Navne

Latinsk:

Popillia japonica.

Dansk:

Japanbille.

Norsk:

Japanbille.

Svensk:

Japanbagge.

Engelsk:

Japanese beetle.

Finsk:

Japaninturilas.

Tysk:

Japankäfer.

Fransk:

Hanneton japonais.

Skadebillede

Billens gnav begynder som huller i blade af løvfældende træer og buske samt urteagtige planter men udvikler sig ved kraftige angreb så kun ribberne står tilbage. Frugter angribes også. Larven, der lever under jorden, gnaver på rødderne, og gnavet kan medføre nedvisning af mindre planter fx jordbærplanter.

 

Beskrivelse og livsforløb

Billen er metalglinsende, grøn med brune dækvinger. På siden af bagkroppen har den 5 mindre pletter med hvidlige hår og en tilsvarende større plet på bagkroppens spids. Billen er 10-13 mm lang.

Larven: er hvidlig med brunt hoved, krum og minder om en oldenborrelarve, den har tre udviklingstrin og bliver op til 23 mm lang. Larven kendes fra andre torbistlarver ved på undersiden af bagkroppens sidste led at have 2 rækker af torne dannende et ”V”. Larven overvintrer i jorden. Når jordtemperaturen når 10 °C, genoptager larven indtagelse af føde og få uger efter sker klækningen i maj-juni.

Billen lever 30-45 dage, og æglægningen sker i jord. Larven har 3 udviklingstrin med mellemliggende hudskifte.

 

Værtplanter

Acer, Aesculus, Betula, Castanea, Glycine, Juglans, Malus, Platanus, Populus, Prunus Rosa, Salix, Tilia, Ulmus og Vitis.

 

Udbredelse og betydning

Billen forekommer i Canada og USA, i Kina og Japan og østlige del af det tidl. Sovjetunionen.

Den har været en alvorlig skadegører til gene for bl.a. haveejere i det østlige USA. Billen har under den 2. verdenskrig været indslæbt til Skotland og i en periode udbredt om Prestwick lufthavn.

 

Forvekslingsmuligheder

Billen forveksles let med gåsebillen (Phyllopertha horticola).

 

Hovedkilder

EPPO Data Sheet on Quarantine Organisms 1980.

 

Tekst af HA/DK 1986.