09.4455 - Import af oksekød af høj kvalitet til nedsat told fra Paraguay

Import Paraguay Oksekød

Find vejledning til at søge om toldkontingent nummer 09.4455 - Import af oksekød af høj kvalitet til nedsat told fra Paraguay.

Kontingenttype

Import                                                                 

Kontingentløbenummer

09.4455

Produktsektor

Oksekød

Varebeskrivelse på kontingentet 

Varebeskrivelse: "Fersk, kølet eller frosset udbenet kød af hornkvæg af høj kvalitet, der opfylder følgende definition:

"Filet (lomito), tyndsteg og/eller entrecote (lomo), klump (rabadilla), inderlår (carnaza negra), der stammer fra udvalgte krydsavlede dyr med mindre end 50% af racer af zebutypen, som udelukkende er opfodret med græs eller hø. Slagtedyrene er stude eller kvier af klasse "V" i Vacuno-slagtekropskemaet, hvorefter der produceres slagtekroppe på højst 260 kg"”

 Frosset oksekød er kød, der er frosset til en indre temperatur på -12 gr. C eller derunder, når kødet føres ind på EU's toldområde.

Udskæringerne mærkes i overensstemmelse med art. 13 i forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Angivelsen "Oksekød af høj kvalitet" (High Quality Beef) kan anføres på mærkningen.

Forordning (EF) nr. 1760/2000

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen i licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i Paraguay.

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne ifm. art. XXIV, stk. 6, er der åbnet toldkontingenter for import af fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet og bøffelkød til EU.

KN-koder omfattet af kontingentet

  • ex 0201 30 00
  • ex 0202 30 90

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

Dette toldkontingent forvaltes efter reglerne i den indgåede handelsaftale med krav om fremlæggelse af dokumenter udstedt af myndighederne i det tredjeland, hvori varerne på kontingentet har oprindelse. 

Dette indebærer, at mængderne på kontingentet bliver fordelt iht. de regler, som det pågældende tredjeland nationalt har fastlagt for administrationen af udnyttelsen af det pågældende kontingent.

Det er en forudsætning, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om fremlæggelse af et ægthedscertifikat for oksekød eller et IMA 1-certifikat (Inward Monitoring Arrangement) for mælk og mejeriprodukter, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark og er moms- og EORI-registreret, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

I afsnit 9 i den generelle import- og eksportvejledning er der en beskrivelse af de forskellige forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter. I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Toldsatser inden for kontingentet

  • 20 % værditold

Årlig mængde og delperioder

Toldkontingentet er på 1 000 ton udbenet kød årligt.

Toldkontingentåret løber fra 1. juli – 30. juni det følgende år.

Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.: 

  • 1. juli – 3o. juni med hele mængden til rådighed

Hvem kan ansøge?

Ansøgere, der søger om en import- eller eksportlicens på et toldkontingent, skal være etableret og momsregistreret i Danmark, herunder have et EORI-nummer. Toldagenter og -repræsentanter har ikke ret til at ansøge om licenser på toldkontingenter, da de ikke er indehaveren af licensen, dvs. den faktiske importør eller eksportør.

I afsnit 5 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse nærmere om, hvordan I registrerer jer som importør eller eksportør og søger om EORI-nummer hos Toldstyrelsen samt bliver registreret hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Licensansøgning

Hver enkelte ansøgning om licens på toldkontingentet, skal være ledsaget af ægthedscertifikat (original og en kopi af certifikatet) udstedt af myndighederne i det pågældende tredjeland. Mængden i licensansøgningen skal omfatte den samme mængde som i ægthedscertifikatet.

Ægthedscertifikatet skal være:

  • udfærdiget på et af EU's eller eksportlandets officielle sprog,
  • forsynet af den udstedende myndighed i det pågældende eksportland med et individuelt løbenummer, og
  • behørigt udfyldt og påtegnet af den udstedende myndighed i oprindelseslandet på kontingentet.

 Ægthedscertifikatet anses for at være behørigt påtegnet, hvis det angiver udstedelsesdato og –sted, og hvis det er forsynet med et stempel eller den udstedende myndigheds stempel samt underskrift af den eller de personer, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet.

Ægthedscertifikatet er gyldigt i tre måneder fra udstedelsesdatoen, dog ikke efter den sidste dag i toldkontingentåret.

Ægthedscertifikatet og kopien skal udfærdiges efter modellen i bilag XIV.4. Del A. i forordning (EU) 2020/761.

Forordning (EU) 2020/761

Model for ægthedscertifikat på oksekød af høj kvalitet

Certifikatet skal, jf. art. 43 og art. 44, stk. 2 i forordning (EU) 2020/761 være udstedt af de myndigheder i Paraguay, der er udpeget til at udstede dette.

De udpegede myndigheder i Paraguay er:

  • Servicio Nacional de Calidad y Salud Animal, Dirección General de Calidad e Inocuidad de Productos de Origen Animal

Ansøgningsperiode

Ansøgning om importlicens på kontingentet kan indgives hver dag, og der kan indsendes flere licensansøgninger dagligt eller i løbet af en måned i kontingentåret.

Ansøgning om licens skal indgives inden for ægthedscertifikatets gyldighedsperiode, og senest den sidste arbejdsdag i toldkontingentåret.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde senest kl. 13.00 på en arbejdsdag, for at denne dag bliver ansøgningsdato.

Se afsnit 7 i den generelle import- og eksportvejledning, for hvordan I sender jeres ansøgning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Garanti

Samtidig med ansøgningen om licens skal I stille en sikkerhed (garanti) på 120 EUR pr. ton. Ansøgningen om licens vil blive afvist, hvis ikke sikkerhed bliver stillet til tiden. Derfor anbefaler vi, at I får stillet garantien i god tid, og inden ansøgningsfristen udløber.

Garantier ved bl.a. import og eksport af landbrugsvarer.

Særlig forhøjet garanti ved straksudstedelse af licens

Der skal stilles en særlig forhøjet sikkerhed, hvis licensen ønskes udstedt straks, når:

  • Alle oplysninger i ægthedscertifikatet ikke stemmer overens med EU-Kommissionens oplysninger, eller
  • Originaleksemplaret af ægthedscertifikatet endnu ikke er indsendt.

Det er en forudsætning for at licensen kan udstedes straks, at ægthedscertifikatet er tilgængeligt for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i EU-Kommissionens informationssystem.

Denne særlige forhøjede sikkerhed svarer til den fulde toldsats i den fælles toldtarif på den dag, hvor ansøgningen om licens er indsendt.

Ansøgere, der ønsker at benytte denne mulighed, skal anmode herom i licensansøgningens rubrik: "Bemærkninger til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø". Se også afsnittet om udstedelse og anvendelse af licens.

Denne sikkerhed er dog ikke krævet, hvis eksportlandet har forelagt en kopi af ægthedscertifikatet som kan ses i EU-Kommissionens informationssystem.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø frigiver den særlige sikkerhed, når originaleksemplaret af ægthedscertifikatet er modtaget, og/eller EU-Kommissionens accept af certifikatet foreligger.

Hvis originaleksemplaret af det accepterede ægthedscertifikat ikke fremlægges inden licensens sidste gyldighedsdag, inddrages hele den særlige sikkerhed.

Frigivelse/inddragelse af sikkerhedsstillelse

Reglerne for frigivelse og inddragelse af sikkerhedsstillelse på licenser udstedt på toldkontingenter fremgår af afsnit 17 og 18 i den generelle import- og eksportvejledning

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Frigivelse og inddragelse af garanti på importlicenser

Den samlede sikkerhed i EUR skal omregnes til danske kroner ved hjælp af en omregningskurs, som fastsættes en gang om måneden.

Valutakurser og omregning til danske kr.

På dette toldkontingent er der ikke krav om, at I som virksomhed i forvejen skal være registreret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i EU-Kommissionens LORI-system.

På dette toldkontingent er der ikke krav om beregning af referencemængde.

På dette toldkontingent er der ikke krav om bevis for handel.

I afsnit 8 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse om udfyldning af ansøgningen. Vejledning og ansøgningsblanket findes på vores hjemmeside.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Vær særlig opmærksom på disse rubrikker i ansøgningsblanket på importlicens (AGRIM) i bilag I i forordning (EU) 2016/1239 om ordningen for import- og eksportlicenser, meddelelse vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter (2016/C 278/03) og forordning (EU) 2020/761 om forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter med licenser:

Rubrik 7 og 8 – Eksportland og Oprindelsesland:

Udfyldes med varens oprindelsesland, der er: "Paraguay". Sæt X i rubrikken "JA" for obligatorisk oprindelse. Licensen er kun gyldig for varer med oprindelse i Paraguay.

Rubrik 15 – Beskrivelse ifølge den kombinerede nomenklatur (KN):

Beskriv de varer, som det enkelte kontingent omfatter, og de produkter, som I ønsker at importere. Se KN-koder omfattet af kontingentet. 

Rubrik 16 – KN-kode(r):

Udfyldes med KN-koden eller de KN-koder, som I ønsker ansøgningen skal omfatte. Se KN-koder omfattet af kontingentet.

Rubrik 17 og 18 – Mængde i tal og bogstaver:

Udfyldes med den ansøgte mængde i tal og bogstaver.

Rubrik 20 – Særlige bemærkninger:

Skriv: "09.4455" og "Toldsats: 20 % værditold".

Supplement til licensansøgning

Licensansøgningen skal, jf. afsnit om licensansøgning, være ledsaget af et originalt ægthedscertifikat og en kopi heraf, udstedt af myndighederne i Paraguay i overensstemmelse med modellen i bilag XIV.4.Del A i forordning (EU) 2020/761.

Model for ægthedscertifikat på oksekød af høj kvalitet

EU-Kommissionen fastsætter ikke fælles tildelingskoefficienter for de ansøgte mængder på dette kontingent, idet udnyttelsen af kontingentet administreres af det tredjeland, som kontingentet er tildelt.

Da dette toldkontingent forvaltes med dokumenter af eksportlandet, fastsætter EU-Kommissionen ikke fælles tildelingskoefficienter for ikke-udnyttede mængder på kontingentet, idet udnyttelsen af kontingentet administreres af det tredjeland, som kontingentet er tildelt.

Licensen udstedes snarest muligt og senest 6 kalenderdage efter ansøgningen er modtaget, idet licensen først kan udstedes, når EU-Kommissionen har accepteret, at oplysningerne i ægthedscertifikatet er korrekte.

Hvis licensen ønskes udstedes straks skal der stilles en særlig sikkerhed, se afsnittet om sikkerhedsstillelse og særlig forhøjet garanti ved straksudstedelse af licens.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opbevarer det originale ægthedscertifikat.

Kopi af ægthedscertifikat med påført licensnummer og mængde, returneres sammen med licensen til ansøger mhp. anvendelse ved varernes overgang til fri omsætning i EU.

Gyldighedsperiode

En licens på kontingentet er gyldig fra datoen for udstedelsen til kl. 23.59 den 30. kalenderdag efter den sidste gyldighedsdag for det ægthedscertifikat, som licensen bliver udstedt på baggrund af.

Licenser på kontingentet kan dog ikke være gyldig efter den sidste kalenderdag i toldkontingentåret, dvs. den 30. juni, idet ingen licenser kan være gyldig efter toldkontingentårets udløb.

På de licenser, der udstedes på et importtoldkontingent, vil der i importlicensens rubrik 24 blive anført: "Artikel 3, stk. 4 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 finder ikke anvendelse". 

Overdragelse

Den udstedte licens kan overdrages til en anden virksomhed iht. afsnit 13 i den generelle import- og eksportvejledning. Da indehaveren af licensen ikke er omfattet af krav om forudgående LORI-registrering eller bevis for handel, skal den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, kun opfylde de krav som fremgår af den generelle import- og eksportvejledning, dvs. være etableret og momsregistreret i EU, herunder have et EORI-nummer.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Varernes overgang til fri omsætning i EU

Krav om fremlæggelse af kopi af det ægthedscertifikat, der er udstedt af de paraguayske myndigheder, og som har været fremlagt og er påtegnet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. afsnittet om udstedelse og anvendelse af licens.

Model til ægthedscertifikat på oksekød af høj kvalitet

Mængde, der kan importeres på licensen

Kun den mængde, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan importeres til nedsat told. Mængden i licensen skal svare til mængden i kopien af ægthedscertifikatet.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i licensens rubrik 19 skrive: "0 %" i tolerance.

Ansøgningsblanketten findes på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside og kan hentes på nedenstående link.

Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter

Den Europæiske Union

EU-regler om handel

Kontakt

Eventuelle spørgsmål til ordningen kan rettes til licens@lbst.dk