Hvorfor har du valgt netop denne ejerform?
I starten overvejede jeg at starte et interessentselskab (I/S) med min bror, men den tanke blev hurtigt lagt på hylden. Jeg er gammeldags anlagt, så da jeg først for alvor havde besluttet mig for at blive selvstændig, var selvejet den eneste mulighed for mig. Derfor endte det med et klassisk generationsskifte mellem min far og mig, da muligheden opstod. Måske skyldes det min opvækst med klassisk selveje, men selv hvis jeg ikke kunne indgå et generationsskifte med min far, ville jeg stadig have valgt selvejet. Dog arver man sammen med bedriften også en masse gæld. Det, der tiltalte mig ved ejerformen, er muligheden for selv at have hånden på alt og alle beslutninger. Det er netop det, der får mig til at yde det ekstra og løbe den ekstra meter.
Hvad har overrasket dig undervejs?
Jeg er overrasket over, hvor gnidningsfrit overtagelsen af bedriften gik. Det gjorde det nok særligt, fordi forarbejdet var gjort rigtig godt. Forarbejdet bestod af, at jeg og den tidligere ejer (læs: far) på forhånd var enige om præmisserne for overdragelsen. Den forberedelse var givet godt ud, for det er ikke problemfrit at generationsskifte - særligt når man har søskende. Heldigvis opstod der ikke problemer mellem min bror og mig under overtagelsen, men det var, fordi vi havde de nødvendige samtaler om det op til overtagelsen.
Men det er udfordrende at overtage en virksomhed, og man står meget alene, selv med en rådgiver på siden. Rådgiveren kan rådgive om det finansielle, men det er jo nok kun en tiendedel af, hvad der er vigtigt, når man overtager en virksomhed. Heldigvis havde jeg folk omkring mig at sparre med, men det har ikke altid været tilstrækkeligt. Så på trods af mit netværk og en god rådgiver, har det været mit eget ansvar at finde ud af det resterende. Jeg valgte jo selvejet, fordi jeg var tiltrukket af ideen om at have ansvaret for gården, men jeg er nok alligevel blevet overrasket over, hvor alene jeg har stået med det. Man kan købe sig til det meste rådgivning, men der er alligevel nogle ting, man selv må klare.
Dit bedste råd til andre, som overvejer denne ejerform?
Det er vigtigt med forberedelse. Med det mener jeg ikke kun det fysiske forarbejde med økonomi, budget og drift, men også det personlige og psykiske forarbejde.
I forhold til det økonomiske havde jeg på forhånd en forholdsvis god opsparing, og det vil jeg anbefale, at man har, men et hårdt år som i år har stadig ramt lidt hårdt. Men det har hjulpet at have godt styr på det hele i forvejen. Det er også rigtig vigtigt at lave det nødvendige forarbejde inden med den tidligere ejer. Man skal sørge for at få styr på budgetterne, for når først det hele kører, så kører det hurtigt.
Når det kommer til de blødere værdier, vil jeg anbefale, at man sørger for at man har et godt bagland. Jeg har for eksempel værdsat, at jeg har fået min familie på plads inden, for man har ikke meget tid til sådan noget, når først man er i gang. Derudover har jeg lavet en forventningsafstemning med mine søskende og familien i forhold til fordeling af arven og min overtagelse af gården.
Overordnet synes jeg, at det er svært at sige, om man skal rådgive andre til bare at komme i gang, eller om man skal vente og få erfaring. Det kommer jo meget an på personen og hvilke muligheder personen har. Nogle kan etablere sig undervejs i uddannelsen, mens andre skal vente lidt. Så er der jo også nogle, der først opdager, at det ikke er for dem, når de har etableret sig.
Men en ting er sikker, og det er, at man skal være skarp. Derfor er uddannelse og erfaring aldrig en dårlig ting. Hvis jeg skal komme med et godt råd, så er det nok, at det vigtigste er at få erfaring og uddannelse frem for den helt store opsparing. For hvis man ikke har erfaring, så bliver det svært at springe ud i det. Penge er nemlig aldrig nok, og du kan alligevel ikke spare nok op til en hel gård. Min erfaring siger mig, at det netop var erfaringen og ikke min opsparing, der gav et godt forhold til banken.