Navne

Latinsk:

Quadraspidiotus perniciosus.

Dansk:

San José-skjoldlus.

Synonymer:

Aspidiotus perniciosus, Comstockapis perniciosa, Diaspidiotus perniciosus.

Norsk:

San José skjoldlus.

Svensk:

San José sköldlus.

Engelsk:

San José scale.

Finsk:

Hirmukilpikkä.

Tysk:

Dan José-Schildlus.

Fransk:

Pou de San José.

Skadebillede

San José-skjoldlus forekommer i forskellige udviklingstrin på alle dele af unge værtplanter, almindeligst på stammer og grene. Ved svære infektioner kan de også findes på blade og frugter.

24 timer efter larverne har fæstnet sig, opstår der en karakteristisk rødviolet plet i plantevævet omkring munddelene (antocyanfarvning). Pletterne vokser efterhånden som larverne udvikler sig. Det rødfarvede barkvæv svulmer op, og barken brister, og området bliver brunt og geléagtigt af gummi- flåd. Grenene kan blive misdannede og visne ned. Kraftige infektioner kan resultere i væksthæmning og udbyttetab.

 

Biologi

De fleste San José-skjoldlus overvintrer i det første larvestadium. Eventuelt kan få befrugtede hunner overvintrer, alle andre stadier dør, undtagen i områder med meget varmt klima. Første larvestadium er meget hårdført og kan tåle temperaturer ned til -30°C. Når temperaturen i foråret når et gennemsnit på 7,3°C, udvikles larverne videre til 2. larvestadium. På dette stadium kan kønnene adskilles: hunnens skjold er rundt, mens hannens skjold bliver langstrakt. 2., 3. og 4. larvestadium varer tilsammen 20-27 døgn. Hannerne er vingede men har begrænset flyvefærdighed, og de spredes med luftstrømme og fugle. De opsøger hunnerne og parrer sig med disse, hvorefter hannerne dør. Hunnerne er ubevægelige men indtager føde. De føder 50-400 unger i løbet af 6-8 uger afhængig af vejrforholdene. Ungerne kaldes vandrelarver, og de spreder sig aktivt ud på værtplanten, hvor de finder et passende sted at fæstne sig ved at bore munddelene dybt ind i plantevævet. Derefter afsondrer de voks til skjolddannelsen. Skjoldet er i begyndelsen hvidt men bliver senere gråt og evt., sort. Der dannes 1-4 generationer pr. år afhængig af klimaforholdene.

 

Identifikation

Den voksne hun har et rundt, gråt skjold, ca. 2 mm. i tværsnit. Skjoldet har navle i centrum, og det er tyndt og fladt. Under skjoldet findes hunnens gule - okkergule krop, som kan identificeres ved mikroskopi.

Den voksne han er vinget og mangler munddelene. Larverne varierer i form og farve afhængig af udviklingstrin og køn.

 

Værtplanter

De primære værter er æble, pære, fersken, blomme og Rubus.

Angriber mere end 150 forskellige træer og buske af følgende slægter: Acacia, Acer, Amelanchier, Chaenomeles, Cotoneaster, Crataegus, Cydonia, Euonymus, Fagus, Juglans, Ligustrum, Maclura, Malus, Populus, Prunus, Ptelea, Pyrus, Ribes, Rosa, Salix, Sorbus, Symphoricarpos, Syringa, Tilia, Ulmus og Vitis.

 

Udbredelse og betydning

Europa: Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, det tidl. Sovjetunionen, det tidl. Tjekkiet, Tyrkiet, Ukraine, Ungarn, Tyskland og Østrig.

Afrika: Algeriet, Marokko, Sydafrika, Tunis, Zaire, Zimbabwe.

Asien: Afganistan, Indien, Irak, Iran, Japan, Kina, Korea, Nepal, Pakistan, Rusland, Tyrkiet.

Amerika: mange Syd- og Nordamerikanske stater.

Oceanien: Australien og New Zealand.

San José-skjoldlusen blev opdaget i Californien i 1873, hvor den stadig gør stor skade på frugttræer og nøddeplanter. Uden bekæmpelse kan unge frugttræer dø i løbet af 2-3 år. San José-skjoldlusen er en alvorlig skadegører i det sydlige og østlige Europa, når den kan udvikle mere end 2 generationer årligt.

I Danmark konstaterede man i 1964 et enkelt angreb af San José-skjoldlus i en plantage. Angrebet, der var mindst 30-50 år gammelt, havde kun nået at sprede sig 20-30 m. Selv om angrebsstedet lå på et af de steder i Danmark, hvor der er varmest, havde det ikke givet anledning til større spredning, hvilket viser, at klimaet i Norden er for koldt for lusens udvikling.

 

Forvekslingsmuligheder

Rødfarvning af plantevævet er ikke specifik for San José-skjoldlusen, - det er også set på liguster inficeret med Q. ostreaeformis.

San José-skjoldlusen kan forveksles ned andre skjoldluse-arter som Quadraspidiotus oestreaeformis, Q. pyri, Palatoria oleae, Epidiaspis betulae og Pseudaulacaspis pentagona.

 

Hovedkilder

EPPO Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af RB/SF 1985 rev. CSC/2008.