

Du skal tilmelde din virksomhed, hvis du driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser;

  • virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år, eller
  • Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, eller
  • disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor.

Du skal tilmelde din virksomhed til registeret i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betingelserne for at være tilmeldt registret.

Du skal tilmelde din virksomhed senest 31. juli 2025, hvis virksomheden skal registreres for planperioden 2024/2025.

Styrelsen anvender oplysningerne på den enkelte virksomheds CVR/SE-nr. til at vurdere, hvorvidt betingelserne er opfyldt med henblik på tilmelding til registret.
Økologisk autoriserede virksomheder er også omfattet af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvis betingelserne for at være tilmeldt registret er opfyldt.

Bemærk at hestehold på rideskoler ikke falder ind under husdyravl.

Du kan tilmelde din virksomhed frivilligt, hvis virksomheden har et aktivt SE-nr/CVR-nr., driver planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser;

  • disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor, eller
  • dyrker afgrøder på dit areal, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Du skal tilmelde din virksomhed senest 31. juli 2025, hvis virksomheden skal registreres for planperioden 2024/2025.

Bemærk at hestehold på rideskoler ikke falder ind under husdyravl.

Konkursboer og brugeligt pant, som viderefører en landbrugsbedrift, kan i en afgrænset periode være tilmeldt på et SE-nr.

Disse virksomheder er underlagt de samme regler om udarbejdelse af gødningsplaner og gødningsregnskaber som andre virksomheder.

Tilmelding sker ved at sende en mail til jordbrugskontrol@lbst.dk med oplysning om SE- nummer og oplysning om det berørte CVR-nummer.

Du kan ikke tilmelde din virksomhed, hvis den ikke er momsregisteret. Det vil sige, at hvis virksomheden ikke har et CVR-nummer eller alternativt et SE-nummer, kan den ikke blive tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du skal også opfylde kravet om at drive virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf. 

Hvis din virksomhed har behov for gødning med over 16 % ammoniumnitrat til erhvervsmæssig vedligeholdelse af golfbaner, parker, haver, idrætsanlæg og lignende, og virksomheden ikke kan tilmeldes Register for Gødningsregnskab, kan du i stedet registrere din virksomhed i Landbrugsstyrelsens Register over virksomheder, der bruger ammoniumnitratgødning med over 16% kvælstof fra ammoniumnitrat.

Begrænsninger for handel med ammoniumnitrat

Når din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du:

  • Indberette gødningsplanlægningen i Tast selv med frist den 10. september 2025
  • Indberette virksomhedens gødningsregnskab på landbrugsindberetning med frist den 31. marts 2026

Landbrugsindberetning

Når du er tilmeldt registeret, er tilmeldingen gældende, indtil du selv afmelder virksomheden.

Når din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, har du ret til at købe kunstgødning uden at betale afgiften på 5 kr. pr. kg kvælstof.

Her på hjemmesiden kan du og andre, herunder din gødningsleverandør og SKAT, slå op i registret for at se, om du har ret til at købe kunstgødning uden afgift.

Søg i register for gødningsregnskab

Hvis du har spørgsmål til selve afgiften eller opkrævning af den, skal du kontakte Skattecenter Skive på tlf. 72 22 18 18, eller orientere dig på Skat's hjemmeside. 

SKAT

Du tilmelder dig Register for Gødningsregnskab i Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening -Tast Selv

Bemærk: Til- og afmelding sker ikke automatisk. Det er dit eget ansvar som virksomhedens ejer selv at foretage til- og afmelding af virksomheden. 

Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening

En planperiode løber fra 1. august til 31. juli året efter. Det vil sige, at du skal tilmelde din virksomhed senest 31. juli i den planperiode, hvor din virksomhed enten er blevet pligtig, eller hvor du ønsker at tilmelde den frivilligt.

Husk, at din virksomhed først er tilmeldt registeret, når du har modtaget et tilmeldingsbevis fra Landbrugsstyrelsen. 

Hvis du har brug for hjælp til hvordan du skal udfylde ansøgningsskemaet i Tast selv kan du læse vores brugerguide til tilmelding til Register for Gødningsregnskab.

Brugerguide til tilmelding til Register for Gødningsregnskab

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab, skal du selv sørge for at afmelde din virksomhed fra registret.

Du opfylder eksempelvis ikke betingelserne for at være med i registeret, når du:

  • Sælger din virksomhed.
  • Bortforpagter din ejendom.
  • Afmelder din virksomhed og dit CVR-nr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Dvs., at hvis din virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2024/2025, skal du afmelde din virksomhed inden den 31. juli 2025.

Du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab ved enten at indsende et afsluttende gødningsskab med en ophørsdato i felt 917, eller indsender en gyldig overdragelseserklæring.

Bemærk, at af- og tilmelding ikke sker automatisk. Det er derfor dit ansvar som ejer af virksomheden at foretage af- og tilmelding.

Hvis du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab med en overdragelseserklæring, skal du ikke også indberette et gødningsregnskab.

Du kan kun bruge en overdragelseserklæring, hvis den nye ejer/forpagter er tilmeldt Register for Gødningsregnskab på overdragelsestidspunktet

Når du indsender en overdragelseserklæring, skal du overholde følgende:

  • Indsend, sammen med den nye ejer/forpagter, en underskrevet overdragelseserklæring inden udgangen af planperioden, dvs. inden den 31. juli 2025
  • Giv din gødningsleverandør besked om, at du er afmeldt registret, jf. regler fra SKAT.
  • Giv den nye ejer/forpagter skriftlige oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote og fosforarealkrav, kvælstof-og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft frem til din ophørsdato. Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomhed er solgt eller forpagtet fra.
  • Lager af kunstgødning skal overdrages via Leverandørregister for gødningsleverancer.
  • Ajourfør ændringerne i din gødningsplanlægning.

Opbevar din gødningsplanlægning og overdragelseserklæringen på bedriften i mindst 5 år.

Overdragelseserklæringen for den aktuelle planperiode

Du sender overdragelseserklæringen i udfyldt stand til jordbrugskontrol@lbst.dk

Du kan afmelde din virksomhed Register for Gødningsregnskab, ved at indsende et afsluttende gødningsregnskab med en slutdato i flet 917 i rubrikken "ophør".

Kontakt

Jordbrugskontrol
Tlf: 33 95 80 00
Mail: jordbrugskontrol@lbst.dk