Mød Jonas - selveje uden generationsskifte

Jonas Elitsgaard Jensen overtog i 2020 sin bedrift, Vestergaard, ved Snevre, Hjørring, og fik etableringsstøtte i 2023. Bedriften er på omtrent 155 hektar og er en blanding af planteavl og griseproduktion med 645 årssøer.

​​"Mit ønske med bedriften har fra starten været, at skabe en bæredygtig virksomhed. Det at kunne levere på både klimadagsordenen og den bæredygtige bundlinje er vigtigt for mig. Da jeg overtog bedriften gennem selveje, var det egentlig ikke i spil, at jeg skulle gå sammen med andre, men nu tænker jeg faktisk at det kunne være godt at kigge i retning af det for at få hjælp til at geare og udvikle bedriften yderligere."

Hvorfor har du valgt netop denne ejerform?

Til at starte med var der to muligheder for mig: Plan A var, at jeg kunne overtage bedriften uden lån fra EIFO (tidligere Vækstfonden), og plan B var et ApS i driftsfællesskab. Det stod ret hurtigt klart, at plan A ville lykkes, så for mig var der ingen grund til at kigge yderligere på plan B. Jeg valgte selvejet, fordi sådan har vi altid gjort, og når det kunne lykkes på denne måde, var det klart at foretrække for mig. Grundlæggende vil jeg dog ikke sige, at jeg hverken har tilvalgt eller fravalgt nogle ejerformer, men jeg er meget glad for, at det endte som det gjorde.

Dog havde jeg kun mulighed for at overtage bedriften gennem et sælgerpantebrev. Sælgerpantebrevet gjorde, at jeg ikke behøvede at låne hos Vækstfonden, så det var det, der i sidste ende var udslagsgivende for, at handlen gik igennem. Jeg var nemlig ikke blevet godkendt til lånet i Vækstfonden. De går meget op i, at man har erfaring inden for ens produktionsgren, så måske var det, fordi at jeg ikke havde nok erfaring med at arbejde med søer - eller simpelthen bare fordi de syntes, at forretningsplanen var for spinkel.

I dag har jeg indgået en tiårig aftale med sælger om at afdrage på lånet i sælgerpantebrevet. Der har forinden været advokater inde over, det er blevet tinglyst og det hele. Den slags skal man selvfølgelig sætte tid og penge af til, men det var ikke en særligt lang eller besværlig proces. Sælger kunne egentlig godt have solgt bedriften til en uden at lade penge ligge gennem sælgerpantebrevet, men jeg tror, at han satte pris på, at det var en ung, der fik mulighed for at overtage bedriften. Sælgerpantebrevet betyder selvfølgelig, at hvis jeg skal lægge et lån om eller lave en tillægsbelåning, så skal jeg spørge den tidligere ejer. Hvis vi bliver uenige om noget, kan det låse fleksibiliteten af ejendommen, men det har ikke været en udfordring endnu. Udover sælgerpantebrevet har jeg lavet en livsforsikring, der er tilsvarende det lån, jeg afdrager på, så sælger har tryghed i det. Lånet afdrages med fast rente, og med rentestigningerne er det faktisk endt med at være en rigtig god aftale for mig.

Mit ønske med bedriften har fra starten været at skabe en bæredygtig virksomhed. Det at kunne levere på både klimadagsordenen og den bæredygtige bundlinje er vigtigt for mig. Vi optimerer hele vejen rundt og prøver at mindske inputtet og øge outputtet. Vi skal med andre ord have så effektiv en bedrift som overhovedet muligt. Det betyder, at vi både kigger på værktøjer som ESGreentool og det gode landmandskab.

Hvad har overrasket dig undervejs?

Det var en positiv overraskelse, at sælger satte penge til lån, så det kunne lade sig gøre uden lånet fra Vækstfonden. Det, der overraskede mig mest ved det, var nok, at det faktisk ikke var sværere. Man læser ofte i avisen, hvor svært det er, men her gik det meget glat. Derudover har der faktisk ikke været de store overraskelser undervejs. Jeg har været meget nysgerrig og haft en god evne til at forberede mig, så måske er det derfor, der ikke er så meget, der har overrasket mig. Der har selvfølgelig været småting, hvor vi har ændret kurs undervejs, men der har ikke været de helt store overraskelser undervejs.

Den største udfordring var, at Vækstfonden sagde nej, men eftersom det er nogle relativt dyre penge hos dem, så sætter jeg faktisk pris på løsningen med sælgerpantebrevet.

Dit bedste råd til andre, som overvejer denne ejerform?
Det er vigtigt at have styr på, at det er en bæredygtig forretning og virksomhed. Man må ikke sætte sig i noget, hvor man kan se, at f.eks. staldanlæg er ulovlige om fem år. Der skal være noget perspektiv i det, og det må ikke være for kortsigtet.

Så er det også virkelig vigtigt, at det giver noget cashflow fra starten af. Man skal have styr på likviditeten. For hvis du ikke har penge nok til at drive din virksomhed og få det til at løbe rundt, så dør du i det.

En af de vigtigste ting for mig har også været nysgerrighed, at være godt forberedt og have styr på mine ting - og det kan netværket bidrage til. Man skal derfor ikke være bange for at trække på sit netværk, men også sørge for både at pleje og bidrage til det. Når man er alene om at drive virksomheden, er det vigtigt at inddrage de folk, man har omkring sig. Derfor bruger jeg både dygtige rådgivere til økonomien og det strategiske og er med i to erfa-grupper for ejerledere.