Navne

Latinsk:

Thrips palmi.

Synonymer:

T. leucadophilus, T. gossypicola, Chloethrips aureus, T. gracilis.

Svensk:

Palmtrips.

Engelsk:

Palmthrips.

Skadebillede

Tripsene angriber epidermisvævet langs nerverne på bladundersiden. Vævet bliver mørkt og glinsende. Blade og blomster deformeres. Ældre væv fortykkes og der opstår sprækker. Frugter arres og deformeres.

Planterne kan visne helt efter kraftige angreb.

 

Identifikation

Thrips palmi forveksles let med T. tabaci og T. flavus. T. palmi og T. tabaci angriber både blomster og grønne plantdele, mens T. flavus kun angriber blomsterne.

Nedenstående kendetegn anvendes til adskillelse af arterne.

 

T. tabci

T. palmi

T. flavus

Total længde µ

297

260

309

Antal børster på
spidsen af forreste
vinges hovednerve

4-5

2-3

3

Børster på krop og
vinger farveløse

farveløse
tynde

mørke
kraftige

farveløse
tynde

 

Biologi

Tripsene er varmekrævende og overvintrer kun udendørs i det sydligste Japan og tilsvarende klimaer. Æggene lægges på blade og blomster. 2. larvestadie søger ned i jorden, hvor det udvikles og forpupper sig. Ved 25 °C er generationstiden 17,5 dage.

 

Værtplanter

Tripsen er meget polyfag. Angriber bl.a. Dendranthema, Dianthus, Cucurbitaceae, Cyclamen, Orchidaceae og Solanaceae.

 

Udbredelse og betydning

Asien: Indonesien, Filippinerne, Thailand, Japan og andre lande i fjerne østen.

Afrika: Sudan.

Angreb i tropiske områder kan medføre store skader ved reducerede udbytter og ødelagt vækst.

 

Hovedkilder

Karny, H.H. (1925): Die an Tabac auf Java und Sumatra angetroffenen Blasenfusser (Thysanoptera). Bull.

Deli Proefstation 23:3-55.

Sakimura, K., Nakahara, L.M. & Denmark, W.A. (1986): A Thrips, Thrips palmi Karny. Entomology Circular No. 280 Fla. Dept.

Agric. & Consumer Serv. Division of Plant Industry.

 

Tekst af WS/S 1988.