“At have en ekstern investor med har givet mig en god dialog med banken, hvor jeg har været et pluskort i deres bog i stedet for et minuskort.”
Hvorfor har du valgt netop denne ejerform?
Da jeg var 27 år gammel, gik jeg i banken. Her fik jeg at vide, at jeg skulle kunne lægge 5 millioner kroner, hvis jeg skulle købe den bedrift, jeg gerne ville. Det har de færreste 27-årige jo. Derfor kiggede jeg i en anden retning – i retning af hvad der skal til for at man kan få ekstern kapital ind. Noget af det, jeg indså i den proces, var, at man skulle kunne lave begrænset hæftelse. I interessentselskabet laver man solidarisk hæftelse, og man skal huske på, at investorer de ofte investerer i friværdi og ikke i rede penge. Det betyder, at man kan få fingrene i klemme, hvis man står i en situation, hvor renten stiger, investorens egenkapital falder i værdi, og I hæfter solidarisk. Det er vigtigt at dække sig af for den andens økonomi uanset hvor meget tillid man har til dem. Det var det, jeg gjorde med investoren i vores ApS-konstruktion.
Jeg oplever også, at landmænd længe har haft en forståelse af, at hvis bare de kunne betale deres renter og afdrag, så var det rigtig godt. Men det betyder ofte, at landmænd tænker meget lidt over deres indtjening. Med en investor med om bord har jeg fået sparring på, hvordan jeg kan øge indtjeningen. Så for mig er det ikke nok, at det bare giver 3% eller 5% i afkast – det skal give 10% i afkast. På den måde kan jeg bedre håndtere de rentestigninger, vi oplever i dag. Investoren har med andre ord hjulpet mig med at tænke ud af boksen. Derudover vil jeg sige, at udlejningsdelen af virksomheden løfter forretningen rigtig meget. Der er nogle aktiviteter i den portefølje, der har et afkast på 15%, og det betyder, at jeg også kan have noget jord, der ikke giver helt lige så stort afkast.
Overordnet har det at have en investor med om bord givet mig en anderledes bevidsthed om, hvad mine valg betyder for butikken. Og så oplever jeg, at fordi jeg har investoren med om bord, har jeg nogle helt andre muskler over for banken. I dag har investoren trukket sig, men vi har fundet en løsning, hvor jeg kan fortsætte med at have bedriften. Jeg kunne ikke have startet på denne måde uden investoren, så selvom han ikke er med i dag, har det været meget værdifuldt for mig.
Hvad har overrasket dig undervejs?
Investoren og jeg havde et virkelig godt samarbejde om at få ejendommen tunet ind til at starte med. Det er en meget værdifuld sparring at få som nystartet selvstændig. Senere hen har jeg oplevet en helt anden agilitet i virksomheden. Hvis taget var utæt, så blev vi enige om, at det skulle lappes. Man kommer med andre ord hurtigere hen til at træffe de vigtige beslutninger.
En af de mest positive ting har dog været, at det at have en investor om bord har givet mig en god dialog med banken, hvor jeg har været et pluskort i deres bog fra starten i stedet for et minuskort.
Da investoren trak sig, skulle det gå stærkt, men fordi jeg havde fået mulighed for at vise mit værd i banken og vise, at jeg kunne drive en rentabel forretning, havde jeg en stor styrke i det. Jeg har nemlig fået lov til at vise nogle resultater på det grundlag, at jeg har haft en investor med ombord: Udbytte, lejeaftaler - you name it. Det giver dig og banken et helt andet datagrundlag. På baggrund af at have investoren med har jeg vist, hvad jeg kan, med en kombination af mine evner og den jord, jeg har herude. Netop det datagrundlag betød, at jeg onsdagen efter, at jeg havde indsendt min og investorens gensidige opsigelse, blev godkendt.
Det var dog virkelig en udfordring, da investoren trak sig. Aftalen lød på, at han skulle ud efter fem år. Vi havde også lavet aftaler om, hvordan han skulle ud. Men allerede efter tre år kom han midt under høsten og meddelte mig, at når banken havde fået lavet deres vurdering af de samlede værdier, havde jeg to uger til at finde ud af, hvordan vi gjorde det, så han kom ud af det, og så banken godkendte den endelige overdragelse. Den var ikke sjov.
Selvom det var en dårlig oplevelse med den usikkerhed, var det faktisk værre at få at vide, at du måske ikke kan blive boende, der hvor du har etableret dig. Den tryghed, jeg har i min base, blev pludselig sat på spil. Vi har heldigvis fundet en rigtig god løsning på det, som jeg er langt gladere for, end jeg nogensinde havde troet, jeg skulle blive, men der har været nogle måneder, hvor det virkelig ikke har været spændende.
Hvis jeg skal være ærlig, var jeg nok lidt blind for det i starten. Den bedrift var jo mit drømmescenarie, men hvis man tænker, at træerne er ved at gro ind i himlen, så er de det nok også.
Dit bedste råd til andre, som overvejer denne ejerform?
Til alle, der skal starte op med en investor, skal aftalen være totalt underskrevet med alle mulige scenarier. Du skal ud i alle hjørner af alting, selv de usandsynlige scenarier. Den revisor, der skal lave aftalen, skal du selv som ung landmand ud og betale de 50.000. Det hedder din revisor og hans revisor. Det er for dyre og sure penge at spare væk. Derudover er det vigtigt at få styr på alt, inden investoren skal ud af det.
Derudover vil jeg anbefale at få en investor med om bord, der investerer for frie midler og ikke for friværdi. Det er en ting, der flytter noget på, hvordan de tænker på investeringen. I en situation, hvor renterne stiger, og investoren har sine penge bundet op i friværdi, så fjernes det helt store gulvtæppe sammen med investoren.
Selvom det har været en hård proces, ville jeg ikke have været foruden at have min investor med om bord. Det har været en meget sjovere hverdag med meget mindre økonomisk risiko. Vi delte virksomheden op, så han stod med ejendomsdelen, og jeg stod for driften. På den måde kunne jeg sikre, at de ting, jeg gjorde i driften, også endte som min egen gevinst.
Overordnet er jeg virkelig glad for resultatet her i den anden ende, på trods af lidt modgang. I modvind tager livet sin form, og det tror jeg faktisk er rigtigt.